Flådestation Grønnedal – et grønlandsk paradis oplevet vinteren 1964-65
Green Valley – a danish naval station in Greenland winter 1964-65
Grønnedal – en naturperle for udflugter til fods, på ski og med motorbåd
Tekst og billeder Erik K Abrahamsen
Week-end tur til Grønnedalshytten på Morgenfjeld, 5-6. december 1964:
Udsigt fra fritidshytten på Morgenfjeld fra toppen af Grønnedal ned mod Flådestation Grønnedal og Arsuk fjord. Flådestationens mandskabsbygninger og kajanlæg kan anes. Billedet er taget i ca. 400 m højde midt om eftermiddagen, hvor vi er ankommet på ski til Grønnedalshytten, som ligger ca. 50 m fra, hvor billedet her er taget. Fra begyndelsen af december står solen så lavt på himlen, at sollysets stråler er borte fra Flådestationens område til frem midt i januar. Bjergområdet på den anden side af Arsuk Fjord hedder Aftenfjeldene og Fladlandet og ses bagest i billedet. Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: 5. december 1964
Kort over Ivittuut Kommune med Grønnedal (Kangilinnguit) og Arsuk Indre Fjord med sydlig afgrænsning til Qornoq Fjord. Angivelser på grønlandsk og dansk. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse.
Jeg ankom til Flådestation Grønnedal 1. november 1964 sammen med et hold marinesoldater på 25-30 mand. Mere end 90% var værnepligtige. Vi skulle afløse et hold, der samtidig var sendt hjem til Danmark.
Flådestation Grønnedal med Grønlands Kommando var i 1964 forsyningsbase med havneanlæg og depoter for brændstof, værksteder for reparationer m.m. for alle enheder og aktiviteter under Grønlands Kommando.
Under Grønlands Kommando sorterer kontrol med alle bevægelser på søen af orlogskuttere og inspektionsskibe i de grønlandske farvande herunder hjælpeaktioner, kontrol med fiskeriet, opmålinger, havisrecognosceringer m.m. Grønlands Kommando udøver dansk suverænitetshævdelse over hele det grønlandske sø, land- og luftområde.
Chefen for Grønlands Kommando er øverste chef for alle militære styrker på Grønland herunder de amerikanske styrker på baserne i Thule og Søndre Strømfjord.
Grønlands Kommando råder desuden over luftgrupper fra det danske flyvevåben samt alle hundeslædehold, Siriuspatruljen fra den danske hær udstationeret i Nordøstgrønland.
2 uger efter min ankomst flyttede Grønlands Kommando fra en mindre træbygning til en helt ny moderne bygning, som samlede alle ledende officerer og andet personale for Flådestation Grønnedal, Grønlands Kommando, Flåderadio Grønnedal med Meldecentral og Vejrtjenesten under samme tag. Vejrtjenesten var bemandet med meteorologer fra Flyvevåbnet.
Flådestation Grønnedal med mandskabs- og kantinebebyggelser ud til Arsuk Fjord. Den blå bygning er officersmessen, mens den røde træbygning midt i billedet er admiralens bolig. En officer fra Flyvevåbnet boede med sin hustru i den lange afrundede bolig midt i billedet og som nabo til admiralens røde træbygning. I det fjerne af billedet ses det markante Kugnait Fjeld (blandt de menige kaldt Cognac`en) på 1418 m og Aftenfjeldene til højre i billedets baggrund. De tilsneede veje er markeret med gule olietønder med rød-hvide stolper. Klik på billederne og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Brug derefter din zoom kontrol. Foto: februar 1965.
Flådestation Grønnedal er som en lille landsby, der skal have alle funktioner, som en by har for at fungere. Der er maler, tømrer, automekanikere, elektrikere, maskinister, svejsere, kokke, tjenere, messegaster, kontorfolk og radiotelegrafister. Der er læge og lærere til lilleskolen på stedet samt personale til købmandsbutik, posthus og vaskeri.
Under min tjenestegørelse på Flådebasen bestod den af ca. 100-150 værnepligtige, sergenter og konstabler samt ca. 20-30 officerer med deres familier, ialt ca. 200-250 personer.
Jeg var lykkelig for at komme til Grønnedal. Allerede før min studentereksamen i juni 1964 besluttede jeg mig for at søge til Grønland. Jeg drømte om en ekstraordinær oplevelse under min værnepligt. En søn af mine forældres venner havde været marinesoldat i Grønnedal 1961-62 , så der ville jeg også op.
Erik Kristian Abrahamsen. Født 4. august 1945 i Skagen. Her er jeg som orlogsgast. Mit stamnummer i Søværnet er 637701 og mit stationsnummer på Flådestation Grønnedal er 261. Foto: august 1964 i Søværnets Eksercerskole i Auderød ved Arresø i Nordsjælland.
Søværnets Eksercerskole i Auderød ved Arresø i Nordsjælland. Hele min deling på 12 mand:
Her venter hele min deling på 12 mand ved indgangen til vor kompagnibygning på, at vi kan gå til frokost. Forrest vor sergent i alle 7 uger i Auderød. Et kompagni bestod af næsten 100 mand, som boede i denne 2- etages bygning. En deling på 12 mand delte eet stort soverum med skabe, borde og stole. Hele holdet der startede i Auderød i den Kgl. Marine den 19. august 1964 bestod af ca. 900 værnepligtige. Foto: august 1964.
Auderød Eksercerskole 1964:
Auderød Eksercerskole. Den militære skydebane i september 1964. Her står jeg som nummer 2 fra højre med 4 af mine soldaterkammerater fra min deling på ialt 12 mand. Foto: september 1964
Jeg var på Søværnets eksercerskole i Auderød fra 19. august til begyndelsen af oktober 1964, hvor jeg var udstationeret på Flådestation København på Holmen for at tage militært kørekort til lastvogn og bus. Den prøve bestod jeg og i slutningen af oktober fløj jeg med et hold marinesoldater med et C-54 propeltransportfly til den amerikanske flybase Keflavik på Island. Her overnattede vi og fløj næste morgen til Narsarsuaq i Sydgrønland.
Indflyvning med Flyvevåbnets C-54 propelfly til Narssarsuaq Air Base. I billedets top ses en isbræ fra Indlandsisen. Klik på billedet for at se det i fuld skærmstørrelse og brug derefter din zoom kontrol. Og det samme kan du gøre med alle billederne i denne artikel. Foto: Oktober/ November 1964
Med Søværnets inspektionsskib “Hvidbjørnen” blev vi sejlet via Narssaq direkte til Grønnedal:
Med Søværnets inspektionsskib "Hvidbjørnen" sejler vi fra Narssarsuaq via Narssaq til Flådestation Grønnedal i begyndelsen af oktober/november 1964. Foto: oktober/november 1964
Her er vi på vej med Søværnets Inspektionsskib "Hvidbjørnen" gennem de lange fjorde fra Narssarsuaq forbi Narssaq ud i Davidsstrædet nordpå og via Sydløbet ved Arsuk Ø til Arsuk Fjord med Flådestation Grønnedal. Ude i det fjerne ses Davidsstrædet, som er det åbne hav mellem Grønland og Canada. Foto: oktober/november 1964
Og så startede ellers mit 9 måneders paradisiske eventyr i den grønlandske vinter, forår og sommer. Sådan var det for mig. Jeg havde søgt frivilligt herop for at aftjene min værnepligt. Sådan var det ikke for alle. Vel halvdelen af mandskabet i Grønnedal blev “tvunget” herop, da de havde en specialiseret uddannelse, der var nødvendig for Flådestationens drift. For mange af dem var det ofte tungt og ikke noget paradis.
Jeg er et udendørs menneske og elsker at bevæge mig i naturen. Sådan har det været siden jeg var helt lille og er det stadig og måske endnu mere jo ældre jeg bliver, også i år, hvor jeg fylder 65 år!
Jeg var tjenstgørende som skriver i Operationsrummet på Grønlands Kommando og i Kommandoens sekretariat. Jeg lavede alt forefaldende arbejde bl. a. ajourføring og opdatering af klassificerede (fortrolige) informationer, ansvarlig for admiralens og stabschefens biler altid var køreklare og deltog i Grønnedal Radiotelegraf Meldecentrals week-end vagter. Jeg oplevede arbejdet som meget selvstændigt og frit. Jeg havde det som blommen i et æg. Alt skulle bare være iorden – så kunne jeg ellers selv disponere mine arbejdsopgaver. Alle mine kolleger og overordnede var enestående. Selvfølgelig var jeg populær: Jeg var jo ham som serverede kaffe 3 gange daglig til hele Kommandoens personale! Det giver credit! 9 måneder i træk.
På Flådestation Grønnedal var der 3 redningspatruljer på hver 7-10 mand bestående af menige og sergenter. Det var frivilligt at deltage og jeg meldte mig til den ene af patruljerne. Ca. hver 5 uge var vi på en hel dags træningsudflugt ud i fjeldene var at lære redningsprocedurer og behandling af kvæstede personer.
Redningspatruljen på øvelse over Morgenfjeld til Ikkabunden:
Ikkafjordens "bund": Ikkabunden. På øvelse med redningspatruljen fra Grønnedal via Morgenfjeld til Ikkafjorden. Her gør vi bålet klar, så vi kan få varm te og kaffe. Klipperne på nordsiden af Ikkafjorden til højre i billedet er 4-700 m høje. Billedet er taget i retningen mod Snævringen midt i Ikkafjorden. Herfra "Ikkabunden" er fjorden ca. 15 km lang ud til Sydløbet ved Arsuk Ø. Her i Ikkabunden er fjorden isfrossen helt frem til april måned. Foto: marts 1965
Frokost i Ikkabunden, Ikkafjorden. Redningspatruljen på den månedlige øvelse denne dag til Ikkafjorden. Foto: marts 1965
Og på bådtur med vennerne fra Blæseren gennem Ikkafjorden til den tilfrosne Ikkabund i april måned 1965 (Hele udflugtsturen skildres senere i denne beretning):
Ikkafjorden. Her har jeg og mine venner besteget til fods de 4-500 meter stejle klipper "Randfjeldene" som udgør nordsiden af Ikkafjorden. I billedets baggrund ses Ikkabunden og længst borte ses høje bjerge bag hvilke Indlandsisen rejser sig mod himlen. I forgrunden til venstre ses Claes. I billedets højre side ses det område af Ikkafjorden, der hedder Snævringen. Her findes de i 1995 "genopdagede" mere end 1000 stk 1-25 meter høje kalksøjler "Ikkasøjler" eller Ikaitsøjler. De står under vandlinien og kan ses med det blotte øje som hvide søjler. Forskere har fra 1997 dokumenteret et enestående økologisk mikromiljø i og uden på hver eneste ikaitsøjle. Det er enestående, da der er opdaget organismer og bakterier, som lever i et ekstremt miljø med max. 5 grader celsius vandtemp. og hvor miljøets ph er 10,5 - altså stærkt basisk. Der er opdaget DNA molekyler og enzymer som vil kunne anvendes i biologiske processer i bl. a. medicinal- og fødevareindustrien . Alt dette vidste vi intet om, da vi her i april 1965 besøger stedet både til fods og med vor turbåd Drogden . Vi kendte intet til Ikaitsøjlernes eksistens. Kun 2 år tidligere i 1963 blev de opdaget og beskrevet i forskningslitteratuen af en dansk forsker. I dag er de ca. 1000 ikaitsøjler her i Ikkafjorden en økologisk biologisk verdenssensation. Foto: April 1965
I februar 1965 mistede en konstabel på Flådestationen livet under en udflugtstur med sine venner på Ørnefjeld på Langenæs ud til Arsuk Fjord. I snevejr og dårlig sigtbarhed ledte han fra fjeldets top efter en nedgangsrute og kom for langt ud mod fjeldets sne og tilisede kant, hvor han mistede fodfæstet og gled ud over kanten og faldt flere hundrede meter ned til kanten af Laksebund. Den redningspatrulje der havde vagt den week-end fandt ham død sent samme eftermiddag og bragte ham til Flådestation Grønnedal. Det var dybt tragisk og gav os alle tid for reflektion over vore egne liv og hvor hurtigt vi kan miste det.
Flådestation Grønnedal under Grønlands Kommando:
Udsigt mod Grønnedalen i snedragt. Morgenfjeld rejser sig ca. 600 m længst borte i billedet. Til højre Rypefjeld. Jeg har taget billedet fra Flådestationens officersmesse, hvor 2 af mine kammerater arbejdede som messegaster. Midt i billedet længst borte ses to mindre boliger. Den ene er lægeboligen. Yderst til højre i billedet ses den ene af de 2 mandskabsbanjer. Foto: februar 1965
Udsigt til Grønnedalen med Morgenfjeld i det fjerne og Rypefjeld yderst til højre. Midt i billedet ligger de meniges 2 mandskabs beboelsesbygninger, banjer og hvor det er frigængerbanjen til højre. Op mod Grønnedalen går en vej, der er markeret med de gule tønder med 3-4 m lange rød/hvide træstænger. Foro: februar 1965
Fritiden var noget helt specielt. Efter arbejdstidens afslutning og middagsmad var der mulighed for mange fritidsaktiviteter: boldspil, badminton, bordtennis i Idrætshallen. Læsning af rimelig friske aviser (flere uger gamle!) og lån af bøger og meget mere. Der var adgang i mandskabsklubben med bar, dog kun køb af 4 øl om lørdagen og 2 drinks om søndagen. Al spiritus var forbudt i mandskabsboligerne og på vore værelser. Vi boede 3 soldater sammen i køjer placeret oven på hinanden i lukaf på ca. 18 m2. Så megen privatliv havde vi ikke. Det savnede vi heller ikke. Vi hyggede os på værelserne. Læste, spillede spil og musik og spiste lækker natmad, som vi købte i købmandsbutikken.
Da jeg på Grønlands Kommando havde adgang til trykkerimaskiner var jeg ansvarlig for trykning og distribution af den lokale månedlige nyhedsavis Dalposten. Når avisen skulle samles en gang om måneden skete det med mine venners hjælp i admiral J. T. B. Mønters mødelokale, som admiralen generøst havde stillet til min rådighed! jo – der var ingen smalle steder! Så en gang om måneden lød det fra mig til vennerne: ” I er indkaldt til møde i admiralens mødelokale på Grønlands Kommando i aften kl. 19 ! ”
Herligt – alle hjalp hinanden overalt på Flådestationen. Som man gør i alle små landsbysamfund. Sådan var kulturen her!
Udsigt mod Rypefjeld og Halv Tolv, som er et større antal familieboliger for Flådestationes fastansatte, som er udstationeret over en årrække på 2-3 år. Midt i billedet udmunder Bryggerens Elv, som løber ned gennem Grønnedal fra dens udspring i Lange Sø tæt på Indlandsisen. Længst til højre i billedet går den 5 km lange vej til Ivigtut langs Arsuk Fjord. 2 km fremme af vejen til Ivigtut er der en bro, som Løjtnantens Elv løber under. Da sneen var smeltet bort fra vejen i foråret 1965 var vi 3 venner, som løbetrænede hver morgen kl.6.30 til Løjtnantens Elv og tilbage. 4 friske km i et par måneder. Det lagde grunden til min glæde ved løbetræning - helt frem til idag og forhåbentlig mange år endnu! Den røde bygning til venstre i billedet er admiralens bolig. Foto: februar 1965
Mens der i Danmark arbejdedes om lørdagen og børnene gik i skole også om lørdagen, havde vi på Flådestation Grønnedal week-end ved arbejdstidens ophør om fredagen.
Når vi ikke havde tjenstgørende week-end vagt, var der mulighed for at tage på tur med sine venner overalt i området.
Søværnet havde ladet bygge træhytter ved Arsuk Fjord, ved Blæseren ved Ikafjorden og på Morgenfjeld i 600 m højde med brændeovne, hvor menige og konstabler kunne reservere en hytte for en week-end. Vi menige havde adgang til 5 forskellige hytter.
Derudover kunne vi reservere en af de 2 motordrevne turbåde. Her var der plads for overnatning for op til 6 personer.
Fra Flådestationen fik vi udleveret al nødvendig udstyr for week-end ture som: ski, fiskegrej, rifler, ammunition, mad, petrolium, telte, kort m.m.
Vi manglede intet på disse ture og det var tydeligt, at ledelsen af Flådestationen gjorde alt for, at vi skulle få en god turoplevelse – også kulinarisk!
Udsigt fra Grønnedal ud over Arsuk Fjord med Ivigtut til venstre og Kugnait Bjerg på 1418 m længst borte til højre i billedet. Foto: februar 1965
4-dags påsketur i marts med motor turbåden “Drogden”:
Vi er i alt 6 venner, der i marts 1965 tager på 4 – dags påsketur med turbåden “Drogden” til Arsuk Isbræ, Taylors havn, Qornoq Fjord og isbræ, Umanak Ø og via Ika Fjord tilbage til Grønnedal.
Havnemolen i Grønnedal. Til højre for den mindre anlægsbro er jeg og 5 af mine venner Allan, Kåre, Claes, Henrik og Jens-Henrik ved at klargøre den turmotorbåd "Drogden" med slæbejolle for en længere 4 dags påske-tur, fra onsdag til lørdag til bl.a. Arsuk Isblink og Qornoq Isblink. Turbåden "Drogden" er en 25 fods rufmotorbåd med forlukaf og en 18 hk "Lister" diesel motor. Til venstre i billedet ligger 2 af Søværnets opmålingsfartøjer. De sneklædte klipper helt i baggrunden er Fladlandet på den anden side af Arsuk Fjord. Området i baggrunden er Bratteklev (Bratten) med vejen der ender ude ved Dumpen, som er Flådestationen affaldsområde. Området bag Dumpen fører (uden vej) til Laksepynt og Laksebund, hvor Lakseelv løber ud. Foto: marts 1965
I begyndelsen af marts måned gik vi 6 venner igang med at klargøre turbåden Drogden for sejlads. Båden lå på land, så vi i vor fritid efter arbejde kunne rengøre, pudse og male dens skrog. Indvendig og på dæk fik båden også en kærlig behandling. Som tak for arbejdet var vi de første, som fik lov at låne den på en 4-dags tur i påsken.
Kort over Grønnedal og Arsuk Fjord med danske betegnelser. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse.
Da vi drager afsted er der fyldt godt op i Drogden, da vi havde 6 ekstra orlogsgaster ombord, som skulle på hyttetur længere inde i Arsuk Fjorden. Sikkerheden ombord var i top, idet vi udover medbragt jolle havde den nyeste model gummiredningsflåde ombord, selvoppustelig og plads til 25 mand.
Vi sejler ind til Arsuk Isblink med tilpas sikkerhedsafstand til isgletcheren, som er aktiv med isbjerge der kælver. Herfra sejler vi langs Fuglefjeldet, forbi det meget vandrige Fox Vandfald, hvor vandet fosser flere hundrede meter ned fra en sø i 4-500 m højde.
De 6 medbragte orlogsgaster skulle tilbringe week-enden i “Ny Hytte”. Så vi ankrede op i en bugt tæt på hytten og fik alle roet ind til land.
Nu var der masser af plads ombord i Drogden, så vi “linede” op til frokost ombord.
Her forlader vi 6 mand Grønnedal i vor turbåd Drogden for en 4-dages påsketur i marts 1965 til Arsuk Isblink, Taylors havn, Qornoq Fjord med isbræ og Ika Fjorden. I baggrunden Grønnedal, der ligger mellem fjeldene Bratteklev på 410 m til venstre i billedet og Rypefjeld på 530 m til højre. Længst borte i billedet ses Morgenfjeld med sine næsten 600 m. Her fra løber Bryggerens Elv fra Langesøen midt mellem Bratten og Rypefjeld med udløb i Arsuk Fjord gennem Flådestation Grønnedal og officersbeboelserne på Halv Tolv. Startbilledet til denne artikel med de 2 røde skistave og vanter er taget oppe ved hytten på Morgenfjeld med udsigt lige ned til, hvor dette billede her i turbåden er taget. Foto: marts 1965
Kl. 15 brød vi op og sejlede langs Aftenfjeldene til en naturhavn Taylors Havn, der ligger over for Arsuk ø. Om aftenen var vi iland på jagt efter edderfugle og ænder. Vi overnattede i båden, som lå ved anker i den lille bugt.
På 4- dags påsketur med turbåden Drogden på vej via Taylors naturhavn mod Qornoq Fjord og Umanak ø. Her i baggrunden ses Arsuk ø med søpassagen Snævringen midt i billedet. Foto: marts 1965
Næste morgen sejlede vi forbi Ikapynten og ned gennem sundet mellem Kangarsuk og Kuiartorfik på vej mod Qornok Fjord og isbræ, hvor vi fandt ankerplads for natten.
Med turbåden Drogden på vej mod Qornoq. Foto: Marts 1965
Her sejler vi med turbåden Drogden mod Qornoq isbræ. Kåre som udkigsmand i front og Henrik styrbords. Foto: marts 1965.
Næste dag ankrede vi op ved Umanak ø for jagt og senere overnattede vi ved Ika Fjordens snævring, da Ikabunden var pakket med is.
Lørdag morgen hentede vi 5 konstabler, som havde være på tur med overnatning i “Blæserhytten”, som ligger i Blæseren ved Ika Fjordens indgang.
Herfra sejlede vi alle hjem til Grønnedal efter en enestående smuk og vellykket påsketur på 4 dage.
Weekend tur i april 1965 via Christianshavn og Snævringen til nordløbet af Arsuk Ø, Ininguit og Kungnaitbugten og videre til Blæseren og Ikkafjorden:
Turbåden “Drogden” for anker i Ininguit tæt ved Kungnaitfjeldet:
Turbåden "Drogden" for anker i Ininguit (Til højre i billedet!!). Kungnait bugten er lige på den anden side af klipperne midt i billedet. Foto: april 1965
Udsigt fra Nordløbet ved Arsuk Ø mod Davidstrædet og Arsuk by:
Udsigt over Kungnaitbugten mod Fortuna Havn og mod klippeøen, der bærer den tidligere franske præsident og general Charles de Gaulle´s ansigtsprofil !! Arsuk by´s bebyggelser kan ses til til højre i billedet. Jens står betaget over naturens barsk- og skønhed. Foto: april 1965
Dagens menu: Bliver det mon “Hjerter i flødesovs” – på dåse?
Så er forberedelserne igang for aftenens luksusmiddag. Her skrælles der kartofler ud over rælingen på vor turbåd "Drogden". Niels forrest og Jens solidarisk ved hans højre side. Humøret fejler intet - hvad det iøvrigt aldrig gjorde på vore mange ture i den grønlandske natur. En af vennerne tager sig lige en rotur bagest i billedet. Der var ikke nogen, der kedede sig. Foto: april 1965
Week-end turen fortsatte til Blæseren ved indsejlingen til Ikka-fjorden april 1965:
På jagt på fjeldene ved Kangarsuk og Blæseren:
Udsigt fra Kangarsuk ved Blæseren mod Ikka Fjord og Ikkapynt midt i billedet og Arsuk Ø i det fjerne. Begyndelsen af Arsuk Fjord er her mellem Ikkapynten og Arsuk Ø og følger retningen til højre i billedet bag Ikkapynten. Den flade øgruppe øverst til venstre i billedet er øen Napassut. Sammen med Arsuk Ø afgrænser den for Sydløbet, som er hovedpassagen for al skibstrafik til og fra Arsuk Fjord og Davidsstrædet allerfjernest i billedet. Bemærk skibet til venstre i billedet. Her er vi på rypejagt på fjeldet. Claes til højre i billedet. Foto: April 1965
Her står vort telt med verdens smukkeste udsigt gennem Sydløbet ud mod Davidsstrædet:
Her har vi sat vor telt op ved Blæseren med udsigt til Sydløbet med Arsuk Ø til højre og helt i det fjerne Davidsstrædet. Kangarsuk, Blæseren. Foto: April 1965
Så er det frokost og jagtbyttet grilles i hjemmelavet ovn:
Claes griller de parterede rypebryster i en hjemmelavet "ovn" efter vor jagttur på Kangarsuk Fjeld ved Blæseren. Foto: april 1965
Grillstegte rypebryster fra vor jagttur ved Blæseren:
Her spiser vi de spydstegte rypebryster, som resultatet af vor jagt på fjeldet ved Blæserhytten og ved Ika-fjordens udmundig ved Sydløbet af Arsuk Ø, Kangarsuk. Fra venstre Jens og Claes. Foto: April 1965
Her slapper vi af med Kaffe/te efter en lækkert frokost i den fri natur. Der er mig til venstre i billedet. Claes til højre. På fjeldet ved Blæseren, Kangarsuk. Billedet fotograferet af Jens. Foto: April 1965
Med Drogden gennem Ikkafjorden til Snævringen med den isfrostne Ikkabund her i april 1965:
Ikkafjorden med den tilfrosne Ikkabund i begyndelsen af april 1965. Fra Blæseren ved Ikkafjordens udmunding ved Arsuk Ø er vi sejlet med vor turbåd Drogden helt frem til den isfrosne Ikkabund ved Snævringen. Det var på denne tur, at vi besteg de 4-500 meter høje Randfjelde på nordsiden af Ikkafjorden her ved Snævringen ( Se billedet tidligere i denne beretning om de mere end 1000 kalkholdige Ikait søjler). De mere end 1000 ikaitsøjler på 1-25 meters højde står i billedet til venstre her under isen. Det vidste vi jo intet om, som jeg har skrevet på fotoet tidligere i min beretning. Vi nyder forårets sol. Bag bjergene længst bagud i billedet rejser Indlandsisen sig op til 2000 meter. Foto: april 1965
Tur på Bratteklev Fjeld i februar 1965:
På gåtur over den isede sne på Bratteklev, som er det store fjeld som rejser sig op fra Grønnedals havneområde med molen. 3 af mine venner på turen kan ses på billedet. Solen har smeltet sneens øverste lag til is, som gjorde det alt for farligt at løbe på ski lige her. Bjergtoppene længst borte til højre i billedet er Arsuk Ø. Foto: februar 1965
Udsigt fra Bratteklev ud over Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld yderst til højre. Til venstre i billedet ses Ivigtut kryolitbrud. Bag Ivigtutpynt ses en fjordpassage, der hedder SNÆVRINGEN, hvor mindre fartøjer kan sejle igennem for at nå frem til Arsuk by. Arsuk ø ligger bagest bag Ivigtutpynten og til venstre i billedet. Sejlruten for alle større skibe ind og ud fra Arsuk Fjord, Ivigtut og Grønnedal går forbi Ivigtutpynten og syd om Arsuk Ø gennem Syd-løbet ud til Davidsstrædet. Klik på billederne og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: februar 1965
I Arsukfjordens vige og i bjergene omkrig Grønnedal er der en række hytter, som Grønnedals mandskab kan benytte. Der er brændeovne for opvarming og gode køjer, køkkener og opholdsstue. Hytterne har jeg benyttet mange gange sammen med mine venner.
Jeg benyttede enhver friweek-end til at tage på ture med mine venner – til fods, på ski eller med turbådene med overnatning i bådene eller i medbragte telte på land.
Vi kom, indtog og oplevede de fleste steder i området.
Week-end tur til Grønnedalshytten på Morgenfjeld den 5-6. december 1964:
Grønnedalshytten på Morgenfjeld, week-end tur 5-6. december 1964. "Så er der serveret!", Kongeretten på alle ture: hjerter i flødesovs medbragt på dåse. Iøvrigt serveret af professionel kok,som arbejdede i Officersmessen og som ses yderst til venstre, dernæst Jens og til højre Claes. Foto: 5. december 1964
Jens på Morgenfjeld med sit jagtbytte:
Jens på Morgenfjeld på vej oven sneen med sit nedlagte bytte: en snehare. Jens var den suveræn dygtigste jæger under hele vort 9 måneders ophold i Grønnedal. Han havde både vilje og evne til at se og nærme sig sit bytte: ryper, harer og ræve. Og så endelig at ramme plet! Viste snehare på billedet tog vi med til Flådestationen, hvor vor ven kokken i Officersmessen lagde den i mælk et par dage, hvorefter vi alle nød den møre og velstegte hare et par dage efter vor hyttetur i Grønnedalshytten. Foto: 6. december 1964.
Udsigt fra Grønnedalshytten på Morgenfjeld i retning af Ikafjorden, hvis klipper ses længst borte i billedet. Foto: 5. december 1964
Tur på Bratteklev, som er det 400 m høje fjeld, som rejser sig brat op fra Flådestation Grønnedals havneområde, forår 1965:
3 af mine venner på Bratteklev fra venstre Allan, Claes og Jens. I baggrunden Arsuk Fjord med Aftenfjeldene og Fladlandet i det fjerne. Foto: forår 1965
Her er jeg på jagt under vor tur på Bratteklev. Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld på 1418 m højde i baggrunden. Fjeldene her overfor hedder Aftenfjeldene. I fjorden er en af opmålings-fartøjerne på vej rundt om Laksepynt ind mod Arsuk Isblinken. Billedet fotograferet af Allan. Foto: forår 1965
Tur til hytten “Kratpynt” på nordsiden af Ørnefjeld og ud til Arsuk Fjord og over for Bjørnefjeld, juli 1965:
Hytten på Kratpynt på nordsiden af Ørnefjeld ud til Arsuk Fjord. Det er sommer ved Arsuk Fjord. Det er varmt og vegetationen er frodig og grøn: Grønland kaldte nordboerne landet, da de ankom fra Island og Norge for 1000 år siden. I hele området omkring Arsuk Fjord er der spor af nordboernes bosteder. Jeg henviser til Hjemmesiden: Kims Andersens blog: http:// langerejsehjem.wordpress.com som på fremragende måde belyser nordboernes bosteder ved Arsuk Fjord. Fox vandfald er bag pynten her og 2 km herfra med båd i retning mod Arsuk Isblink og på nordsiden af fjorden. Foto. juli 1965. file:///Users/erikkabrahamsen/Desktop/http--langerejsehjem.wordpress.com.webloc
Tur fra hytten til Fox Havn og Fox vandfald ved Arsuk Fjord i juli 1965:
Fox vandfald ved Arsuk Fjord. I baggrunden til venstre ses Fuglefjeldene og indlandsisen med Arsuk isbræ. Klipperne har tydelig afmærkning af isbræens tidligere udbredelse. Beklager de lodrette striber i billedet. Foto: juli 1965
Fox vandfald – direkte ud til Arsuk fjord:
Her er jeg "på" Fox vandfald. Vandet til venstre i billedet løber fra en sø med et fald på ca. 400 m direkte og stejlt ned i Arsuk Fjord. Billedet er taget i retning mod indlandsisen, som rejser sig bag Fuglefjeldene bagest i billedet. Foto: juli 1965
På vej ned af fjeldet ved Fox vandfald:
Udsigt fra klipperne ved Fox vandfald ned mod Arsuk Fjord, hvori vandfaldet ender her midt i billedet. Vi er på vej ned til vor robåd. Til højre i billedet ses Fox Havn. Foto: juli 1965
Fox vandfald, hvor det fosser ud i Arsuk Fjord. I baggrunden se Arsuk Isblink og Indlandsisen, som rejser sig op i 2000 meters højde. Fuglefjeldene er klipperne til venstre i billedet. Foto: juli 1965
Fox vandfalds udløb i Arsuk Fjord:
Fox vandfald set fra vor robåd i Arsuk Fjord. Det er enorme mængder vand, der vælter ned fra søen på det 4-500 m høje fjeld pr. sekund. Foto: juli 1965
Udsigten fra alle vinduer i de 2 et-etages mandskabsbanjer med ca. 100-150 værnepligtige og konstabler på Flådestation Grønnedal:
Udsigt fra vort vindue i vort lukaf alle ugens dage i 9 måneder. Den findes ikke bedre på et 5 stjernet luksushotel! Foto: vinter 1965
En uges belønningstur til Nuuk (Godthåb) ombord på inspektionsskibet “Ingolf”, juni 1965:
Grønnedal. Her er vi 4 orlogsgaster ombord på Søværnets inspektionsskib "Ingolf". Vi er gæster på skibet på en uges ferie ombord til Nuuk (Godthåb) og retur til Flådestation Grønnedal. I baggrunden ses fjeldet Bratten (Bratteklev) med kajanlæg og Havnens lager- og reparationsbygninger, som auto-, tømrer- og malerværksted. Beklager at billedet er spejlvendt! Vil bliver rettet, når jeg får en ny og bedre scanner for dias. Foto: juni 1965
Vi er 4 orlogsgaster fra Grønnedal ombord på inspektionsskibet "Ingolf" på 7 dages belønningstur til Nuuk (Godthåb) og retur. Flådestation Grønnedal ligger i baggrunden med Grønnedalens bjerge som "baggrundstæppe". De 2 store mandskabsbanjer ses midt i billedet og Bryggerens Elv løber her ud i Arsuk Fjord. Til venstre i billedet anes Flagpladsen og Grønlands Kommandos nye hovedbygning med Flåderadio Grønnedal indviet i november 1964. Scannet fra dias. Foto: juni 1965
Grønnedal. I baggrunden ses "Halv Tolv", som er et boligområde for Flådestation Grønnedals officerer med deres familier. Billedet har jeg taget fra Inspektionsskibet Ingolf. Foto: Juni 1965
Polardåb på inspektionsskibet “Ingolf ” ud for Flådestation Grønnedal:
Polardåb af orlogsgaster, sergenter og officerer på inspektionsskibet Ingolf i Arsuk Fjord med Grønnedal i billedets baggrund. Foto: Juni 1965
På “øvelse” i fuld kampudrustning under hvil i Bryggerens Elv, Grønnedalen:
Kort før vor afrejse fra Flådestation Grønnedal tilbage til Danmark tog jeg og mine værelseskammerater på en øvelses fotosession for at afprøve vor kampuniform og udrustning. Her er vi så alle tre under et hvil i Bryggerens Elv, der løber gennem Grønnedalen ud i Arsuk Fjord: Henrik til venstre, jeg i midten og Jens -Henrik til højre i billedet. Foto: august 1965
Hjemsendelses- og afskedstur til Ivigtut og Arsuk i august 1965:
Hjemsendelses-og afskedstur til Ivigtut og Arsuk. Billedet her udstråler den gode stemning! Det er jo en festdag! Jeg ses her yderst til højre på Ivigtuts mole sammen med mine venner gennem 9 måneders tjeneste på Flådestation Grønnedal. Fra venstre Henrik, Niels, Jens, Claes og jeg. Niels sidder som nummer 4 fra højre med huen i hånden. Han var min rejsekammerat på vor fælles " jorden rundt på stop " fra 25. september 1965 til 2. september 1966. Vi tog på stop til Paris, arbejdede som vinplukkere ved Bordeaux og forsøgte at påmønstre skibe både i Marseilles og Genoa uden det lykkedes. Derfor måtte vi efter 2 måneders rejse vende snuden mod Rotterdam i Holland, hvor vi fik hyre efter 3 dage. Happy guys! Vi fik arbejde på det danske 6.000 tons fragtskib "Gautatyr" i udenrigsfart. Vi påmønstrede skibet i Hamburg den 25. november 1965 med destination New York (Newark) som første stop, hvor turen over Atlanten tog 9 dage. Jeg arbejdede som koksmath fra kl. 6 - 19 med 3 timers fri midt på dagen i 145 dage uden en eneste fridag! Niels var dæksdreng med samme arbejdsvilkår. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at det var hårdt! Der var en besætning på 35 mand, der alle skulle have 3 måltider hver dag - og det var ikke små portioner!! Løn 100 dollars pr. måned + amerika- og krigstillæg, ialt ca. 1000.-kr pr. måned og gratis kost og logi. Fra New York sejlede vi til i Santa Domingo (Den Dominikanske Republik), hvor vi tilbragte julen. Videre med 4000 tons råsukker over Den Mexikanske Golf til New Orleans, hvor vi fejrede nytår i Bourbon Street. Næste stop syd om Key West, Florida til Philadelfia, Baltimore, New York (Brookleen) og så igen over Atlanterhavet på en varmere og sydligere rute forbi Azoerne gennem Gibraltar Strædet til Genoa, Livorno (Italien), Port Said (Suez-Kanalen), Rødehavet, Port Sudan, Det Arabiske Hav, Persergolfen, Basra (Iraq), Khorramshar og Abadan (Iran), Kuwait, Saudi Arabia, Bahrain (Manama) og og så ellers tilbage af samme rute med afmønstring i Genoa 20. april 1966. Der var stadig udskibning af kryolit fra depoter i Ivigtut. Selvet brydningen af kryolit var ophørt og det store kryolithul var fyldt op med vand. I baggrunden ses Arsuk Fjord og Aftenfjeldene (Nordland). Foto: Billedet fotograferet af Allan, august 1965
Mit ophold i Grønnedal sluttede i slutningen af august 1965.
Det var mit livs øjenåbner. I forårets brus i maj og juni måned 1965 besluttede jeg, at jeg IKKE ville hjem til Danmark og læse medicin på Århus Universitet fra september 1965.
Jeg besluttede istedet, at jeg sammen med en soldaterkammerat ville rejse jorden rundt på stop og arbejde os frem ved at lade os hyre som sømænd.
Som drømt – så gjort.
Vi afmønstrede den 25. august fra Det danske Forsvar og forlod Danmark den 25. september 1965 med destination Paris.
Kuwait. Her er jeg som sømand under vort ophold i Kuwait Havn. Vi lodsede amerikansk hjælp bl.a. landbrugs- entrepenørmaskiner til Kuwait, Irak, Iran og Bahrein. Foto: Marts 1966.
Kort over vor rejserute fra 25. september 1965 - 2. september 1966. Klik på billedet og brug din zoom kontrol - så ser du kortet i fuld skærmstørrelse. Tegning.
Efter hjemkomst fra Japan gennem Rusland den 2. september 1966 havde vi besøgt mere end 30 lande (bl.a. på stop og med billige bus og tog gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, Indien, Ceylon, Thailand og Japan), ca. 40.000 km over land og sejlet ca. 40.000 km over Atlanterhavet 2 gange, Caribiske Hav, Den Mexicanske Golf, Middelhavet, Det Røde Hav, Det Arabiske Hav og Persergolfen som sømænd i 5 måneder og senere med passagerskib fra Colombo i Sri Lanka (Ceylon) via Singapore til Bangkok. Og en måned efter med et nyt passagerskib fra Bangkok via Manila og Hong Kong til Kobe i Japan.
Thailands jungle nær Chiang Mai i Nordthailand ved grænsen mod Burma. Vi er på 4 dages besøg med overnatning hos bjergstammer, som bor i bjergbyen Mae - nai med 18 familier, der tilhører gruppen MAEW (MEO). Niels til venstre og jeg til højre. Jeg har skrevet en artikel om vort ophold hos bjergstammerne i Nordthailand: "Visiting Hill Tribe White Maew Group near Chiang Mai july 1966". Klik på rubrik "Natur" i øverste bjælke på denne hjemmeside, hvor artiklen er arkiveret. Foto: 18-22. juli 1966.
Jo – Grønland satte et ordentligt skub i mig. Tak for det – også til kollegaer, venner og familie. Alle har haft sin andel. Plus god litteratur af fransk oprindelse. Frankrig har mange digtere ,der levede i årevis i nu´et og i Guds frie natur! De har givet mig inspiration og styrke til at holde ud, hvor rejsen i perioder var svær.
Så tak Grønland – du gav mig fundamentet til at se resten af verden med ungdommens øjne. De øjne vil altid være de stærkeste, klareste og mest følsomme!
Udsigt fra Flagpladsen i retning over Arsuk Fjord mod set 1418 m Kugnait Bjerg. Foto: Forår 1965
Alle billederne har jeg optaget 1964-66. De er optaget for lysbilleder, lavet til papirprint og så endelig scannet ind i computer. Ingen af billederne er “manipuleret” med beskæring eller lys. Alle er gengivet, som jeg optog dem gennem min linse på mit ZeissIkon fotoapparat produceret i Stuttgart, Germany
Copyright tekst og billeder Erik K Abrahamsen 2010
Klik på billederne, brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse
Erik Kristian Abrahamsen her 19 år gammel, født den 4. august i Skagen, Danmark. Boet i Århus fra 1945-83 og fra 1983 i København. Student fra Marselisborg Gymnasium, matematisk fysisk 1964. Værnepligtig marinesoldat 18. august 1964 - 25. august 1965. Jorden rundt på stop 25. september 1965 - 2. september 1966. Studeret medicin ved Århus Universitet 1966-69. Siden 1970 autodidakt. Foto: Grønnedal forår 1965
København, den 25. maj 2010
Med kærlig hilsen
Erik
LEV DINE DRØMME UD – NU! - IDAG
Og så slutter jeg min beretning og lader solen gå ned i Kugnait Bjerget:
Kugnait Fjeld, hvor solen går ned midt i billedet. Flagpladsen med masten som flagstang og klokke kan skimtes yderst til venstre i billedet. Masten i forgrunden er for telegrafi. Der kan ikke være mange minutter til at flaget stryges! Billedet er fotograferet lige uden for indgangen til Flåderadio Grønnedal i Grønlands Kommandos hovedbygning. Foto: januar 1965.
Her er mit “Grønnedalsbevis” for min militærtjeneste på Flådestation Grønnedal udstedt af Chefen for Flådestationen, Orlogskaptajn Per Aasberg – Jacobsen:
Mit "Grønnedalsbevis" udstedt af Chefen for Flådestation Grønnedal Per Aasberg-Jacobsen august 1965. 37 x 46 cm. Udsnit.
Orlogsgast Erik K Abrahamsen, Søværnets Eksercersskole, Auderød, Nordsjælland, august 1964
Med hilsen
Erik
Opdateret, København den 23. april 2012
Jeg anbefaler på det varmeste følgende 2 hjemmesider om Grønnedal, Ivigtut og Arsuk Fjord:
Kims Andersens blog: http:// langerejsehjem. wordpress.com
Leif Peterssons hjemmeside som du kan klikke på direkte på Leif Peterssons kommentar her: leif-petersson.blogspot.com
På min anden hjemmeside Erik K Abrahamsen Blog ( tvndk.wordpress.com ) har jeg skrevet en artikel om Flådestation Københavns historie på Holmen ” Oplev Københavns 1000-årige historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet.”
Du finder den på hjemmesiden ved at klikke på Arkiv december 2009.
Jeg takker for alle de mange og meget personlige kommentarer:
Hej
Tak for en dejlig rejse tilbage i tiden!
Mange hilsner
Leif P.
Hej Erik. Det er et fantastisk stykke Grønnedal-website, du har lavet her. Utroligt flotte billeder fra så længe siden. Jeg har selv lagt en flok GDL-billeder (flest sorthvide) ind på Grønnedal-facebookprofilen, hvor jeg fandt dit link her til aften.
Jeg var på GDL okt. 1966 til sommer 1967 (f. 1946) – og redigerede Dalposten næsten hele perioden. Også jeg var frivilligt deroppe (som valgmulighed mellem det og sergent) – og var på IT-kontoret, i butikken og i kabyssen, selvfølgelig, som skyller. Og også jeg havde en fantastisk og øjenåbnende tid i dalen, magisk og fornyende for hele min måde at se mig selv og verden på.
Nå – dette først og fremmest som kvittering for en god web-oplevelse. Du må have haft et ret godt kamera! Jeg skal selv netop til at anskaffe mig en negativscanner, som også kan klare 6×6, da mit – på Grønnedal indkøbte – kamera var/er en Rollei med 6×6 rullefilm. Der ligger en masse og venter på at komme frem i computeren.
De bedste hilsener
Lars Borberg
Tak for et inspirerende rejsebrev, jeg har fundet det gennem et facebook link fra een af mine venner – der stadig er i marinen …. til bragte min læretid – 2 1/2 år samt 5 år på Grønlandskutter fra 1988 og frem, Grønnedal var også min indgang til verden – jeg udforsker den stadig, tager jorden rundt i bidder
. forrige år besøgte jeg Grønnedal med min kone og 3 børn, det har altid siddet i mig at de skulle se denne fantastiske fjord i sydgrønland, Idag er der mange moskus okser i området hvilket gør det ekstra spændende på fjeld ture ! MVH Jørgen P. Christensen
Hej Erik!
Ja, jeg genkender dig, Jeg var KS telegrafist på flådestationen fra aug.64 – aug 65. Det er nogle vældige flotte billeder og beskrivelser, du har lavet. Jeg bliver helt overvældet , og sender tankerne tilbage til den tid.
Jeg var med på den tragiske tur, hvor Bjarne omkom. Vi delte også lufaf. Det satte dybe spor, og minder mig jævnligt om , hvor smuk og ubarmhjertelig näturen er, hvis man undervurderer den. Sjovt nok har jegn lige ryddet lidt op, og fandt nogle gamle nr. af Dalposten. Så gik der igen en tid, med at mindes.
Efter Grønnedal sejlede jeg fiskeriinspektion med Ingolf og Fylla, til jeg forlod Søværnet i efteråret 67.
Købte så en lille landejendom (mest for at have et sted at gå på jagt), og arbejde på B & O i struer, som radiotekniker. Jeg er lige holdt med at undervise ny jægere til jagtprøven, noget jeg rigtigt godt kunne lide.
Jeg håber jer har været istand til, at bidrage til deres respekt for naturen. Det gjorde jeg i 21 vintersæsoner.
Det er virkeligt sjovt, når gamle bekendte dukker op.
Mange hilsener fra
Poul Lauridsen.
Tak for rundturen. Den bragte mange gode minder om det gode kammeratskab og naturen, men også de mange muligheder vi fik foræret. Var i Grønnedal nov. 1966 – nov. 67 samt dec. 1970 – jun. 1971 som telegrafist. Havde 11 gode år i Søværnet, samt 4 år i J.Lauritzen også som telegrafist. Siden jul. 1978 har jeg været kromand i en lille by, Thorshøj, 15 km fra Sæby.
Mange Hilsener
Erik Porsmose.
Hej Erik
Tak for turen, sjovt at læse, sjovt at “genopleve” Grønnedal gennem din beretning fra 64-65, og så sammenligne med mine egne oplevelser gennem de 3 gange jeg har været tjenestegørende i Grønnedal. Første gang var sep. 1988 til dec. 1989, næste tur var feb. 1992 til mar. 1994, og sidste tur var mar. 2005 til okt. 2007. Jeg har nydt alle 3 ophold 100%, sidder lige nu med en underlig følelse i maven, vil jo gerne der op igen, den Grønlandske natur gør noget ved ens psyke og krop.
J.P. Christensen, Leif Maler og Kim andersen er alle 3 gamle bekendte fra tiderne i “Dalen”
MVH
Finn Z.
Ps: Både min Hustru og svigerfar er tidligere tjenestegørende i Grønnedal, min svigerfar 1955-1956 og min Hustru i 1998 samt sammen med mig Juli 2005 – Juli 2007.
Hej Erik.
Tak for nogle vildt flotte billeder som vækker mange dejlige minder.
Jeg boede i “Green Gak Valley” fra 69 – 73 fra jeg var 6 til 10 år sammen med mine forældre og min søster (Sanne).
Min far (orlogskaptajn Jørgen Jensen alias “IT-Jensen”) var udstationeret der oppe fra 69 – 75.
Har stadig en drøm om at se Grønnedal igen og vise dette fantastiske sted til min familie.
Mange hilsner
Søren Elnebo Lau (tidl. Jensen)
Hvor var det dejligt med et tilbageblik, jeg var der i 68-69. Dengang var der mere soldat i det, ingen mulig for at ringe hjem hver dag, der kom post engang imellem når vejret var til det, det var bare ikke en indkaldelse som virker som en formiddags tjans. Billederne var bare fantistiske. Jeg har senere arbejdet på Thule i 1985 og 1986. og inden dengang var jeg med rederiet Lauritsen på østkysten i 1961.
Hilsen Bent Louis jensen
Det er fantastisk flot dette arbejde, og selv om jeg senere har sejlet mange år på Grønland, så vækker denne dejlige beskrivelse, samt billederne rigtigt gode minder. Det er fra min tid som værnepligtig på GLK 2.
Tak for dette store arbejde
Mvh
Jørn Klemmensen
Hej drenge.
Tak for rundturen, det var dejligt at se den gamle arbejdsplads.
Jeg var telegrafist fra 1975-1976 den bedste tid i min tid i søværnet.
Mange hilsener til alle fra Grønnedal
Overkonstabel 1. grad
Johnny Thomsen
Hej Erik!
Jeg kender dig også. Var i Grønnedal fra september 1964 til juli 1965, hvor jeg var skriver på stationskontoret. Jeg har virkelig nydt dine skriverier og dine fantastiske billeder- dejligt at få det hele frisket op. Jeg var også med i redningspatruljen og var med til at bjærge Bjarne Junker Pugh efter hans tragiske styrt – kan stadig få kuldegys, når jeg tænker på hændelsen og stemningen på flådestationen i tiden lige efter. Jeg mener, at jeg var en af de konstabler, som I satte af ved ‘Blæserhytten’ på jeres tur med Drogden. Jeg har i øvrigt flere gange været på tur med din ven Jens bl.a. på besøg hos en familie i Arsuk i et par dage. Jeg tænker ofte på tiden deroppe og på den fantastiske natur og har stadig tanker om at vende tilbage, hvilket besværliggøres af, at jeg har flyskræk – jeg sejlede både derop og hjem og fik derved også oplevelser på Island og Færøerne. Jeg forlod søværnet kort efter hjemkomsten fra Grønnedal – blev ansat i politiet, hvor jeg har været indtil pensionsalderen. De fleste år i Faaborg. Ligesom Poul Lauridsen, der var sammen med Bjarne under ulykken (se indlæg ovenfor), købte jeg for ca. 40 år siden en mindre landejendom bl.a. også for at gå lidt på jagt, som jeg også gjorde på Grønland.
Mange hilsener og lev vel.
Steen Engsbye (Andersen)
Hej Erik
Vil gerne takke for kigget på din smukke website. Jeg fandt den ved et tilfælde da jeg søgte på min farbror Bjarne Junker Pugh´s navn i håb om at finde nogle billede af ham. Jeg har desværrer aldrig mødt ham, da han jo tragisk døde førend jeg blev født, men har tit tænkt på ham, da han jo er en manglende del af min familie der omtales og savnes, billeder fandt jeg ikke men er dig taknemmelig for at havde givet mig et indblik i den verden han var en del af den sidste del af hans liv, og det var dejligt at se billeder af de smukke steder han har oplevet. derfor vil jeg gerne sige dig tak! din beretninger er både smukke og beskrivende og vidner om glæde ved naturen og livet;o) Tusind tak for det!
Med venlig hilsen
Gry Pugh
Hej Erik,
Tak for denne fantastiske rejse, down the memory lane. Jeg var værnepligtig elektriker på Fls. Gdl. fra juni 74 til dec 74. Mit daglige arbejde var på “Kraften” og jeg boede på Maskinbanjen. Jeg var så heldig, at blive studieleder på Radio Grønnedal, så jeg har mange fantastiske minder fra de mange timer i studiet. På samme måde som dig, har jeg også vidunderlige minder fra turene i dalen & omegn. Nu hører jeg at Fls. Gdl. “synger på sidste vers” og jeg bliver voldsom trist til mode ved tanke om, at dette vidunderlige sted skal nedlægges for altid og der skal oprettes en Artisk Kommando i Nuuk som erstatning. Jeg havde håbet engang at kunne vende tilbage til Grønnedalen igen på et besøg, men dette bliver nok ikke en mulighed mere esværre. Minderne har man da lov at ha’, som der står skrevet i sangen og din fine billed- og tekstdokumentation, er et stykke fremragende historie, mange tusinde tak for det Erik!
De bedste ønsker
Søren R. Ottesen