Flådestation Grønnedal – et grønlandsk paradis oplevet vinteren 1964-65

 

Green Valley – a danish naval base in Greenland winter 1964-65 and

construction of Bluie West Seven – Naval Base Grondal 1942-43 by USA under 2. World War.

 

Grønnedal, KANGILINNGUIT – en naturperle for udflugter til fods, på ski og med motorbåd.

 

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen

 

 

 

 

 

 

Udsigt fra fritidshytten på Morgenfjeld fra toppen af Grønnedal ned mod Flådestation Grønnedal og Arsuk fjord. Flådestationens mandskabsbygninger og kajanlæg kan anes:

Week-end tur til Grønnedalshytten på Morgenfjeld, 5-6. december 1964.

 

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse og teksten i billedets højre side forsvinder.

 

Udsigt fra fritidshytten på Morgenfjeld fra toppen af Grønnedal ned mod Flådestation Grønnedal og Arsuk fjord. Flådestationens mandskabsbygninger og kajanlæg kan anes. Billedet er taget i ca. 400 m højde midt om eftermiddagen, hvor vi er ankommet på ski til Grønnedalshytten, som ligger ca. 50 m fra, hvor billedet her er taget. Fra begyndelsen af december står solen så lavt på himlen, at sollysets stråler er borte fra Flådestationens område til frem midt i januar. Bjergområdet på den anden side af Arsuk Fjord hedder Aftenfjeldene og Fladlandet og ses bagest i billedet. Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik k Abrahamsen den 5. december 1964

 

 

Kort over området omkring Arsukfjorden, Arsuk Bygd, Arsuk Ø, Arsuk Bræ, Ivigtut, Grønnedal KANGILINNGUIT, Ika Fjord, Qornoc Fjord og Kungnait 1418 m høje bjerg:

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og  du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kort over Ivittuut Kommune med Grønnedal, Kangilinnguit og Arsuk Indre Fjord med sydlig afgrænsning til Qornoq Fjord. Angivelser på grønlandsk og dansk. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse.

 

Jeg ankom til Flådestation Grønnedal 1. november 1964 sammen med et hold marinesoldater på  25-30 mand. Mere end 90% var værnepligtige. Vi skulle afløse et hold, der samtidig var sendt hjem til Danmark.

Flådestation Grønnedal med Grønlands Kommando var i 1964 forsyningsbase  med havneanlæg og depoter for brændstof, værksteder for reparationer m.m. for alle enheder og aktiviteter under Grønlands Kommando.

Under Grønlands Kommando sorterer kontrol med alle bevægelser på søen af orlogskuttere og inspektionsskibe i de grønlandske farvande herunder hjælpeaktioner, kontrol med fiskeriet, opmålinger, havis recognosceringer m.m. Grønlands Kommando udøver dansk suverænitetshævdelse over hele det grønlandske sø, land- og luftområde.

Chefen for Grønlands Kommando er øverste chef for alle militære styrker på Grønland herunder de amerikanske styrker på baserne i Thule og Søndre Strømfjord.

Grønlands Kommando råder desuden over luftgrupper fra det danske flyvevåben samt alle hundeslædehold, Siriuspatruljen fra den danske hær udstationeret i Nordøstgrønland.

2 uger efter min ankomst flyttede Grønlands Kommando fra en mindre træbygning til en helt ny moderne bygning, som samlede alle ledende officerer og andet personale for Flådestation Grønnedal, Grønlands Kommando, Flåderadio Grønnedal med Meldecentral og Vejrtjenesten under samme tag. Vejrtjenesten var bemandet med meteorologer fra Flyvevåbnet.

 

 

 

Udsigt ud over Arsuk Fjord mod det 1418 m høje Kugnait Fjeld og Aftenfjeldene:

Til høje ses Officersmessen, midt i billedet ses den tøndeformede flyveofficers bolig med Admiralens røde træ bygning som nabo.

 

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

 

Flådestation Grønnedal med mandskabs- og kantinebebyggelser ud til Arsuk Fjord. Den blå bygning er officersmessen, mens den røde træbygning midt i billedet er admiralens bolig. En officer fra Flyvevåbnet boede med sin hustru i den lange afrundede bolig midt i billedet og som nabo til admiralens røde træbygning. I det fjerne af billedet ses det markante Kugnait Fjeld (blandt de menige kaldt Cognac`en) på 1418 m og Aftenfjeldene til højre i billedets baggrund. De tilsneede veje er markeret med gule olietønder med rød-hvide stolper. Klik på billederne og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: februar 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Flådestation Grønnedal er som en lille landsby, der skal have alle funktioner, som en by har for at fungere. Der er maler, tømrer, automekanikere, elektrikere, maskinister, svejsere, kokke, tjenere, messegaster, kontorfolk og radiotelegrafister. Der er læge og lærere til lilleskolen på stedet samt personale til købmandsbutik, posthus og vaskeri.

Under min tjenestegørelse på Flådebasen  bestod den af ca. 150 værnepligtige, sergenter og konstabler samt ca. 20-30 officerer med deres familier, ialt ca. 200-250 personer.

Jeg var lykkelig for at komme til Grønnedal. Allerede før min studentereksamen i juni 1964 besluttede jeg mig for at søge til Grønland. Jeg drømte om en ekstraordinær oplevelse under min værnepligt. En søn af mine forældres venner havde været marinesoldat i Grønnedal 1961-62 – så der ville jeg også op.

 

Erik Kristian Abrahamsen. Født 4. august 1945 i Skagen. Her er jeg som orlogsgast. Mit stamnummer i Søværnet er 637701 og mit stationsnummer på Flådestation Grønnedal er 261. Foto: august 1964 i Søværnets Eksercerskole i Auderød ved Arresø i Nordsjælland.

 

Søværnets Eksercerskole i Auderød ved Arresø i Nordsjælland. Hele min deling på 12 mand:

 

Her venter hele min deling på 12 mand ved indgangen til vor kompagnibygning på, at vi kan gå til frokost. Forrest vor sergent i alle 7 uger i Auderød. Et kompagni bestod af næsten 100 mand, som boede i denne 2- etages bygning. En deling på 12 mand delte eet stort soverum med skabe, borde og stole. Hele holdet der startede i Auderød i den Kgl. Marine den 19. august 1964 bestod af ca. 900 værnepligtige. Foto: Erik K Abrahamsen august 1964.

 

Auderød Eksercerskole 1964 – den militære skydebane:

 

Auderød Eksercerskole. Den militære skydebane i september 1964. Her står jeg som nummer 2 fra højre med 4 af mine soldaterkammerater fra min deling på ialt 12 mand. Foto: september 1964

 

Jeg var på Søværnets eksercerskole i Auderød i 7 uger fra 19. august til begyndelsen af oktober 1964, hvor jeg var udstationeret i 3 uger på Flådestation København på Holmen for at tage militært kørekort til lastvogn og bus. Den prøve bestod jeg og i slutningen af oktober fløj jeg med et hold marinesoldater på ca. 25 mand med et C-54 propeltransportfly til den amerikanske flybase Keflavik på Island. Her overnattede vi og fløj næste morgen til Narsarsuaq i Sydgrønland.

 

Indflyvning med Flyvevåbnets C-54 propelfly til Narsarsuaq Air Base:

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Indflyvning med Flyvevåbnets C-54 propelfly til Narsarsuaq Air Base. I billedets top ses en isbræ fra Indlandsisen. Klik på billedet for at se det i fuld skærmstørrelse og brug derefter din zoom kontrol. Og det samme kan du gøre med alle billederne i denne artikel. Foto: Erik K Abrahamsen oktober 1964

 

Med Søværnets inspektionsskib “Hvidbjørnen” blev vi sejlet via Narsaq direkte til Grønnedal:

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Med Søværnets inspektionsskib “Hvidbjørnen” sejler vi fra Narsarsuaq via Narsaq til Flådestation Grønnedal i slutningen af oktober 1964. Foto: oktober 1964.

 

Med Hvidbjørnen gennem Bredefjord (Ikersuaq) efter at vi har passeret NARSAQ med Kvanefjeldet:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Her sejler vi gennem Bredefjord, Ikersuaq på vej med Søværnets Inspektionsskib “Hvidbjørnen” via Davidsstrædet nordpå og gennem Sydløbet ved Arsuk Ø til Arsuk Fjord med Flådestation Grønnedal. Ude i det fjerne ses Davidsstrædet, som er det åbne hav mellem Grønland og Canada. Foto: Erik K Abrahamsen, oktober 1964

 

Og så startede ellers mit 9 måneders paradisiske eventyr i den grønlandske vinter, forår og sommer.  Sådan var det for mig.  Jeg havde søgt frivilligt herop for at aftjene min værnepligt.  Sådan var det ikke for alle.  Vel halvdelen af mandskabet i Grønnedal  blev “tvunget” herop, da de havde en specialiseret uddannelse, der var nødvendig for Flådestationens drift. For mange af dem var det ofte tungt og ikke noget paradis.

Jeg er et udendørs menneske og elsker at bevæge mig i naturen.  Sådan har det været siden jeg var helt lille og er det stadig og måske endnu mere jo ældre jeg bliver –  også i år, hvor jeg fylder 65 år!

Ved vor ankomst til Grønnedal fik vi alle udleveret denne 25 siders publikation ” VEJLEDNING for faste og værnepligtige orlogsgaster og soldater m. fl. til tjeneste under GRØNLANDS KOMMANDO:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Publikation "Vejledning

Publikation “Vejledning”. Scannet 6. marts 2018 af Erik K Abrahamsen.

Publikationens indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse i "Vejledning".

Indholdsfortegnelse i “Vejledning”.

 

I denne publikation byder Kontreadmiral J. T. B Münter os velkommen med disse ord:

VELKOMST

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Velkomst af Kontreadmiral Münter, Grønlands Kommando

Velkomst af Kontreadmiral Münter, Grønlands Kommando.

 

Velkomst af kontreadmiral Münter,Grønlands Kommando

Velkomst af kontreadmiral Münter,Grønlands Kommando.

 

Velkomsst af Kontreadmiral Münter, Grønlands Kommando

Velkomsst af Kontreadmiral Münter, Grønlands Kommando.

Sidst i ovennævnte publikation findes dette kort: “Skitse af terrainet omkring Grønnedal og Arsuk-Fjord”:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kort bagest i publikation "Vejledning"

Kort bagest i publikation “Vejledning”. Scannet den 6. marts 2018.

og dette kort over Grønland:

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Kort over Grønland. Scannet fro kort i publikationen "Vejledning".

Kort over Grønland. Scannet fra kort i publikationen “Vejledning” den 6. marts 2018.

Jeg var tjenstgørende som skriver i Operationsrummet (O-rums skriver) på Grønlands Kommando og i Kommandoens sekretariat.  Jeg lavede alt forefaldende arbejde bl. a. ajourføring og opdatering af klassificerede (fortroligt, strengt fortroligt og hemmeligt) informationer, ansvarlig for admiralens og stabschefens biler altid var køreklare og rengjorte og deltog i Grønnedal Radiotelegraf Meldecentrals aften og week-end vagter. Jeg oplevede arbejdet som meget selvstændigt og frit. Jeg havde det som blommen i et æg! Alt skulle bare være iorden – så kunne jeg ellers selv disponere mine arbejdsopgaver.  Alle mine kolleger og overordnede var enestående.  Selvfølgelig var jeg populær: Jeg var jo ham som serverede kaffe 2 gange daglig kl. 10 og kl. 14 til hele Kommandoens personale!  Det giver credit!!  9 måneder i træk!

Kl. 9 var der hver morgen morgenmøde i Operationsrummet (O-rum) for alle ledende officerer under Grønlands Kommando (GLK). De 2 operationsofficerer  i O-rummet redegjorde for alle operationer og positioner for alle militære enheder i Grønlands territorium til land, til vands og i luften inden for de sidste 24 timer. Alle indkomne oplysninger og observationer om kystisens udbredning og bevægelse fra nord-øst i Danmarksstrædet, rundt om Kap Farvel syd om Grønland og ind i Davidsstrædet  i vest mellem Grønland og Canada blev dag for dag hele året rundt plottet ind på et stort operationskort over hele Grønland med omgivende farvande. Så Admiralen, Stabschefen og de overordnede operationsofficerer fra Søværnet og Flyvevåbenet havde i alle døgnets 24 timer alle nødvendige oplysninger til at imødegå og handle hurtigt i en akut nødssituation som skib i havsnød, forsvundne fiskere eller fangere som har forladt deres fartøjer og er på vej over isen mod land eller syge som skulle have akut hjælp med båd eller fly/helikopter.

Alle informationer som fra Grønlands Kommando blev sendt ud til alle civile og militære enheder til vands, til lands og i luften var døgnet rundt af afgørende betydning for alle enheders og personels sikkerhed og operationsbeslutninger.

De Grønlandske farvande er ekstrem farlige med drivis, isbjerge og orkaner med lave kuldegrader. Farvandet syd om Grønland ved Kap Farvel har kostet mange civile og militære skibbrud, hvor hundreder af personer har mistet livet i det iskolde hav.

Andre personer har beskrevet deres oplevelser på rejse fra København til Julianehåb på overisede skibe, hvor vægten af overisning på 2-300 tons skulle hugges fri og kastes i havet af skibets personale for at undgå krængning og skibbrud.

 

På Grønlandske Handels Plads på Christianhavn er opsat denne mindeplade over 95 druknede ved m/s “Hans Hedtoft”s forlis syd for Grønland ud for Kap Farvel.

m/s “Hans Hedtoft” var Grønlandske Handels nye skib køl lagt august 1958, søsat december 1958 og afgik den 9. januar 1959 på sin jomfrurejse fra København til Julianehåb. Det var på hjemrejsen fra Julianehåb, at skibet den 30. januar 1959 led skibbrud, hvor 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer mistede livet på skibets jomfru rejse:

Handels- og passagerskib m/s “Hans Hedtoft”, 2875 BRT, længde 83 m, bredde 14 m dybgang 6,43 m, dieselmotor.

Mindeplade på gavl af Grønlandske Handels Pakhus for 95 personer som mistede livet ved m/s “Hans Hedtoft”s forlis den 30. januar 1959 ved Kap Farvel, Sydgrønland:

 

Mindplade over omkomne ved Hans Hedtofts forlis i favandet ved Pap Favel i Sydgrønland.

Mindeplade over omkomne ved m/s “Hans Hedtoft”s forlis den 30. januar 1959 i farvandet ud for Kap Farvel i Sydgrønland. Mindepladen er opsat på gavlen af Grønlandske Handels Pakhus opført 1765-67 på Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Foto den 22. februar 2018 af Erik K Abrahamsen.

 

Relief kort (udsnit) i plastik udarbejdet af U. S. Army Map  (AMCI) Service, Washington, D.C.:

IVIGTUT, GREENLAND:

Grønnedal, Ivigtut og Arsuk- Fjorden.

 

Kort over Ivigtut, Greenland udarbejdet af U. S. Army Map Service (AMCI), Washington, D.C. (Udsnit, materiale plastik, størrelse til kant: længde 77 cm, bredde  53, højde i relief max. 10-12 mm, “ramme” er 5 cm bred.). Kortet modtog jeg som gave fra ledelsen af Grønlands Kommando efter 9 mdr. tjeneste som O-rums skriver under GLK.Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland. Foto den 8. marts 2018 af Erik K Abrahamsen.

Kort over Ivigtut, Greenland udarbejdet af U. S. Army Map Service (AMCI), Washington, D.C. (Udsnit, materiale plastik, størrelse til kant: længde 77 cm, bredde  53, højde i relief max. 10-12 mm, “ramme” er 5 cm bred.). Kortet modtog jeg som gave fra ledelsen af Grønlands Kommando efter 9 mdr. tjeneste som O-rums skriver under GLK.Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland. Foto 8. marts 2018 af Erik K Abrahamsen.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland. Foto 8. marts 2018 af Erik K Abrahamsen.

Kort over Ivigtut, Greenland udarbejdet af U. S. Army Map Service (AMCI), Washington, D.C. (Udsnit, materiale plastik, størrelse til kant: længde 77 cm, bredde  53, højde i relief max. 10-12 mm, “ramme” er 5 cm bred.). Kortet modtog jeg som gave fra ledelsen af Grønlands Kommando efter 9 mdr. tjeneste som O-rums skriver under GLK.Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland. Foto 8. marts 2018 af erik K Abrahamsen.

Reliefkort over Ivigtut, Greenland. Foto 8. marts 2018 af Erik K Abrahamsen.

På Flådestation Grønnedal var der 3 redningspatruljer på hver 7-10 mand bestående af menige og sergenter. Det var frivilligt at deltage og  jeg meldte mig til den ene af patruljerne. Ca. hver 5 uge var vi på en hel dags træningsudflugt ud i fjeldene var at lære redningsprocedurer og behandling af kvæstede personer.

 

REDNINGSPATRULJEN på øvelse over Morgenfjeld til Ikabunden:

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Ikafjordens “bund”: Ikabunden. På øvelse med redningspatruljen fra Grønnedal via Morgenfjeld til Ikafjorden. Her gør vi bålet klar, så vi kan få varm te og kaffe. Klipperne på nordsiden af Ikafjorden til højre i billedet er 4-700 m høje. Billedet er taget i retningen mod Snævringen midt i Ikafjorden. Herfra “Ikabunden” er fjorden ca. 15 km lang ud til Sydløbet ved Arsuk Ø. Her i Ikkabunden er fjorden isfrossen helt frem til april måned. Foto: Erik K Abrahamsen, marts 1965

 

Redningspatrulsen på øvelse i IKA-BUNDEN:

 

Frokost i Ikabunden, Ikafjorden. Redningspatruljen på den månedlige øvelse denne dag til Ikafjorden. Foto: marts 1965

 

Den 9. januar 1965 mistede korporal Bjarne Junker Pugh livet under en udflugtstur med sine venner på Ørnefjeld på Langenæs ud til Arsuk Fjord. I snevejr og dårlig sigtbarhed ledte han fra fjeldets top efter en nedgangsrute og kom for langt ud mod fjeldets sne og tilisede kant, hvor han mistede fodfæstet og gled ud over kanten og faldt flere hundrede meter ned til kanten af Laksebund. Den redningspatrulje der havde vagt den week-end fandt ham død sent samme eftermiddag og bragte ham til Flådestation Grønnedal. Det var dybt tragisk og gav os alle tid for reflektion over vore egne liv og hvor hurtigt vi kan miste det.

 

På BÅDTUR med vennerne fra Blæseren gennem Ika fjorden til den tilfrosne Ikabund  i  april måned 1965 (Hele udflugtsturen skildres senere i denne beretning):

IKA FJORDEN:

Her har jeg og mine venner besteget til fods de 5-700 meter stejle klipper “Randfjeldene” som udgør nordsiden af Ika fjorden:

I billedets baggrund ses Ikkabunden og længst borte ses høje bjerge bag hvilke Indlandsisen rejser sig mod himlen. I forgrunden til venstre ses Claes. I billedets højre side ses det område af Ikkafjorden, der hedder Snævringen.

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Ikafjorden. Her har jeg og mine venner besteget til fods de 5-700 meter stejle klipper “Randfjeldene” som udgør nordsiden af Ikafjorden. I billedets baggrund ses Ikabunden og længst borte ses høje bjerge bag hvilke Indlandsisen rejser sig mod himlen. I forgrunden til venstre ses Claes. I billedets højre side ses det område af Ikafjorden, der hedder Snævringen. Her findes de i 1995 “genopdagede” mere end 1000 stk 1-25 meter høje kalksøjler “Ikasøjler” eller Ikaitsøjler. De står under vandlinien og kan ses med det blotte øje som hvide søjler. Forskere har fra 1997 dokumenteret et enestående økologisk mikromiljø i og uden på hver eneste ikaitsøjle. Det er enestående, da der er opdaget organismer og bakterier, som lever i et ekstremt miljø  med max. 5 grader celsius vandtemp. og hvor miljøets ph er 10,5 – altså stærkt basisk. Der er opdaget DNA molekyler og enzymer som  vil kunne anvendes i biologiske processer i bl. a. medicinal- og fødevareindustrien . Alt dette vidste vi intet om, da vi her i april 1965 besøger stedet både til fods og med vor turbåd Drogden . Vi kendte intet til Ikaitsøjlernes eksistens. Kun 2 år tidligere i 1963 blev de opdaget og beskrevet i forskningslitteratuen af en dansk forsker. I dag er de ca. 1000 ikaitsøjler her i Ikafjorden en økologisk biologisk verdenssensation. Foto: Erik K Abrahamsen april 1965

 

 

Flådestation Grønnedal (FLS Grønnedal) under Grønlands Kommando (GLK).

Udsigt mod Grønnedalen i snedragt. Morgenfjeld rejser sig ca. 600 m længst borte i billedet. Til højre Rypefjeld. Jeg har taget billedet fra Flådestationens officersmesse, hvor 2 af mine kammerater arbejdede som messegaster:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt mod Grønnedalen i snedragt. Morgenfjeld rejser sig ca. 600 m længst borte i billedet. Til højre Rypefjeld. Jeg har taget billedet fra Flådestationens officersmesse, hvor 2 af mine kammerater arbejdede som messegaster. Midt i billedet længst borte ses to mindre boliger. Den ene er lægeboligen. Yderst til højre i billedet ses den ene af de 2 mandskabsbanjer. Foto: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

Flådestation Grønnedal – de 2 mandskabsbanjer med Grønnedalen og  det ca. 600 meter høje Morgenfjeld midt i billedet:

Udsigt til Grønnedalen med Morgenfjeld i det fjerne og Rypefjeld yderst til højre. Midt i billedet ligger de meniges 2 mandskabs beboelsesbygninger: frigængerbanjen og maskinbanjen. 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt til Grønnedalen med Morgenfjeld i det fjerne og Rypefjeld yderst til højre. Midt i billedet ligger de meniges 2 mandskabs beboelsesbygninger: frigængerbanjen og maskinbanjen. Op mod Grønnedalen går en vej, der er markeret med de gule tønder med 3-4 m lange rød/hvide træstænger. Foro: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

Fritiden var noget helt specielt. Efter arbejdstidens afslutning og middagsmad var der mulighed for mange fritidsaktiviteter: boldspil, badminton, bordtennis i Idrætshallen, læsning af rimelig friske aviser (flere uger gamle!) og lån af bøger og meget mere. Der var adgang i mandskabsklubben med bar, dog kun køb af 4 øl om lørdagen og 2 drinks om søndagen. Al spiritus var forbudt i mandskabsboligerne og på vore værelser. Vi boede 3 soldater sammen i køjer placeret oven på hinanden i lukaf på ca. 12-14 m2.  Så megen privatliv havde vi ikke. Det savnede vi heller ikke. Vi hyggede os på værelserne. Læste, spillede spil og musik og spiste lækker natmad, som vi købte i købmandsbutikken.

Da jeg på Grønlands Kommando havde adgang til trykkerimaskiner var jeg ansvarlig for trykning og distribution af den lokale månedlige nyhedsavis “Dalposten”. Når avisen skulle samles en gang om måneden skete det med mine venners hjælp i admiral J. T. B. Mønters mødelokale, som admiralen generøst havde stillet til min rådighed!  jo – der var ingen smalle steder! Så en gang om måneden lød det fra mig til vennerne: ” I er indkaldt til møde i admiralens mødelokale på Grønlands Kommando i aften kl. 19 ! ”

Herligt – alle hjalp hinanden overalt på Flådestationen. Som man gør i alle små landsbysamfund. Sådan var kulturen her!

 

Udsigt mod Rypefjeld og Halv Tolv, som er et større antal familieboliger for Flådestationes fastansatte, som er udstationeret over en årrække på 2-3 år:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt mod Rypefjeld og Halv Tolv, som er et større antal familieboliger for Flådestationes fastansatte, som er udstationeret over en årrække på 2-3 år. Midt i billedet udmunder Bryggerens Elv, som løber ned gennem Grønnedal fra dens udspring i Lange Sø tæt på Indlandsisen. Længst til højre i billedet går den 5 km lange vej til Ivigtut langs Arsuk Fjord. 2 km fremme af vejen til Ivigtut er der en bro, som Løjtnantens Elv løber under. Da sneen var smeltet bort fra vejen i foråret 1965 var vi 3 venner, som løbetrænede hver morgen kl.6.30 til Løjtnantens Elv og tilbage. 4 friske km i et par måneder. Det lagde grunden til min glæde ved løbetræning – helt frem til idag og forhåbentlig mange år endnu! Den røde bygning til venstre i billedet er admiralens bolig. Foto: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

Mens der i Danmark arbejdedes om lørdagen og børnene gik i skole også om lørdagen, havde vi på Flådestation Grønnedal week-end ved arbejdstidens ophør om fredagen.

Når vi ikke havde tjenstgørende week-end vagt, var der mulighed for at tage på tur med sine venner overalt i området.

Søværnet havde ladet bygge træhytter ved Arsuk Fjord, ved Blæseren ved Ikafjorden og på Morgenfjeld i 600 m højde  med brændeovne, hvor menige og konstabler kunne reservere en hytte for en week-end. Vi menige havde adgang til 5 forskellige hytter.

Derudover kunne vi reservere en af de 2 motordrevne turbåde. Her var der plads for overnatning for op til 6 personer.

Fra Flådestationen fik vi udleveret al nødvendig udstyr for week-end ture som: træ ski med stålkanter, fiskegrej, rifler, ammunition, mad, petrolium, telte, kort m.m.

Vi manglede intet på disse ture og det var tydeligt, at ledelsen af Flådestationen gjorde alt for, at vi skulle få en god turoplevelse – også kulinarisk!

 

Udsigt fra Grønnedal ud over Arsuk Fjord med Ivigtut til venstre og Kugnait Bjerg på 1418 m længst borte til højre i billedet.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt fra Grønnedal ud over Arsuk Fjord med Ivigtut til venstre og Kugnait Bjerg på 1418 m længst borte til højre i billedet. Foto: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

 

 

4-dags PÅSKETUR i marts med motor turbåden “Drogden”:

 

Vi er i alt 6 venner, der i marts 1965 tager på 4 – dags påsketur med turbåden “Drogden” til Arsuk Isbræ, Taylors havn, Qornoq Fjord og isbræ, Umanak Ø og via Ika Fjord tilbage til Grønnedal.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Havnemolen i Grønnedal. Til højre for den mindre anlægsbro er jeg og 5 af mine venner Allan, Kåre, Claes, Henrik og Jens-Henrik ved at klargøre den turmotorbåd “Drogden” med slæbejolle for en længere 4 dags påske-tur, fra onsdag til lørdag til bl.a. Arsuk Isblink og Qornoq Isblink. Turbåden “Drogden” er en 25 fods rufmotorbåd med forlukaf og en 18 hk “Lister” diesel motor. Til venstre i billedet ligger 2 af Søværnets opmålingsfartøjer. De sneklædte klipper helt i baggrunden er Fladlandet på den anden side af Arsuk Fjord. Området i baggrunden er Bratteklev (Bratten)  med vejen der ender ude ved Dumpen, som er Flådestationen affaldsområde. Området bag Dumpen fører (uden vej) til Laksepynt og Laksebund, hvor Lakseelv løber ud.  Foto: Erik K Abrahamsen, marts 1965

 

I begyndelsen af marts måned gik vi 6 venner igang med at klargøre turbåden Drogden for sejlads. Båden lå på land, så vi i vor fritid efter arbejde kunne rengøre, pudse og male dens skrog. Indvendig og på dæk fik båden også en kærlig behandling. Som tak for arbejdet var vi de første, som fik lov at låne den på en 4-dags tur i påsken.

 

Kort af terrainet omkring Grønnedal og Arsuk-Fjord:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Kort over Grønnedal og Arsuk Fjord med danske betegnelser. Klik på kortet og brug din zoomkontrol og du ser kortet i fuld skærmstørrelse.


Klik på fotos og kort og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Da vi drager afsted er der fyldt godt op i Drogden, da vi havde 6 ekstra orlogsgaster ombord, som skulle på hyttetur længere inde i Arsuk Fjorden. Sikkerheden ombord var i top, idet vi udover medbragt jolle havde den nyeste model gummiredningsflåde ombord, selvoppustelig og plads til 25 mand.

Vi sejler ind til Arsuk Isblink med tilpas sikkerhedsafstand til isgletcheren, som er aktiv med isbjerge der kælver. Herfra sejler vi langs Fuglefjeldet, forbi det meget vandrige Fox Vandfald, hvor vandet fosser flere hundrede meter ned fra en sø i 4-500 m højde.

De 6 medbragte orlogsgaster skulle tilbringe week-enden i “Ny Hytte”. Så vi ankrede op i en bugt tæt på hytten og fik alle roet ind til land.

Nu var der masser af plads ombord i Drogden, så vi “linede” op til frokost ombord.

 

Udsigt fra Arsuk Fjord mod Grønnedalen og Flådestationen og beboelserne på halv-tolv:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

 

Her forlader vi 6 mand Grønnedal i vor turbåd Drogden for en 4-dages påsketur i marts 1965 til Arsuk Isblink, Taylors havn, Qornoq Fjord med isbræ og Ika Fjorden. I baggrunden Grønnedal, der ligger mellem fjeldene Bratteklev på 410 m til venstre i billedet og Rypefjeld på 530 m til højre. Længst borte i billedet ses Morgenfjeld med sine næsten 600 m. Her fra løber Bryggerens Elv fra Langesøen midt mellem Bratten og Rypefjeld med udløb i Arsuk Fjord gennem Flådestation Grønnedal og officersbeboelserne på Halv Tolv. Startbilledet til denne artikel med de 2 røde skistave og vanter er taget oppe ved hytten på Morgenfjeld med udsigt lige ned til, hvor dette billede her i turbåden er taget. Foto: Erik K Abrahamsen, marts 1965

 

Kl. 15 brød vi op og sejlede  langs Aftenfjeldene til en naturhavn Taylors Havn, der ligger over for Arsuk ø. Om aftenen var vi iland på jagt efter edderfugle og ænder. Vi overnattede i båden, som lå ved anker i den lille bugt.

 

På 4- dags påsketur med turbåden Drogden på vej via Taylors naturhavn mod Qornoq Fjord og Umanak ø.  Her i baggrunden ses Arsuk ø med søpassagen Snævringen midt i billedet. Foto: marts 1965

 

Næste morgen sejlede vi forbi Ikapynten og ned gennem sundet mellem Kangarsuk og Kuiartorfik på vej mod Qornok Fjord og isbræ, hvor vi fandt ankerplads for natten.

 

Med turbåden Drogden på vej mod Qornoq. Foto: Marts 1965

På vej mod Qornoq isbræ:

 

Her sejler vi med turbåden Drogden mod Qornoq isbræ. Kåre som udkigsmand i front og Henrik styrbords. Foto: marts 1965.

 

Næste dag  ankrede vi op ved Umanak ø for jagt og senere overnattede vi ved Ika Fjordens snævring, da Ikabunden var pakket med is.

Lørdag morgen hentede vi 5 konstabler, som havde være på tur med overnatning i “Blæserhytten”, som ligger i Blæseren ved Ika Fjordens indgang.

Herfra sejlede vi alle hjem til Grønnedal efter en enestående smuk og vellykket påsketur på 4 dage.

 

WEEK-END TUR i april 1965

-via Christianshavn og Snævringen til nordløbet af Arsuk Ø,  Ininguit og Kungnaitbugten og videre til Blæseren og Ikkafjorden:

 

Turbåden “Drogden” for anker i Ininguit tæt ved Kungnaitfjeldet:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Turbåden “Drogden” for anker i Ininguit (Til højre i billedet!!). Kungnait bugten er lige på den anden side af klipperne midt i billedet. Foto: april 1965

 

Udsigt fra Nordløbet ved Arsuk Ø mod Davidstrædet og Arsuk by:

 

 

Udsigt over Kungnaitbugten mod Fortuna Havn og mod klippeøen, der bærer den tidligere franske præsident og general Charles de Gaulle´s ansigtsprofil !! Arsuk by´s bebyggelser kan ses til til højre i billedet. Jens står betaget over naturens barsk- og skønhed. Foto: april 1965

 

Dagens menu: Bliver det mon “Hjerter i flødesovs” – på dåse?

 

Så er forberedelserne igang for aftenens luksusmiddag. Her skrælles der kartofler ud over rælingen på vor turbåd “Drogden”. Niels forrest og Jens solidarisk ved hans højre side. Humøret fejler intet – hvad det iøvrigt aldrig gjorde på vore mange ture i den grønlandske natur.  En af vennerne tager sig lige en rotur bagest i billedet. Der var ikke nogen, der kedede sig. Foto: april 1965

 

 

Week-end turen fortsatte til  Blæseren ved indsejlingen til Ika-fjorden april 1965:

På jagt på fjeldene ved Kangarsuk og Blæseren:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt fra Kangarsuk ved Blæseren mod  Ika Fjord og Ikapynt midt i billedet og Arsuk Ø i det fjerne. Begyndelsen af Arsuk Fjord er her mellem Ikapynten og Arsuk Ø og følger retningen til højre i billedet bag Ikkapynten. Den flade øgruppe øverst til venstre i billedet er øen Napassut. Sammen med Arsuk Ø afgrænser den for Sydløbet, som er hovedpassagen for al skibstrafik til og fra Arsuk Fjord og Davidsstrædet allerfjernest i billedet. Bemærk skibet til venstre i billedet. Her er vi på rypejagt på fjeldet. Claes til højre i billedet. Foto: April 1965

 

På jagt på fjeldene ved Kangarsuk og Blæseren:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

Også tid til hvil og reflektion:

Jagt ved Blæseren tæt på Ikke Fjordens ved dens forbindelse til Sydløber ved Arsuk Ø.

Erik – tid for hvil og reflektion.  Jagt ved Blæseren tæt ved Ika Fjorden ved dens forbindelse til Sydløbet ved Arsuk Ø. April 1965. Foto af Claes.

 

Her står vort telt med verdens smukkeste udsigt gennem Sydløbet ud mod Davidsstrædet:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

 

Her har vi sat vor telt op ved Blæseren med udsigt til Sydløbet med Arsuk Ø til højre og helt i det fjerne Davidsstrædet. Kangarsuk, Blæseren. Foto: April 1965

 

Så er det frokost og  jagtbyttet grilles i hjemmelavet ovn:

 

 

 

 

 

Claes griller de parterede rypebryster i en hjemmelavet “ovn” efter vor jagttur på Kangarsuk Fjeld ved Blæseren. Foto: april 1965

 

Grillstegte rypebryster fra vor jagttur ved Blæseren:

 

Her spiser vi de spydstegte rypebryster, som resultatet af vor jagt på fjeldet ved Blæserhytten og ved Ika-fjordens udmundig ved Sydløbet af Arsuk Ø, Kangarsuk. Fra venstre Jens og Claes. Foto: April 1965

 

Her slapper vi  af med Kaffe/te efter en lækkert frokost i den fri natur ved Blæseren:

 

Her slapper vi  af med Kaffe/te efter en lækkert frokost i den fri natur. Der er mig til venstre i billedet. Claes til højre. På fjeldet ved Blæseren, Kangarsuk. Billedet fotograferet af Jens. Foto: April 1965

 

Med Drogden gennem Ika fjorden til Snævringen med den isfrostne Ikabund her i april 1965:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Ikafjorden med den tilfrosne Ikabund i begyndelsen af april 1965. Fra Blæseren ved Ikafjordens udmunding ved Arsuk Ø er vi sejlet med vor turbåd Drogden helt frem til den isfrosne Ikabund ved Snævringen. Det var på denne tur, at vi besteg de 4-500 meter høje Randfjelde på nordsiden af Ikafjorden her ved Snævringen ( Se billedet tidligere i denne beretning om de mere end 1000 kalkholdige Ikait søjler). De mere end 1000 ikaitsøjler på 1-25 meters højde står i billedet til venstre her under isen. Det vidste vi jo intet om, som jeg har skrevet på fotoet tidligere i min beretning. Vi nyder forårets sol. Bag bjergene længst bagud i billedet rejser Indlandsisen sig op til 2000 meter. Foto: april 1965

 

 

 

FRITIDS TUR på Bratteklev Fjeld i februar 1965:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

På gåtur over den isede sne på Bratteklev, som er det store fjeld som rejser sig op fra Grønnedals havneområde med molen. 3 af mine venner på turen kan ses på billedet. Solen har smeltet sneens øverste lag til is, som gjorde det alt for farligt at løbe på ski lige her. Bjergtoppene længst borte til højre i billedet er Arsuk Ø. Foto: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

Udsigt fra Bratteklev ud over Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld yderst til højre:

Til venstre i billedet ses Ivigtut kryolitbrud. Bag Ivigtutpynt ses en fjordpassage, der hedder SNÆVRINGEN, hvor mindre fartøjer kan sejle igennem for at nå frem til Arsuk by. Arsuk ø ligger bagest bag Ivigtutpynten og til venstre i billedet. Sejlruten for alle større skibe ind og ud fra Arsuk Fjord, Ivigtut og Grønnedal går forbi Ivigtutpynten og syd om Arsuk Ø gennem Syd-løbet ud til Davidsstrædet.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærm størrelse.

 

Udsigt fra Bratteklev ud over Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld yderst til højre. Til venstre i billedet ses Ivigtut kryolitbrud. Bag Ivigtutpynt ses en fjordpassage, der hedder SNÆVRINGEN, hvor mindre fartøjer kan sejle igennem for at nå frem til Arsuk by. Arsuk ø ligger bagest bag Ivigtutpynten og til venstre i billedet. Sejlruten for alle større skibe ind og ud fra Arsuk Fjord, Ivigtut og Grønnedal går forbi Ivigtutpynten og syd om Arsuk Ø gennem Syd-løbet ud til Davidsstrædet. Klik på billederne og du ser dem i fuld skærmstørrelse. Foto: Erik K Abrahamsen, februar 1965

 

I Arsukfjordens vige og i bjergene omkrig Grønnedal er der en række hytter, som Grønnedals mandskab kan benytte. Der er brændeovne for opvarming og gode køjer, køkkener og opholdsstue. Hytterne har jeg benyttet mange gange sammen med mine venner.

Jeg benyttede enhver friweek-end til at tage på ture med mine venner – til fods, på ski eller med turbådene med overnatning i bådene eller i medbragte telte på land.

Vi kom, indtog og oplevede de fleste steder i området.

 

WEEK-END tur til Grønnedalshytten på Morgenfjeld den 5-6. december 1964:

 

Grønnedalshytten på Morgenfjeld, week-end tur 5-6. december 1964. “Så er der serveret!”, Kongeretten på alle ture: hjerter i flødesovs medbragt på dåse. Iøvrigt serveret af professionel kok Tom, som arbejdede i Mandskabsmessen og som ses yderst til venstre, dernæst Jens og til højre Claes. Foto: 5. december 1964

 

Jens på Morgenfjeld med sit jagtbytte:

 

Jens på Morgenfjeld på vej oven sneen med sit nedlagte bytte: en snehare. Jens var den suveræn dygtigste jæger under hele vort 9 måneders ophold i Grønnedal. Han havde både vilje og evne til at se og nærme sig sit bytte: ryper, harer og ræve. Og så endelig at ramme plet! Viste snehare på billedet tog vi med til Flådestationen, hvor vor ven kokken i Officersmessen lagde den i mælk et par dage, hvorefter vi alle nød den møre og velstegte hare et par dage efter vor hyttetur i Grønnedalshytten. Foto: 6. december 1964.

 

Udsigt fra Grønnedalshytten på Morgenfjeld i retning af Ikafjorden, hvis klipper ses længst borte i billedet.

 

Udsigt fra Grønnedalshytten på Morgenfjeld i retning af Ikafjorden, hvis klipper ses længst borte i billedet. Foto: 5. december 1964

 

FRITIDS TUR på Bratteklev, som er det 400 m høje fjeld, som rejser sig brat op fra Flådestation Grønnedals havneområde, forår 1965:

 

3 af mine venner på Bratteklev fra venstre Allan, Claes og Jens. I baggrunden Arsuk Fjord med Aftenfjeldene og Fladlandet i det fjerne. Foto: Erik K Abrahamsen, forår 1965

 

Her er jeg på jagt under vor tur på Bratteklev. Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld på 1418 m højde i baggrunden. Fjeldene her overfor hedder Aftenfjeldene. I fjorden er en af opmålings-fartøjerne på vej rundt om Laksepynt ind mod Arsuk Isblinken.

 

Her er jeg på jagt under vor tur på Bratteklev. Arsuk Fjord med Kugnait Fjeld på 1418 m højde i baggrunden. Fjeldene her overfor hedder Aftenfjeldene. I fjorden er en af opmålings-fartøjerne på vej rundt om Laksepynt ind mod Arsuk Isblinken. Billedet fotograferet af Allan. Foto: forår 1965

 

“Strejke” på Flådestation Grønnedal første uge af maj 1965:

Vinteren er lang i Grønnedal.

I dagligdagen når vi efter arbejde opholdt os i vort 12 m2 store lukaf med 3 køjesenge placeret oven på hinanden var vor underholdning noget begrænset. Vi havde kun Grønnedal Radio og musikken fra vore egne pladespillere at lytte til. Ingen TV eller moderne I-pads! 

Hver måned så vi frem til fælles filmforevisning for hele Grønnedals besætning i den store gymnastiksal. Men hen mod marts og april måned i 1965 ebbede filmforestillinger ud  – få film og dårlige film. Det var Forsvarets Velfærdstjeneste i København, der havde ansvaret for vor underholdning og velfærdsgoder. Og da samtidig det menige personels store fælles mandskabsklub  “Nokken” med bar, lænestole og borde efterhånden var temmelig nedslidt og kedelig besluttede alle vi værnepligtige – efter at vi havde påtalt vor utilfredshed overfor Flådestationens ledelse og der ikke skete noget – at gå samlet i “strejke” i den første uge i maj. Vi – ca. 100 værnepligtige besluttede ikke at indtage vore 3 daglige måltider i mandskabskantinen. Vi blev på vore værelser uden at spise morgenmad, frokost og aftensmad i mandskabskantinen. 

Det fik ledelsen op på mærkerne. Allerede fjerdedagen med  vor “strejke”, hvor ingen menig værnepligtig mødte op til måltider i mandskabskantinen bliver vi alle pålagt at møde samlet op i Gymnastiksalen.

Her bliver vi mødt af Søværnets øverste chef admiral Sven Thostrup. Han var netop ankommet med fly fra København. 

Admiral Sven Thostrup tager vore klager over de manglende velfærdsgoder på Flådestation Grønnedal til efterretning og lover os alle fremmødte i gymnastiksalen, at der straks vil blive iværksat forbedringer og nye tiltag: nye og mange film til fremvisning i Gymnastiksalen på stor skærm, flere sportsrekvisitter og hele vor fælles mandskabsklub “Nokken” vil blive renoveret med ny bar, borde, stole, lænestole og bedre belysning.

Jeg tror, at vor “strejke” var den første og sidste nogensinde på Flådestation Grønnedal!

Igennem hele resten af maj måned renoverede håndværkere sammen med frivillige menige hele vort fælles manskabsklub “Tutten” efter vore ønsker og resten af forår og sommer blev vi underholdt med masser af gode film, som blev fremvist på stor skærm i Gynnastiksalen. 

Vi tog en risiko – på trods af at vi er underlagt militær lovgivning!

Grønnedals værnepligtige menige er kreative soldater – så mon ikke der var ekstra run på Flådestationens fødevarebutik i de 4 dage som “strejken” varede!

Og endnu engang viste Søværnets officerskorps den sande ånd for samarbejde mellem hele personalet, fra høj til lav, fra menig til chef – som Søværnet har gjort i århundreder både på skibe og flådestationer. 

 

SOMMER 1965 i Grønnedal og Arsukfjorden:

FRITIDS TUR til hytten “Kratpynt” på nordsiden af Ørnefjeld og ud til Arsuk Fjord og over for Bjørnefjeld,  juli 1965:

 

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Hytten på Kratpynt på nordsiden af Ørnefjeld ud til Arsuk Fjord. Det er sommer ved Arsuk Fjord. Det er varmt og vegetationen er frodig og grøn: Grønland kaldte nordboerne landet, da de ankom fra Island og Norge for 1000 år siden. I hele området omkring Arsuk Fjord er der spor af nordboernes bosteder. Jeg henviser til Hjemmesiden: Kims Andersens blog: http:// langerejsehjem.wordpress.com som på fremragende måde belyser nordboernes bosteder ved Arsuk Fjord. Fox vandfald er bag pynten her og 2 km herfra med båd i retning mod Arsuk Isblink og på nordsiden af fjorden. Foto. juli 1965. file:///Users/erikkabrahamsen/Desktop/http–langerejsehjem.wordpress.com.webloc

 

 

 

Ro tur  fra hytten til Fox Havn og Fox vandfald ved Arsuk Fjord i juli 1965:

 

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

 

Fox vandfald ved Arsuk Fjord. I baggrunden til venstre ses Fuglefjeldene og indlandsisen med Arsuk isbræ. Klipperne har tydelig afmærkning af isbræens tidligere udbredelse. Beklager de lodrette striber i billedet. Foto: juli 1965

 

Fox vandfald – direkte ud til Arsuk fjord:

 

Udsigt fra klipperne ved Fox vandfald ned mod Arsuk Fjord, hvori vandfaldet ender her midt i billedet. Vi er på vej ned til vor robåd. Til højre i billedet ses Fox Havn. Foto: juli 1965

Arsuk Fjord, Arsuk Isblink og Indlandsisen, som rejser sig op i 2000 meters højde.

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Fox vandfald, hvor det fosser ud i Arsuk Fjord. I baggrunden se Arsuk Isblink og Indlandsisen, som rejser sig op i 2000 meters højde. Fuglefjeldene er klipperne til venstre i billedet. Foto: juli 1965

 

Fox vandfalds udløb i Arsuk Fjord:

 

Fox vandfald set fra vor robåd i Arsuk Fjord. Det er enorme mængder vand, der vælter ned fra søen på det 4-500 m høje fjeld pr. sekund. Foto: juli 1965

 

Udsigten fra alle vinduer i de 2 et-etages mandskabsbanjer – maskinbanjen og frigængerbanjen med ca. 100-150 værnepligtige og konstabler på Flådestation Grønnedal:

Udsigt direkte mod syd til Arsuk Fjord og Kugnait Fjeld.

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Udsigt fra vort vindue i vort lukaf i maskinbanjen alle ugens dage i 9 måneder. Den findes ikke bedre på et 5 stjernet luksushotel! Foto:Erik K Abrahamsen, vinter 1965

 

En uges belønningstur til Nuuk (Godthåb) ombord på inspektionsskibet “Ingolf”,  juni 1965:

I baggrunden ses fjeldet Bratten (Bratteklev) med kajanlæg og Havnens lager- og reparationsbygninger, som auto-, tømrer- og malerværksted op langs Havnebakken.

 

Foto er spejlvendt! Beklager.

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

 

 

Grønnedal. Her er vi 4 orlogsgaster ombord på Søværnets inspektionsskib “Ingolf”. Vi er gæster på skibet på en uges ferie ombord til Nuuk (Godthåb) og retur til Flådestation Grønnedal. I baggrunden ses fjeldet Bratten (Bratteklev) med kajanlæg og Havnens lager- og reparationsbygninger, som auto-, tømrer- og malerværksted. Beklager at billedet er spejlvendt! Vil bliver rettet, når jeg får en ny og bedre scanner for dias. Foto: Erik K Abrahamsen, juni 1965.

 

Vi er 4 orlogsgaster fra Grønnedal ombord på inspektionsskibet “Ingolf” på 7 – dages belønningstur til Nuuk (Godthåb) og retur.

Ledelsen af Flådestation Grønnedal udtager 4 værnepligtige menige fra hvert hold orlogsgaster ud af ialt ca. 25 personer til en 7- dags belønnings tur med et af Søværnets inspektionsskibe.

Disse 4 orlogsgaster skal under opholdet i Grønnedal have gjort tjeneste uden anmærkninger og engageret sig i Flådestationens ve og vel. Anmærkninger kan være at have sovet på en nattevagt, haft en stupi øl eller to stående i bunden af sit mandskab skab under en lukaf razzia på enten frigænger- eller maskinbanjen.  Der kunne også være andre årsager – men summa summarum var, at ca. halvdelen af et hold orlogsgaster havde modtaget anmærkninger. Så nu er der kun ca. 12 personer at vælge imellem til en belønningstur. Jeg gætter på at ledelsen gik efter dem, som havde udført en ekstra indsats i fritiden til fælles gavn og opmuntring.  Ja – jeg var heldig med at blive udtaget til 7 -dages ferie tur som gæst på inspektionsskibet “Ingolf” sammen med 3 af mine holdkammerater til Nuuk tur/retur.

I slutningen af juni 1965 bliver vi installeret ombord med køjeplads på lige fod med skibets mandskab på de fælles banjer. Vi fik lov til at gå overalt på skibet og blev guided rundt i alle operationer på kommandobroen. Vi sejler fra Grønnedal ved middagstid midt i en stor storm  og oplever, hvordan kaptajnen og styrmanden sejler skibet fri af større eller mindre is skosser og isbjerge. Alle orlogsgaster på kommandobroen er fuldt koncentreret omkring deres radarskærme og rapporterer alt relevant til styrmanden ved roret.

Jeg gætter på, at turen til Nuuk tog lidt over 24 timer og vi ankommer til en meget smuk by sent på eftermiddagen den følgende dag.  Næste dag – tredje dagen af vor ferie tager vi 4 orlogsgaster på turist tur i Godthåb. Alle beboere vi møder er gæstfrie og inviterer os til kaffemik og kage. Vi får snakket os hæse og får grint lårene af.

Næste dag – den 4´dag af vor belønnings tur er vi på besøg i den lokale kirke og på mindre vandretur langs den kyst, der vender ud mod Davidsstrædet. Om aftenen er vi sammen med alle orlogsgaster på “Ingolf” inviteret til bal i det lokale forsamlingshus. Alle morer sig med dans i festlig lag.

Femtedagen af vor ferie sejler vi med “Ingolf” tilbage mod Grønnedal. På sjettedagen syd for Arsuk Ø og Simpson Passagen bliver vi alle 4 orlogsgaster på skift sendt op på en fantastisk helikopter tur højt over Davidstrædet, Arsuk Fjord og alle øerne ud for Qornoq og Arsuk Ø.

Vi overnatter ombord på “Ingolf” i Arsuk fjorden ud for Flådestation Grønnedal og næste dag – den syvende dag vågner vi op til den helt store fest: Polardåben.

Polardåben er kun for de af besætningen, som under tjenesten har passeret Polarcirklen. Det har vi ikke – så vi 4 turist orlogsgaster må pænt holde os i baggrunden som tilskuere.

På helikopterdækket er placeret en stor gummi redningsbåd fyldt til randen med vand. Ind på dækket kommer to orlogsgaster, som tidligere har modtaget Polardåben – nu klædt ud som Polarhavets “guder” og sætter sig på 2 troner.  Nu kommer udklædte dåbs kandidater en efter en frem for de to herrer på tronen, som beordrer sekundanter til at oversmøre dåbskandidater med alskens ketchup, øl, saft, m.m over hoved og hele kroppen. Når de ligesom har fået nok smørelse får de en Polardåb – hel neddykning under vand i gummi redningsbåden.

Alt sker i bedste fornøjelig stemning med respekt for hver eneste dåbskandidat.

Deres dåbsbeviser nåede jeg aldrig at se for sent samme eftermiddag bliver vi sejlet ind til Grønnedal efter en fantastisk og begivenhedsrig  7- dages belønningstur. Stor tak til alle som gjorde dette muligt.

 

 

Udsigt fra Inspektionskibet “Ingolf” mod Grønnedal med de 2 mandskabsbygninger : Maskinbanjen og Frigængerbanjen:

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Vi er 4 orlogsgaster fra Grønnedal ombord på inspektionsskibet “Ingolf” på 7 dages belønningstur til Nuuk (Godthåb) og retur. Flådestation Grønnedal ligger i baggrunden med Grønnedalens bjerge som “baggrundstæppe”. De 2 store mandskabsbanjer ses midt i billedet og Bryggerens Elv løber her ud i Arsuk Fjord. Til venstre i billedet anes Flagpladsen og Grønlands Kommandos nye hovedbygning med Flåderadio Grønnedal indviet i november 1964. Scannet fra dias. Foto: Erik K Abrahamsen, juni 1965

Grønnedal. I baggrunden ses “Halv Tolv”, som er et boligområde for Flådestation Grønnedals officerer med deres familier. Billedet har jeg taget fra Inspektionsskibet Ingolf: 

Klik på fotos og brugt din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Grønnedal. I baggrunden ses “Halv Tolv”, som er et boligområde for Flådestation Grønnedals officerer med deres familier. Billedet har jeg taget fra Inspektionsskibet Ingolf. Foto: Erik K Abrahamsen, Juni 1965.

 

Polardåb på inspektionsskibet “Ingolf ” ud for Flådestation Grønnedal:

Polardåb er kun for orlogsgaster, sergenter og søofficerer ,som har paseret den nordlige polarcirkel.

 

Polardåb af orlogsgaster, sergenter og officerer på inspektionsskibet Ingolf i Arsuk Fjord med Grønnedal i billedets baggrund. Foto: Juni 1965

 

På “øvelse” i fuld kampudrustning under hvil i Bryggerens Elv, Grønnedalen:

 

Kort før vor afrejse fra Flådestation Grønnedal tilbage til Danmark tog jeg og mine værelseskammerater på en øvelses fotosession for at afprøve vor kampuniform og udrustning. Her er vi så alle tre under et hvil i Bryggerens Elv, der løber gennem Grønnedalen ud i Arsuk Fjord: Henrik til venstre, jeg i midten og Jens -Henrik til højre i billedet. Foto: august 1965

 

Hjemsendelses- og afskedstur til Ivigtut og Arsuk i august 1965:

I slutningen af juli starter forberedelserne for vor hjemrejse til Danmark medio august. Mange af os har benyttet os af, at vi kunne købe toldfrie luksus varer i vor lokale butik i Grønnedal: B&O radioer, båndoptager, kameraer m.m. Vor løn som menige var dobbelt op i forhold til tjeneste i Danmark: 400 kr udbetalt pr. måned. Der blev købt mange tunge luksusvarer som skulle sendes til Danmark.

Og sådan foregik det: hver af os gav vor lokale tømrer bestilling på en specialtømret hjemsendelseskasse. Alle ca. 20-30 kasser blev samlet foran vore banjer og samlet kørt med lastbiler ned til havnemolen, hvorfra de i slutningen af juli afgik med skib til Danamark til vore respektive hjem adresser.

Før den samlede afrejse er vi alle 25-30 orlogsgaster inviteret til hjemsendelses- og afskedstur med et af opmålingsskibene til Ivigtut og Arsuk. Om formiddagen her i august oplever vi  i Ivigtut at stå ved kanten af det enorme kryolitbrud, som vel måler 50-100 m i diameter, nu fyldt op med vand, men oprindelig mere en 50 m dybt. Der bliver stadig udskibet kryolit fra lager, lastet med store moderne kraner på skibe, der fragter det til København.  Mens vi er her på kajen er der stor aktivitet overalt og kranerne er i brug. Først i 1987 lukker udskibningen af kryolit definitivt og gennem de næste årtier forfalder alle bygninger i Ivigtut, havnens kraner og lagerbygninger rives ned, og idag når jeg ser fotos fra Ivigtut ligner hele området en spøgelsesby. En sørgelig afslutning på et grønlandsk og dansk industrieventyr siden 1850 og hvor kryolitbrydningen i Ivigtut havde afgørende betydning for U.S.A. for fremstillingen af aluminium til bygning af jagerfly under 2. Verdenskrig 1940-45.

Fra Ivigtut sejler vi gennem “Snævringen” til Arsuk, hvor vi bliver modtaget af den lokale befolkning.  Byen har et blomstrende fiskeri af torsk med flere hundrede indbyggere i velholdte huse. Vi spiser vor medbragte frokost, taler og griner med grønlænderne og tager på vandring rundt i byen og hilser på.

Idag er fiskerieventyret slut og Arsuk er desværre en by med få arbejdspladser, dårlig økonomi og få indbyggere.

Sent om eftermiddagen sejler vi tilbage til Grønnedal i god stemning og med en stor oplevelse i vor bagage.

 

Hjemsendelses- og afskedstur til Ivigtut og Arsuk i august 1965:

 

Hjemsendelses-og afskedstur til Ivigtut og Arsuk. Billedet her udstråler den gode stemning! Det er jo en festdag! Jeg ses her yderst til højre på Ivigtuts mole sammen med mine venner gennem 9 måneders tjeneste på Flådestation Grønnedal. Fra venstre Henrik, Niels, Jens, Claes og jeg. Niels sidder som nummer 4 fra højre med huen i hånden. Han var min rejsekammerat på vor fælles ” jorden rundt på stop ” fra  27. september 1965 til  5. september 1966. Vi tog på stop til Paris, arbejdede som vinplukkere ved Bordeaux og forsøgte  at påmønstre skibe både i Marseilles og Genoa uden det lykkedes. Derfor måtte vi efter 2 måneders rejse vende snuden mod  Rotterdam i Holland, hvor vi fik hyre efter 3 dage. Happy guys! Vi fik arbejde på det danske 11.000 tons fragtskib “Gautatyr” bygget 1962 0g nu i udenrigsfart. Vi påmønstrede skibet i Hamburg den 25. november 1965 med destination New York (Newark) som første stop, hvor turen over Atlanten tog 13 dage. Jeg arbejdede som koksmath fra kl. 6 – 19 med 3 timers fri midt på dagen i 145 dage uden en eneste fridag! Niels var dæksdreng med samme arbejdsvilkår. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at det var hårdt! Der var en besætning på 35 mand, der alle skulle have 3 måltider hver dag – og det var ikke små portioner!! Løn 100 dollars pr. måned + amerika- og krigstillæg, ialt ca. 1000.-kr pr. måned og gratis kost og logi. Fra New York sejlede vi til i Santa Domingo (Den Dominikanske Republik), hvor vi tilbragte julen. Videre med 4000 tons råsukker over Den Mexikanske Golf til New Orleans, hvor vi fejrede nytår i Bourbon Street. Næste stop syd om Key West, Florida til Philadelfia, Baltimore, New York (Brookleen) og så igen over Atlanterhavet på en varmere og sydligere rute forbi Azoerne gennem Gibraltar Strædet til Genoa, Livorno (Italien), Port Said (Suez-Kanalen), Rødehavet, Port Sudan, Det Arabiske Hav, Persergolfen, Basra (Iraq), Khorramshar og Abadan (Iran), Kuwait, Saudi Arabia, Bahrain (Manama) og og så ellers tilbage af samme rute med afmønstring i Genoa 20. april 1966. Der var stadig udskibning af kryolit fra depoter i Ivigtut. Selvet brydningen af kryolit var ophørt og det store kryolithul var fyldt op med vand. I baggrunden ses Arsuk Fjord og Aftenfjeldene (Nordland). Foto: Billedet fotograferet af Allan, august 1965

 

Hjemrejse medio august 1965 fra Grønnedal til København via Narsarsuaq og Island:

Efter stor afskedsmiddag i mandskabskantinen med hele Flådestationens personel, afskedsparade i Gymnastiksalen med taler fra Grønlands Kommando og Flådestationens ledelse er vi klar tidlig næste morgen til at indskibe os på et af Søværnets inspektionskibe, som sejler os til Narsarsuaq – en tur på ca. 8-10 timer.

Sent næste eftermiddag ligger vi til kaj i Narsarsuaq, hvor vi alle bliver indkvarteret på hotellet for overnatning. Det er sommer i Grønland og lyst til langt ud på aftenen. Så efter aftensmad på hotellet begiver jeg mig med et par af mine kammerater på opdagelse i Narsarsuaq.

Narsarsuaq blev allerede i 1940 udvalgt af US Army til at skulle forsvare Grønland og udbygget med landingsbane, hangarer og havneanlæg af US Navy fra 1941 som militær fly og flåde base BLUIE WEST ONE Narsarsuaq for beskyttelse af hele Nordatlantens troppe- og forsynings enheder mellem England/Europa og USA/Canada mod Nazi-ubåde.

Narsarsuaq Air Base var under hele 2 Verdenskrig af afgørende betydning for befrielse af Europa, Island og Grønland fra de tyske og italienske nazi- og fascistregimer. 

Vi 3-4 orlogsgaster på tur på egen hånd oplever en fantastisk udsigt ud over fjorden, bjerge og indlandsisen rejser sig højt mod aftenhimlen i det fjerne og en stor moderne landingsbane ligger som et mægtigt cement tæppe bredt ud over sletten, som er smeltevandsaflejringer fra Indlandsisen. I det fjerne ser vi et stort kompleks af lave hvide træbarakker indbyrdes forbundne. Vi tager derhen og ser, at det er de originale bygninger af et kæmpe hospital som amerikanerne byggede her med 1000 sengepladser.

På dette hospital blev sårede fra invationen i Normandiet i juni 1944 fløjet for behandling af krigsskader før de kunne vende hjem til USA og Canada. Mange døde her på hospitalet. De allieredes invasion i Normandiet i Nordfrankrig fra 6. juni 1944 frem til Paris befrielse den 25. august 1944 krævede mere en 10.000 allierede soldaters og sømænd i allieret tjeneste livet. Døde amerikanske soldater og civile under 2. Verdenskrig 1940-45 ved alle fronter: ca. 400.000. Af ca. 5-6ooo danske sømænd i allieret tjeneste, de såkaldte Krigssejlere mistede 2400 danske sømænd livet under 2. verdenskrig 1940-45. Mindesmærke for dræbte krigssejlere: Ankeret i Nyhavn og nyt mindesmærke i Mindelunden i Ryvangen indviet i 2016.

I 1950 blev hospitalet genåbnet for behandling af sårede amerikanske soldater i Korea krigen 1950-53. USA´s tab i Korea krigen var ca. 36.000 dræbte soldater, næsten 92.000 sårede soldater og ca. 8000 savnede soldater.

Hospitalet blev nedlagt, da amerikanene lukkede Narsarsuaq Air Base  i 1958. Efter skibskatastrofen den 30. januar 1959 hvor m/s “Hans Hedtoft”  lider skibbrud i farvandet ud for Kap Farvel i Sydgrønland og 95 personer mister livet beslutter den danske regering i 1959 at genåbne Narsarsuaq som civil dansk luftbase med redningstjeneste og ismeldecentral.

De lave hospitalsbarakker er nu helt tomme for inventar, glas i vinduer er smadret og vi går nu gennem lange gange og store rum. Jeg mærker sorg, smerte, sygdom og død helt igennem min krop og i mit sind. Hvilken lidelse disse mennesker har gennemgået – både de sårede og det personale – læger, sygeplejesker og plejere, der opererede og plejede og holdt soldaterne smertefri med morfin. Der gik kulderystelser gennem min krop og jeg faldt først til ro, da vi igen stod ude i den fri natur.

På hotellet fik vi alle 25-30 orlogsgaster og sergenter en dejlig middagsret og gik tidlig til køjs for at være friske til den lange flyvetur til Værløse Militære Flyveplads i Danmark.

Næste morgen flyver vi i fineste klart vejr helt uden skyer med C-54 propelfly til Keflavik Air Base på Island og derfra videre højt over Atlanterhavet med en smuk udsigt over Færøerne, der ligger som 13 små grønne øer omgivet af et uendeligt blåt hav, der genspejler solens stråler i “stålets” hvid, grå og blå farver.

Efter ankomst til Flådestation København (Holmen) får vi alle en gratis togbillet til vore respektive hjembyer. Jeg glemmer sent den smukke august sol, der strålede over de danske marker midt i kornhøsten på min togtur over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland til min hjemby Århus. Hvilken kontrast til den barske grønlandske natur – et Danmark i sensommer med dufte, varme, idyl og velstand – et smørhul omgivet og gennemtrængt af hav, fjorde, søer og åer overalt. Sikken et gensyn af den danske natur, byer og landsbyer efter 9 måneder og dejligt at møde familie og venner igen. Stor velkomst fra alle. Tak for det.

Vi har fået 10 dages ferie og skal først møde på Flådestation Holmen den 25. august 1965 for definitiv hjemsendelses afmønstring og afsked fra Det Danske Forsvar efter 12 månederes værnepligt. 

 

Mit ophold i Grønnedal sluttede i slutningen af medio august 1965.

Det var mit livs øjenåbner. I forårets brus i maj og  juni måned 1965 besluttede jeg, at jeg IKKE ville hjem til Danmark og læse medicin på Århus Universitet fra september 1965.

Jeg besluttede istedet, at jeg sammen med en soldaterkammerat ville rejse jorden rundt på stop og arbejde os frem ved at lade os hyre som sømænd.

Som drømt – så gjort.

Vi afmønstrede  den 25. august fra Det danske Forsvar og forlod Danmark den 27. september 1965 med destination Paris.

 

Kuwait. Her er jeg som sømand under vort ophold i Kuwait Havn. Vi lodsede amerikansk hjælp bl.a. landbrugs- entrepenørmaskiner til Kuwait, Irak, Iran og Bahrein. Foto: Marts 1966.

 

Kort over min “Jordomrejse på stop” fra 27. september 1965 til 5. september 1966:

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og  du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kort over vor rejserute fra 27. september 1965 – 5. september 1966. Klik på billedet og brug din zoom kontrol – så ser du kortet i fuld skærmstørrelse. Tegning.

 

Efter hjemkomst fra Japan gennem Rusland den 5. september 1966 havde vi besøgt mere end 30 lande (bl.a. på stop og med billige bus og tog gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, Indien, Ceylon, Thailand og  Japan), ca. 40.000 km over land og sejlet ca. 40.000 km over Atlanterhavet 2 gange, Caribiske Hav, Den Mexicanske Golf, Middelhavet, Det Røde Hav, Det Arabiske Hav og Persergolfen som sømænd i 5 måneder og senere med passagerskib fra Colombo i Sri Lanka (Ceylon) via Singapore til Bangkok. Og en måned efter med et nyt passagerskib fra Bangkok via Manila og Hong Kong  til Kobe i Japan.

Niels og  jeg i Thailands jungle på besøg hos bjergstammer nær Chiang Mai juli 1966:

 

Niels til venstre og jeg til højre på besøg hos bjergstammer i Thailands jungle nær Chiang Mai i juli 1966. Foto: Mr. Suchat.

 

Alle mine oplevelser under min 1-års jordomrejse på stop har jeg skrevet i en artikel her på min hjemmeside (klik på teksten):

Jorden rundt på stop 1965-66

Artiklen kan også findes i katogori HISTORIE. Klik på “older entries”.

 

Jo – Grønland satte et ordentligt skub i mig.  Tak for det – også til kollegaer, venner og familie. Alle har haft sin andel. Plus god litteratur af fransk oprindelse. Frankrig har mange digtere ,der levede i årevis i nu´et og i Guds frie natur! De har givet mig inspiration og styrke til at holde ud, hvor rejsen i perioder var svær.

Så tak Grønland – du gav mig fundamentet til at se resten af verden med ungdommens øjne. De øjne vil altid være de stærkeste, klareste og mest følsomme!

 

Udsigt fra Flagpladsen i retning syd ud over Arsuk Fjord mod det 1418 m høje Kugnait Bjerg.

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og  du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Udsigt fra Flagpladsen i retning syd ud over Arsuk Fjord mod det 1418 m høje Kugnait Bjerg. Foto: Erik K Abrahamsen, forår 1965

 

Klik på fotos og kort og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Erik Kristian Abrahamsen her 19 år gammel, født den 4. august i Skagen, Danmark. Boet i Århus fra 1945-83 og fra 1983 i København. Student fra Marselisborg Gymnasium, matematisk fysisk 1964. Værnepligtig marinesoldat 18. august 1964 – 25. august 1965. Jorden rundt på stop 25. september 1965 – 2. september 1966. Studeret medicin ved Århus Universitet 1966-69. Siden 1970 autodidakt. Foto: Grønnedal  forår 1965

 

 

Tekst og fotos copyright Erik K Abrahamsen 2010

All rights reserved

 

København, den 25. maj 2010

 

De bedste hilsner

Erik

 

Opdateret den 7. marts 2018

 

LEV DINE DRØMME UD – NU!  – IDAG

 

Og så slutter jeg min beretning og lader solen gå ned i Kugnait Bjerget:

Kugnait Fjeld, hvor solen går ned midt i billedet. Flagpladsen med masten som flagstang og klokke kan skimtes yderst til venstre i billedet. Masten i forgrunden er for telegrafi.

Klik på fotos og kort og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kugnait Fjeld, hvor solen går ned midt i billedet. Flagpladsen med masten som flagstang og klokke kan skimtes yderst til venstre i billedet. Masten i forgrunden er for telegrafi. Der kan ikke være mange minutter til at flaget stryges! Billedet er fotograferet lige uden for indgangen til Flåderadio Grønnedal i Grønlands Kommandos hovedbygning. Foto:Erik K Abrahamsen, januar 1965.

 

Her er mit “Grønnedalsbevis” for min militærtjeneste på Flådestation Grønnedal udstedt af Chefen for Flådestationen, Orlogskaptajn Per Aasberg – Jacobsen:

 

 

 

Mit “Grønnedalsbevis” udstedt af Chefen for Flådestation Grønnedal Per Aasberg-Jacobsen august 1965. 37 x 46 cm. Udsnit.

 

 
Flådestation Grønnedal´s historie 1941-45:
Etablering af Bluie West Seven – Naval Base Grondal 1942-43.
Nazi-Tyskland besatte Danmark og Norge ved en lynkrig den 9. april 1940. Danmark overgav sig samme dag, mens nordmændene kæmpede i 2 mdr. før de overgav sig i juni 1940. Med besættelsen af Danmark og Norge ville Tyskland beherske dets Nordflanke i Nordeuropa med adgang til Nordatlanten.  Englands modreaktion kommer allerede den 12 . april 1940, hvor det engelske militær besætter Island og opretter Flåde- og flybasen Keflavik.
Nordatlanten er strategisk central for uhindret skibsfart mellem England og U.S.A. De tyske U-både opererer overalt i området og tilfører skibstrafikken store tab.
Den 9. april 1941 indgår den danske ambassadør i Washington Henrik Kaufmann en hemmelig aftale godkendt af Kong Christian den 10 “Grønlandstraktaten”, som tillader det amerikanske militær at etablere 14 flåde- og flybaser, vejrstationer og radiostationer på Nord-, vest- og østkysten i Grønland: Bluie West 1-9 og Bluie East 1-5. Baserne på Grønland skal beskytte skibstrafikken  og bekæmpe de tyske U-bådes dominans i Nordatlanten.
Allerede i 1941 besætter U.S. militære styrker Kryolitminen i Ivigtut ved Arsukfjorden i Sydgrønland, da kryolit er et vigtigt mineral i aluminiumsfremstilling. I 1942 beslutter det amerikanske militær at oprette en permanent flybase i Narsarsuaq og en flådebase i Grønnedal, som forsyningsbase for alle militære amerikanske flådefartøjer i Nordatlanten.
Flådebasen indvies 1. april 1943 som Naval Base Grondal – Naval Base Green Valley (Bluie West Seven).
Naval Base Grondal får sammen med Air Base Narsarsuaq og Naval og Airbase Keflavik på Island afgørende betydning for de allieredes krigsførelse og sejr over Nazi-Tyskland.

Se også min artikel på denne min hjemmeside Danculture.dk (klik på teksten):

The danish Resistance against the German occupation of Denmark 1940-45 under World War 2.

Artiklen kan også findes under rubrik HISTORIE, klik på Older Entries..

 

Orlogsgast Erik K Abrahamsen, Søværnets Eksercersskole, Auderød, Nordsjælland, august 1964

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I foråret 1965 besøgte den amerikanske ambassadør i Danmark 1964-68 Katharine Elkus White Flådestation Grønnedal:

Her er modtagelseskomiteen:

Alle officerer på Grønlands Kommando og Flådestation Grønnedal sammen med grønlandske og danske orlogsgaster.

Flådestation Grønnedals kajanlæg:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Flådestation Grønnedals kajanlæg. Grøndlandske og danske orlogsgaster ankommer for modtagelse af den amerikanske ambassadør. Foto 1965 af Erik K Abrahamsen.

Flådestation Grønnedals kajanlæg. Grønlandske og danske orlogsgaster ankommer for modtagelse af den amerikanske ambassadør Katharine Elkus White. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Ankomst af den amerikanske ambassadør Katharine Elkus White:

 

Ankomst af den amerikanske ambassadør til kajanlæg på Flådestation Grønnedal. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

Ankomst af den amerikanske ambassadør til kajanlæg på Flådestation Grønnedal. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Søofficerer fra Grønlands Komando og Flådestation Grønnedal hilser på den amerikanske ambassadør Katharine Elkus White:

 

Søofficerer fra Grønlands Kommando og Flådestation Grønnedal hilser på den amerikanske ambassadør. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

Søofficerer fra Grønlands Kommando og Flådestation Grønnedal hilser på den amerikanske ambassadør. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

3 grøndlandske og en dansk orlogsgast slapper af efter modtagelse af den amerikanske ambassadør:

 

3 grønlandske og en dansk orlogsgast slparre af efter modtagelsedsen af den amerikanske ambassadør.

3 grønlandske og en dansk orlogsgast slapper af efter modtagelsen af den amerikanske ambassadør. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Senere samme dag forlader den amerikanske ambassadør Katharine Elkus White Flådestation Grønnedal med CATALINA FLY “Calalina PBY-6A” L-866:

 

Catalina PBY-6A er et eftersøgnings- og redningsfly som fra 1957-58 indgik i Flyvevåbnets Eskadrille 721, ESK 721.

Alle 8 catalinaer PBY-6A blev i maj 1961 overført til redningstjenesten ESK 722 med permanent beredskab på Flyvestation Værløse, Flyvestation Skrydstrup, Flyvestation Aalborg og i Narsarsuaq i Grønland.

Catalinaens opgaver i Flyvevåbnet var både civile og halvmilitære som person- og patienttransport og isrekognosering og luftfotografering bl. a. i Grønland.

Kilde: Google: søg “Consolodated PBY Catalina”.

 

Idag eksisterer der i Danmark kun een udgave af Catalina PBY-6A, som er udstillet på Danmarks Flymuseum i Stauning.

Catalina PBY-6A L-861 var tjenstgørende 1957-70 og er idag udstillet på Danmarks Flymuseum, Stauning Lufthavn.

 

Links:

Danmarks Flymuseum, Stauning Lufthavn flymuseum.dk  og søg artikel: Consolidated PBY-6A Catalinaen.

 

 

Catalina fly “Catalina PBY-6A” L-866 klar til at flyve fra Flådestation Grønnedal:

Catalinaen kører direkte ud i Arsuk Fjord og letter fra fjordens vandoverflade.

 

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og  du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Catalina fly klar til at flyve fra Flådestation Grønnedal med den amerikanske ambassadør med følge. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

Catalina fly “Catalina PBY-6A” L 866 klar til at flyve fra Flådestation Grønnedal med den amerikanske ambassadør med følge. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Den første Catalina  “Cata-lina PBY 1 A” blev konstrueret i 1936 af Consolidated Aircraft Corporation i San Diego, U.S.A. Det var en flyvebåd og fra 1940 en amfibieudgave med hjulunderstel så den kunne operere på land.

Idag eksister der i Danmark kun een udgave af Catalina PBY-6A, som er udstillet på Danmarks Flymuseum i Stauning.

Den viste “Catalina PBY-6A” L-866 var tjenstgørende 1957-70 og blev i 1971 solgt til RAF FLYMUSET i Cosford, England, hvor den er udstillet.

 

 

“Catalina PBY-6A” L-866:

Klik på fotos og kort og brug din zoomkontrol og  du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Catalina fly står par at til at flyve den amerikanske ambassdør fra Flådestation grønnedal. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

Catalina fly “Catalina PBY-6A”  L-866 står parat til at flyve den amerikanske ambassdør fra Flådestation Grønnedal. Foto forår 1965 af Erik K Abrahamsen.

 

Links:

RAF FLYMUSET

polarportal.dk

 

På min hjemmeside her Danculture.dk har jeg skrevet artiklerne (klik på teksten):

Den kongelige danske Flådes 500 års jubilæum i 2010

Bevar Kangilinnguit/Grønnedal som naturområde med forsknings-, undervisnings- og beredskabsopgaver

og

Oplev polarforsker Knud Rasmussens Hus i Hundested – hans boligindretning med tegninger, skulpturer og malerier fra Grønland

Særudstilling om 5. Thule-ekspedition 1921-24, hvor Knud Rasmussen´s ekspeditionsskib “Bele” forliser i Davisstrædet og besætningen reddes af Kongeskibet “Island” med Kong Christian d. 10, Dronning Alexandrine og sønnerne Prins Frederik og Prins Knud ombord under deres besøg i Grønland i 1921.

 

På min anden hjemmeside Erik K Abrahamsen Blog ( tvndk.wordpress.com ) har jeg skrevet en artikel om Flådestation Københavns historie på Holmen (klik på teksten):

Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet

Du finder den på hjemmesiden ved at klikke på Arkiv december 2009 eller skriv “Holmen” i søgefelt.

 

Den 8. marts 2018 har Grønnedalsforeningen udgivet ovennævnte beretning redigeret af foreningens formand Jan Bøgsted:

Flådestation Grønnedal –  et grønlandsk paradis oplevet vinter, forår og sommer 1964-65 (2018)
Forfatter: Erik K. Abrahamsen

Elektronisk – 44 sider.
Beretning fra et spændende ophold i Grønnedal 64-65. Opholdet havde stor betydning for forfatterens senere liv.

Du kan gratis downloade publikationen på foreningens hjemmeside groennedalsforening.dk under kategori HISTORIE. Klik på rubrik “Bøger“.

 

Opdateret den  9. marts 2018

Melby, Nordsjælland.

De bedste hilsner

Erik

 

 

Opdateret den 2. marts 2018.

 

Jan Bøgsted har i samarbejde med Kjeld Wetlesen udarbejdet en folder:

“Grønnedal – forslag til 13 vandreture i Grønnedal og omegn”.

Søg på GOOGLE : groennedal2016.dk/wp-content/uploads/2015.. Vandreture -Grønnedal.pdf

eller søg blot med sætningen: Grønnedal – forslag til 13 vandreture eller klik på sætningen: http://groennedal2016.dk

 

LINKs:

https://www.skrivunder.net/forum/post/2443197

www.groennedal2016.dk

Leif Petersson

polarportal.dk

 

Opdatering den 20. december 2016 –

 

EN RIGTIG GOD NYHED:

 

KOPI fra Fra Folketingets Forsvarsudvalg, Folketinget.dk

FOU, Alm. del – bilag 27

Pressemeddelelsen “Forsvarsforligskredsen indgår aftale om den fremtidige opgaveløsning i Arktis”

Dokumentdato: 09-12-2016
Modtaget: 09-12-2016
Omdelt: 09-12-2016

 

Kopi start:

(Uddrag)

Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2016-17 UPN Alm.del Bilag 90, FOU Alm.del Bilag 27 Offentligt

AFTALE OM STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS FREMTIDIGE OPGAVELØSNING I ARKTIS

København den 8. december 2016

Der er mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.

Partierne er enige om, at styrkelsen af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis er nødvendig set i lyset af den forventede udvikling i området de kommende år. Klimaforandringerne bevirker en øget geografisk tilgængelighed i det arktiske område, hvilket bl.a. har øget opmærksomheden på udvinding af naturressourcer samt større kommerciel og videnskabelig aktivitet. Arktis geopolitiske betydning i de kommende år vil blive stadig mere betydningsfuld.

Forsvarsministeriet har gennemført en omfattende analyse af den fremtidige opgaveløsning i Arktis, der danner grundlag for den fremtidige dimensionering af Forsvarsministeriets kapaciteter i Arktis. Analysen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre samt flere ministerier, myndigheder og forskningsinstitutioner.

Kopi slut.

 

 

Hele dokumentet kan ses i min artikel:

 

Bevar Kangilinnguit/Grønnedal som naturområde med forsknings-, undervisnings- og beredskabsopgaver

Du kan også finde artiklen under Kategori “HISTORIE”. Klik på “Older Entries”,

og under Kategori “POLITIK”.

 

Melby, Nordsjælland, den 20. december 2016

Jeg gentager lige her den politiske beslutning vedtaget af Folketinget den 9. december 2016 vedr. Grønnedal (Uddrag fra ovennævnte dokument):

Kopi start:

Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2016-17 UPN Alm.del Bilag 90, FOU Alm.del Bilag 27 Offentligt

AFTALE OM STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS FREMTIDIGE OPGAVELØSNING I ARKTIS

(Uddrag start)

-Endelig er partierne, i forlængelse af analysen, enige om at genetablere Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til øvelses- og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rådighed for øvrige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område (Uddrag slut).

Kopi slut.

 

De bedste hilsener og tillykke og god jul til alle der har kæmpet og stadig kæmper for at bevare Grønnedal med dets helt unikke natur og dets civile og militære faciliteter.

Erik

Opdateret Melby, Nordsjælland den 31. december 2017

GODT NYTÅR til alle.

 

Jeg takker for alle de mange kommentarer og enhver er hjertelig velkommen til at skrive en kommentar i rubrik som findes allersidst i denne artikel:

 

30 Comments

  1. Hej 🙂
    Tak for en dejlig rejse tilbage i tiden!

    Mange hilsner
    Leif P.

  2. Hej Erik. Det er et fantastisk stykke Grønnedal-website, du har lavet her. Utroligt flotte billeder fra så længe siden. Jeg har selv lagt en flok GDL-billeder (flest sorthvide) ind på Grønnedal-facebookprofilen, hvor jeg fandt dit link her til aften.
    Jeg var på GDL okt. 1966 til sommer 1967 (f. 1946) – og redigerede Dalposten næsten hele perioden. Også jeg var frivilligt deroppe (som valgmulighed mellem det og sergent) – og var på IT-kontoret, i butikken og i kabyssen, selvfølgelig, som skyller. Og også jeg havde en fantastisk og øjenåbnende tid i dalen, magisk og fornyende for hele min måde at se mig selv og verden på.
    Nå – dette først og fremmest som kvittering for en god web-oplevelse. Du må have haft et ret godt kamera! Jeg skal selv netop til at anskaffe mig en negativscanner, som også kan klare 6×6, da mit – på Grønnedal indkøbte – kamera var/er en Rollei med 6×6 rullefilm. Der ligger en masse og venter på at komme frem i computeren.
    De bedste hilsener
    Lars Borberg

  3. Tak for et inspirerende rejsebrev, jeg har fundet det gennem et facebook link fra een af mine venner – der stadig er i marinen …. til bragte min læretid – 2 1/2 år samt 5 år på Grønlandskutter fra 1988 og frem, Grønnedal var også min indgang til verden – jeg udforsker den stadig, tager jorden rundt i bidder :-). forrige år besøgte jeg Grønnedal med min kone og 3 børn, det har altid siddet i mig at de skulle se denne fantastiske fjord i sydgrønland, Idag er der mange moskus okser i området hvilket gør det ekstra spændende på fjeld ture ! MVH Jørgen P. Christensen

  4. Hej Erik!
    Ja, jeg genkender dig, Jeg var KS telegrafist på flådestationen fra aug.64 – aug 65. Det er nogle vældige flotte billeder og beskrivelser, du har lavet. Jeg bliver helt overvældet , og sender tankerne tilbage til den tid.
    Jeg var med på den tragiske tur, hvor Bjarne omkom. Vi delte også lufaf. Det satte dybe spor, og minder mig jævnligt om , hvor smuk og ubarmhjertelig näturen er, hvis man undervurderer den. Sjovt nok har jegn lige ryddet lidt op, og fandt nogle gamle nr. af Dalposten. Så gik der igen en tid, med at mindes.
    Efter Grønnedal sejlede jeg fiskeriinspektion med Ingolf og Fylla, til jeg forlod Søværnet i efteråret 67.
    Købte så en lille landejendom (mest for at have et sted at gå på jagt), og arbejde på B & O i struer, som radiotekniker. Jeg er lige holdt med at undervise ny jægere til jagtprøven, noget jeg rigtigt godt kunne lide.
    Jeg håber jer har været istand til, at bidrage til deres respekt for naturen. Det gjorde jeg i 21 vintersæsoner.
    Det er virkeligt sjovt, når gamle bekendte dukker op.
    Mange hilsener fra
    Poul Lauridsen.

  5. Tak for rundturen. Den bragte mange gode minder om det gode kammeratskab og naturen, men også de mange muligheder vi fik foræret. Var i Grønnedal nov. 1966 – nov. 67 samt dec. 1970 – jun. 1971 som telegrafist. Havde 11 gode år i Søværnet, samt 4 år i J.Lauritzen også som telegrafist. Siden jul. 1978 har jeg været kromand i en lille by, Thorshøj, 15 km fra Sæby.
    Mange Hilsener
    Erik Porsmose.

  6. Hej Erik
    Tak for turen, sjovt at læse, sjovt at “genopleve” Grønnedal gennem din beretning fra 64-65, og så sammenligne med mine egne oplevelser gennem de 3 gange jeg har været tjenestegørende i Grønnedal. Første gang var sep. 1988 til dec. 1989, næste tur var feb. 1992 til mar. 1994, og sidste tur var mar. 2005 til okt. 2007. Jeg har nydt alle 3 ophold 100%, sidder lige nu med en underlig følelse i maven, vil jo gerne der op igen, den Grønlandske natur gør noget ved ens psyke og krop.
    J.P. Christensen, Leif Maler og Kim andersen er alle 3 gamle bekendte fra tiderne i “Dalen”
    MVH
    Finn Z.

    Ps: Både min Hustru og svigerfar er tidligere tjenestegørende i Grønnedal, min svigerfar 1955-1956 og min Hustru i 1998 samt sammen med mig Juli 2005 – Juli 2007.

  7. Hej Erik.

    Tak for nogle vildt flotte billeder som vækker mange dejlige minder.
    Jeg boede i “Green Gak Valley” fra 69 – 73 fra jeg var 6 til 10 år sammen med mine forældre og min søster (Sanne).
    Min far (orlogskaptajn Jørgen Jensen alias “IT-Jensen”) var udstationeret der oppe fra 69 – 75.
    Har stadig en drøm om at se Grønnedal igen og vise dette fantastiske sted til min familie.

    Mange hilsner
    Søren Elnebo Lau (tidl. Jensen)

  8. Hvor var det dejligt med et tilbageblik, jeg var der i 68-69. Dengang var der mere soldat i det, ingen mulig for at ringe hjem hver dag, der kom post engang imellem når vejret var til det, det var bare ikke en indkaldelse som virker som en formiddags tjans. Billederne var bare fantistiske. Jeg har senere arbejdet på Thule i 1985 og 1986. og inden dengang var jeg med rederiet Lauritsen på østkysten i 1961.
    Hilsen Bent Louis jensen

  9. Det er fantastisk flot dette arbejde, og selv om jeg senere har sejlet mange år på Grønland, så vækker denne dejlige beskrivelse, samt billederne rigtigt gode minder. Det er fra min tid som værnepligtig på GLK 2.
    Tak for dette store arbejde

    Mvh

    Jørn Klemmensen

  10. Hej drenge.
    Tak for rundturen, det var dejligt at se den gamle arbejdsplads.
    Jeg var telegrafist fra 1975-1976 den bedste tid i min tid i søværnet.
    Mange hilsener til alle fra Grønnedal

    Overkonstabel 1. grad
    Johnny Thomsen

  11. Hej Erik!

    Jeg kender dig også. Var i Grønnedal fra september 1964 til juli 1965, hvor jeg var skriver på stationskontoret. Jeg har virkelig nydt dine skriverier og dine fantastiske billeder- dejligt at få det hele frisket op. Jeg var også med i redningspatruljen og var med til at bjærge Bjarne Junker Pugh efter hans tragiske styrt – kan stadig få kuldegys, når jeg tænker på hændelsen og stemningen på flådestationen i tiden lige efter. Jeg mener, at jeg var en af de konstabler, som I satte af ved ‘Blæserhytten’ på jeres tur med Drogden. Jeg har i øvrigt flere gange været på tur med din ven Jens bl.a. på besøg hos en familie i Arsuk i et par dage. Jeg tænker ofte på tiden deroppe og på den fantastiske natur og har stadig tanker om at vende tilbage, hvilket besværliggøres af, at jeg har flyskræk – jeg sejlede både derop og hjem og fik derved også oplevelser på Island og Færøerne. Jeg forlod søværnet kort efter hjemkomsten fra Grønnedal – blev ansat i politiet, hvor jeg har været indtil pensionsalderen. De fleste år i Faaborg. Ligesom Poul Lauridsen, der var sammen med Bjarne under ulykken (se indlæg ovenfor), købte jeg for ca. 40 år siden en mindre landejendom bl.a. også for at gå lidt på jagt, som jeg også gjorde på Grønland.

    Mange hilsener og lev vel.

    Steen Engsbye (Andersen)

  12. Hej Erik

    Vil gerne takke for kigget på din smukke website. Jeg fandt den ved et tilfælde da jeg søgte på min farbror Bjarne Junker Pugh´s navn i håb om at finde nogle billede af ham. Jeg har desværrer aldrig mødt ham, da han jo tragisk døde førend jeg blev født, men har tit tænkt på ham, da han jo er en manglende del af min familie der omtales og savnes, billeder fandt jeg ikke men er dig taknemmelig for at havde givet mig et indblik i den verden han var en del af den sidste del af hans liv, og det var dejligt at se billeder af de smukke steder han har oplevet. derfor vil jeg gerne sige dig tak! din beretninger er både smukke og beskrivende og vidner om glæde ved naturen og livet;o) Tusind tak for det!

    Med venlig hilsen

    Gry Pugh

  13. Hej Erik,

    Tak for denne fantastiske rejse, down the memory lane. Jeg var værnepligtig elektriker på Fls. Gdl. fra juni 74 til dec 74. Mit daglige arbejde var på “Kraften” og jeg boede på Maskinbanjen. Jeg var så heldig, at blive studieleder på Radio Grønnedal, så jeg har mange fantastiske minder fra de mange timer i studiet. På samme måde som dig, har jeg også vidunderlige minder fra turene i dalen & omegn. Nu hører jeg at Fls. Gdl. “synger på sidste vers” og jeg bliver voldsom trist til mode ved tanke om, at dette vidunderlige sted skal nedlægges for altid og der skal oprettes en Artisk Kommando i Nuuk som erstatning. Jeg havde håbet engang at kunne vende tilbage til Grønnedalen igen på et besøg, men dette bliver nok ikke en mulighed mere esværre. Minderne har man da lov at ha’, som der står skrevet i sangen og din fine billed- og tekstdokumentation, er et stykke fremragende historie, mange tusinde tak for det Erik!

    De bedste ønsker
    Søren R. Ottesen

  14. En dejlig berättelse om Grönnedal, meget af det som står kan jeg selv huske, og alle bilderne kalder mange minder frem, var der fra november 1968 – august 1969, dels i sergaeanrmessen og dels som frisör.

  15. Man hører med mellemrum folk udtale at bare man bliver gammel nok så søger man tilbage til sine rødder og der er noget om snakken. Jeg sidder her ved min PCer og fik pludselig lyst til at Google Marinestation / Flådestation Grønnedal. Jeg var på Grønnedal året 1961 og 1962 og selvom der nu er gået over 50 år har jeg stadig gode minder i behold, selvfølgelig med en del billeder som back up. Jeg har læst div. beretninger og nydt billederne hvor jeg kan se at der er sket store ændringer i retning af et betydelig større tjenestested og sikkert også ændringer
    til det bedre. Det var en oplevelse at læse din beretning der næsten gav mig tårer i øjnene. Tak for at jeg fik lov til at være med her på sidelinjen.
    Melvin Erik Pedersen, OSAR

  16. hyggeligt at se dine billeder….var oprejsehold juni 1976….husk at oprette jer på facebook og så Grønnedal gruppen….har fundet 4 fra dengan og håber nogle kender nogle der kender nogle osv osv

  17. hej Erik K Abrahamsen

    jeg har arbejdet i grønnedal og ivigtut for øba som håndværker ,det var dejligt at se dine billeder og læse dine tekster ,så er man igen tilbage i grønnedalen

    har du nogen billeder fra ivigtut ,så skriv lige til mig

    greenlandcovers@gmail.com

    hilsen jørgen

  18. Så skønt at læse din historie og se dine billeder……….og det er utroligt som det sted har påvirket alle der har været der <3 <3 <3

  19. Vi har *ligget’ der sammen har næsten nogle af de samme foto fra samme ture..Omtalte Jens har jeg billeder af hvor vi er på jagt sammen (tur)

  20. Hej Erik.
    Jeg er ved at finde oplysninger og billeder og historie fra et hold værnepligtige i maj 1967, de var ved Grønnedal i Grønland. Ved grønlandskomandoen, devar knyttet til flådestationen. De sejlede i enbåd ved navn mallemukken på de små ture. Jeg vil gerne overraske min far med en speciel bog til hans 70års fødselsdag. Jeg ved at den ene af hans følge mænd hedder Kurt Weinkauf, og min far selv hedder Jørgen Harry Thomasen, døbt Harry Jørgen Thomasen. jeg håber du kan hjælpe mig.
    mvh Bende.

    Jeg har læst din fantstiske historie fra Grønland, og ville gerne genskabe den samme gensyns glæde med minder til min far om hans tid på Grønland, da jeg ved at hans far har smidt hans minder ud på hans demente dage. Og da min far tit fortæller om minderne kunne det være fantastisk at lavee bog med blilleder (måske et billed af ham, som soldat) de andre fra turen maj 1967 og deres historie.

  21. Hej Bende!

    Tusind tak for din forespørgsel.

    Det er en god ide at forære din far en bog med fotos og beretninger fra hans soldaterophold på orlogskutteren/inspektionskutteren Mallemukken i grønlandske farvande.

    På GOOGLE kan du finde oplysninger om bl.a. inspektionskutteren Mallemukken, som blev bygget på Helsingør Skibs- og Maskinbyggeri i 1960.

    Inspektionskutteren Mallemukken indgik i MAAGEN klassen fra 1960-91 og er bygget i stål med isforstærkning og med 3 støttesejl. Skibet er på 205 tons, 27 m i længde og 7,20 m bredt. Armering: 1 stk 4o mm maskinkanon og 2 stk. 20 mm maskinkanoner. Fart 10,5 knob. Besætning 13 mand, heraf 2 officerer og 11 befalingsmænd og menige.

    Inspektionskutteren Mallemukkens forsyningsbase var Flådestation Grønnedal og skibet var underlagt Grønlands Kommando (GLK). Klik ind på hjemmesiden “Flådens Historie”, søg under “Flådens Skibe” og du finder alle oplysninger om inspektionsskibet Mallemukken under bogstavet “M”.

    Du kan måske finde din fars soldaterkolleger, mens han sejlede på inspektionskutteren Mallemukken i maj 1967 ved at klikke ind på hjemmesiden “Grønnedalsforeningen af 1985”. På denne hjemmeside findes en medlemsliste dateret 2015, hvor en værnepligtig marinesoldat med navn står opført som tjenstgørende på inspektionskutteren Mallemukken under GLK fra marts 1967 til marts 1968.

    Du er velkommen til at låne fotos fra min artikel “Et grønlandsk paradis – oplevet vinteren 1964-65”. Du skal blot skrive følgende ud for hvert fotos du låner: “Foto (årstal), Erik K Abrahamsen, Danculture.dk”

    Jeg håber, at det vil lykkes dig at skabe kontakt med din fars soldaterkammerater fra hans ophold i Grønland.

    De venligste hilsner

    Erik

  22. Har nydt at læse din historie. Jeg var selv på Grønnedal i vinteren 1976-1977 hvor jeg arbejdede som Speditør for flådestationen. Jeg var også en af værterne på Radio Grønnedal og stod bland andet for den store Nytårs indsamling i 1976 hvor pengene gik til Fulton.

    Fantastisk tid. Jeg har siden haft mulighed for at besøge Grønland idet jeg deltog aktivt for J. Lauritzen i etableringen af det der i dag hedder Royal Arctic Line.

    Jeg har i dag ikke kontakt med nogle af mine gamle soldater kammerater. Jeg deltog engang i den årlige olde komsammen på Josty i København men ved ikke om det stadig foregår.

    De bedste hilsner
    Asger

  23. Hey ⛺️
    Jeg har med stor spænding gennemset ovenstående og har som så mange andre drømt mig tilbage til perioden på Flådestationen.
    Efter “krudt” tiden i tamburkorpset som jeg blev taget til pga af min fortid som FDF’er i Skive.
    Ville dog hellere vest for Storebælt – hvilket blev til 9 måneder på Flådestationen som kantinebestyrer ☃ i perioden efterår 1966 til foråret 1967.
    Synd den gamle station skal rives ned, havde da håbet på en bedre skæbne for den.
    Dejlige 9 måneder hvilket også blev belønnet med en tur til Nuuk.
    Har været så heldig at få lov til at opleve Grønland yderligere 2 gange, hvoraf den ene gang var en tur helt op i Disco bugten.
    Alt i alt bare en dejlig ø med storslået natur ⛺️?☃
    De bedste hilsner til alle med “Guldbjørnen”
    John F. Jensen

  24. Jeg har med stor interesse læst alt, hvad du har skrevet og nydt billederne. Mine righoldige minder fra Grønnedal/Ivigtut stammer fra årene 1976-1980, hvor jeg sammen med min daværende mand, 2 drenge og en datter, som blev født på sygeplejestationen i Ivigtut i dec. 1978, boede i hus 108 på Halv Tolv.
    Min ældste søn, som nu er 44 år og jeg skal i begyndelsen af august i år forhåbentlig bestige Kungnatfjeldet og fortage alle de vandreture, vi kan nå/overkomme.
    Han husker ikke så meget fra tiden i fjorden, men jeg erindrer masser af ture på Bratten, i Grønnedalen, til Laksebunden, på Jernhatten, og en tur til Månedalen under ledelse af en tidligere Siriusmand – Ebbe Korsgaard i sommeren 1978.
    Mange hilsener
    Aase Troest (tidl. Krog)

  25. Skønt at læse om dine oplevelser i Grønnedal. Har været der af flere omgange både i f.m. med sejlende tjeneste og som fast stationeret i Grønnedal (1995 – 1999 og 2008 – 2011).
    Skal på gensynsrejse i august sammen med 14 tidligere grønnedalere se mere på www. groennedal2016.dk

  26. Har boet i Grønnedal fra feb. 64 til aug.66, da min far var udstationeret med familie. Vi boede i det gule hus ved siden af lægeboligen. Husker nogle dejlige vintre hvor vi i frikvartererne stod på skøjter bag banjerne eller kælkede bag skolen. Vi var vist omkring 30 børn på flådestationen. Har også været på udflugter med Mallemukken og i weekender med GLM’ ren ( tror jeg den hed) sammen med nogle værnepligtige. Kan også huske at vi havde værnepligtige som barnepiger. Har tit haft lyst til at se det hele igen, da jeg har så mange gode minder om stedet, selvom det var med et barns øjne der oplevede Grønnedal.

  27. jeg har i årene 1960 61 62, været på grønnedal/// mågen// mallemuken//fik først en frømandsudd., men der gik rygter om dette fine korps skulle nedlægges, så jeg søgte, som vp kp, til grønland, og med en styrmandsudd. i rygsækken, kom jeg derop, en dejlig tid, var nogle gange i dybet, rundt på bygderne, hvis behov, for det var tilstede, senere søgte og blev jeg optaget i u.s navy seal 5 år, og fik rang af kommandør, har ret til både at bære dansk og amerikansk uniform, men idag er jeg 78, og alt dette er jo fortid, men med gode minder i bagagen.
    tak for kigget af disse fine gode minderige billeder
    hilsen john

    polardåbsnavn SÆLHUND

  28. Mange har gode minder, og der er mange historier fra dette skønne sted.
    Grønnedalsforeningen arrangere i 2019 e Gensynsrejse til Grønland.
    Læs mere på http://www.groennedal.nu

  29. Skønt at du har delt dine oplevelser om opholdet i Grønnedal. Mange har det på samme måde so dig. Grønnedal indeholder mange historier og minder.
    Skal opfordre alle tidligere Grønnedal’ere at blive medlem af Grønnedalsforeningen. Vi har iværksat mange forskellige initiativer. læs mere på http://www.groennedalsforening.dk.

  30. Thank you for a wonderful tour of the Grondal/Arsuk area! My father was in the US Navy and was stationed at Grondal in 1947, I believe. He also took a boat tour up to the Arsuk glacier and I have pictures similar to yours, but from almost 20 years earlier – of course in black & white. I never got a “tour” from my father about these pictures before he passed away, so I pretended that your little tour was from him… Many thanks for this great memory!