Kroppens bio-balance – basis for din overlevelse og velbefindende

Bio-balance of your body – foundation of your survival and wellbeing

Focus on bio-balance of dopamin and serotonin

Tekst og billeder Erik K Abrahamsen

En ny vej! Tag springet ud mod en sundere livsstil med mere energi, glæde, overskud og godt humør! Skodsborg at Øresund 15 km north of Copenhagen. Part of the Danish Riviera from Charlottelund 5 km north of Copenhagen to Vedbæk, Rungsted, Humlebæk, Elsinore, Hornbæk, Gilleleje, Tisvildeleje, Liseleje, Kikhavn, Hundested, Rørvig til Sjællands Odde: 200 km at the seashore of Øresund and Kattegat by car, walk, bike and run! Klik på billedet og du ser det i fuld skærmstørrelse. Brug også din zoom-kontrol. Så kan du faktisk se Sverige i horisonten med Landskrona. Foto: Skodsborg ud til Øresund. 2008

I alt liv er der energi, bevægelse, opbygning og nedbrydning.

I alle dine mere end 100.000 mia. celler er der en uafbrudt energiudveksling af elektroner, atomer og molekyler.

Alt i dig er i bevægelse, stofomsætning, opbyggelse og nedbrydning.

Alle dine mia. af celler arbejder til hver en tid sammen og udveksler informationer med hinanden, for at du konstant og til hver en tid kan være i perfekt bio-balance.

Dit nervesystem, dit immunforsvar og dit hormonale system arbejder sammen og udveksler informationer på en subtilt plan.

Enhver proces der sættes igang via nervesystemet eller via hormoner vil altid sætte en modreaktion igang for at bio-aflancere processen optimalt.

Når et biokemisk signalstof fremmer en proces i kroppen vil et andet signalstof udskilles for at hæmme den samme proces.

Dette er hemmeligheden i tusinder af biokemiske processer i din krop. Det er med henblik på at optimere de biokemiske processer. Da fås den afbalancerede virkning, som er målet for den proces, som er sat igang.

Denne bio-balance i enhver biokemisk proces i din krop er fundamentet for din overlevelse og dit velbefindende.

Det er et bio-feedback system, som fungerer overalt i din organisme og som kontrollerer og regulerer tusinder af biokemiske processer.


Feed-back for:  feed= fodre og nære systemet og back= tilbagekobling.


Aktivitet - her løb omkring de Københavnske søer. Regelmæssig løb giver dig øgede mængder af både dopamin og serotonin i din krop i tilpas afbalancerede mængder. Dopamin gør dig aktiv, mens serotonin gør dig veltilpas og giver dig bl.a. efter løb denne utrolige fred og velbefindende i din krop og psyke. Disse 2 signalstoffer, balancen mellem dopamin og serotonin påvirker tusinder af funktioner og nervecentre både i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem bl.a. det autonome nervesystem (sympaticus og parasympaticus). Sct. Jørgens Sø, København. Foto: 2009

Når du vågner om morgenen og tænker på dagens gøremål vil denne tankeproces bl.a. udskille stoffet dopamin, som er et neuro – transmitterstof, et signalstof som aktiverer dit nervesystem til bevægelse og aktivitet. Dette medfører, at der går millioner af nerveimpulser ud til både dine tværstribede og glatte muskelceller, der derved aktiveres. Samtidig giver de øgede mængder af dopamin en årvågenhed og klarhed i din hjerne.  Samlet medfører det energi i din krop og lyst og begær efter at bevæge sig og være aktiv.

Derfor har du lyst til at stå ud af din seng, blive vasket og gå i gang med at forberede din morgenmad.

Det forøgede dopamin-indhold i din krop gør din hjerne vågen og klar og giver dig lyst til at udfylde og opfylde dine mål, drømme og planer for dagen, du skal igang med.

Denne aktivitet forsætter dagen igennem, fordi din biobalance er i naturlig aktivitet med hverken for meget eller for lidt dopamin i kroppen.  Det gør, at din dag glider i naturlig aktivitet og med et overblik og en glæde ved dine gøremål.

Efter nogle timers intens aktivitet vil en anden faktor i bio-balancen for aktivitet og hvile sætte ind. Det er stoffet serotonin, som vil udskilles i større mængder fra dit nervesystems neuroner og derved påvirke og aktivere dine muskler, hjernecentre og de øvrige af de ialt 12 store organsystemer  i din krop. Det sker millioner af steder i din krop, og du oplever det som lyst til hvile, lyst til at tage en pause, til  måske at spise frokost eller aftensmad. Neuro-transmitteren serotonin vil som signalstof bremse virkning af dopaminen i kroppen  og give dig den lyksalige ro, det er at bremse ned efter en måske intens aktivitet.

Den øgede koncentration af serotonin gør dig naturligt opstemt, får dig til at slappe af og giver dig overskud af glæde og fred.


Alt dette sker, når din bio-balance fungerer optimalt og naturligt i din krop.

Processen opleves  som aktivitet og hvile i dit liv.

Aktivitet giver øgede mængder af dopamin og medfører fokus og klarhed.

Hvile giver øgede mængder af serotonin og opleves som “at tømme hjernen”, fred vellyst, glæde og overskud.

Det er et bio-feedback system og kan karakteriseres som kroppens belønningssystem.


Et sundt bio-feedback system vil samlet øge din selvfølelse, selvtillid og selvværd.


Denne bio-balence er naturens gave til dig for overlevelse og velbefindede.


Stavgang ved Stampen, Mølleåen, Nordsjælland tæt på Jægersborg Dyrehave. Stavgang i kombination med rigtig udførte strækøvelser er en enestående effektiv motionsform både for krop og psyke. Det sociale samvær og bevægelse i naturen gør dig glad og giver dig øgede mængder af både dopamin og serotonin i din krop. Dopamin for aktivitet og serotonin for velbefindende og glæde i din krop og sjæl. Foto: 2009

Når bio-balancer fungerer optimalt i dit liv er alle dine kropsprocesser i balance og alle dine milliarder af celler fungerer, som de skal. Det betyder af dine store organsystemer som muskel/skelet-, mave/tarm-, nerve-, hormon-, immun-, blodkredsløb-, lunge-, nyre-, forplantnings-, hud- og sansesystemerne fungerer optimalt og udfylder de funktioner, som de er skabt til at udfylde.

Det vil give dig er perfekt helbred uden forstadier til sygdomme og uden manifeste sygdomme.

Det vil skåne dig for dysfunktionelle organer og celler,der kan udvikle sig til kroniske tilstande og kroniske sygdomme.

Giver du din krop og psyke optimale betingelser vil bio-balancen i dig holde dig sund og rask hele livet.

Sund kost som frugt og grøntsager og løg i alle variationer. Alt bør være økologisk uden kunstgødning og sprøjtemidler. På billedet har jeg valgt økologiske æg og jeg vil anbefale, at alt hvad du spiser fra dyreriget er økologisk eller fra fritgående dyr og at du selv forarbejder retterne ud fra friske råstofferne. Vælg produkter fra dyreriget med etisk forsvarlig opdræt, hvor dyrenes velfærd og behov er optimale. Undgå halv- eller helfabrikata, som indeholder tilsætningsstoffer som farve, sukker, salt, smags- og duftstoffer, konserveringsmidler, medicinrester og meget andet usundt og svært nedbrydeligt i din organisme. Foto: 2010

Men det er nødvendigt med optimal kost i bedste kvalitet og i rette mængder. Og det er nødvendigt med tilstrækkelig daglig motion og hvile. De væsker du indtager skal være af bedste kvalitet og dine fødevarer og den luft du indtager, bør være forureningsfri.

Det er vanskeligt i den verden vi lever i idag.

Men trods det kan du selv gøre en masse for at give dig selv optimale betingelser for en godt liv med overskud og energi.

Du må handle ansvarligt, når du køber ind og vælger og tilbereder dine fødevarer for dig selv og din famile og venner.

Der skal ikke så meget til . Du kan ændre din livsstil til det bedre med små forandringer.

Går det langsomt og gør det ud fra dine forudsætninger og der hvor du er i dit liv. I starten kan det være svært. Lav små justeringer og mist ikke modet, når du falder tilbage i mindre sund livsstil. Du ER på vej. Har du valgt at igangsætte en forandring i dit liv VIL du nå frem til en forandring.

Bliv aldrig fanatisk og vid, at det er en vej du går, hvor du hver dag er i indre dialog med dit “gamle jeg” og dit “ny jeg”. Dit “ny jeg”  som fremover vil vil tage styringen mod en sundere livsstil.

Du drømmer ikke om, hvor meget energi, glæde, humor og overskud det vil give dig!

Du får det ikke uden kamp – og kampen er først og fremmest inden i dig og med dig selv.

Den ny livsstil er for de fleste ikke asketisk – den er helt naturlig og fordi du lever mere sundt, kan du selvfølgelig glæde dig selv i godt selskab med god vin eller øl.

Husk livet er frihed og ikke bundethed.

God fornøjelse og god appetit.

Og – god kamp!


Copyright Erik K Abrahamsen 2010

København, den 31. maj 2010

Med kærlig hilsen

Erik


Leave a Response