9 generationer af slægten Tuxen – 5 præster, 3 søofficerer og en kunstner

9 generations of Tuxen family – 5 priets, 3 navy officers and an artist

En forældreløs 5 årig dreng Elias Tuxen (1755-1807) fører slægten op til idag.

Hans 2 ældste børn Peder Mandrup Tuxen (1783-1838) og Nicolai Henrik Tuxen (1785-1844) kæmper sammen i Englandskrigene 1807-14 både i Storebælt og Skagerak fra Fladstrand (Frederikshavn).

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Kastellet ved indsejlingen til København og med Trekroner og Københavns Red i det fjerne. Her udkæmpedes Slaget på Reden den 2. april 1801 mellem en dansk defensionslinie ledet af Olfert Fisher og de engelske orlogsfartøjer anført af admiral sir Hide Parker og lord Nelson. Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.  Foto: 9. september 2011

 

Følgende er den korte version af en slægtskrønike, hvor jeg er 12´ generation.

Det er en slægt, der gennem 4-500 år har bredt sig over 4 kontinenter med tusinderne, der er blodbeslægtede i mands- og kvindelinier.

Slægten er indgiftet i mere en hundrede andre slægter.

Sammen udgør de alle et smukt og levende træ, der kan takke tidligere generationer for enestående livsviljer og livsværdier.

I min indledning har jeg omtalt en 5-årig forældreløs dreng Elias Tuxen, der i 1755 blev født på Christianshavn som søn af præsten i Vor Frelsers Kirke Mandrup Pedersen Tuxen (1716-60) og hustru Mette Olufsdatter Tønnesen (1720-58). Hans mor dør, da han er 3 år og hans far dør 2 år senere i 1760. Han kommer i familiepleje på Christianshavn og da han er 12 år starter han i 1768 som søkadet i Søværnet, som har flådebase “lige om hjørnet”. Han blev secondløjtnant i Søetaten i 1776, premierløjtnant i 1781 og gifter sig i 1782 med Birgitte Regine Thielo (1754-1828), som er datter af organist Thielo ved Roskilde Domkirke. Hun skænker ham 6 drenge og en pige.


Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Slægten Tuxen. Her er genealogi for Elias Tuxen (1755-1807) og Bergitte Regine Thielo (1754-1828). Skannet fra: “Slægten Tuxen” samlede efter ældre familieoptegnelser og meddelelser fra familiens medlemmer ved Nicolai Elias Tuxen, Fhv. Direktør ved Orlogsværftet, Thieles Bogtrykkeri, København 1888

 

 

Den ældste er Peder Mandrup Tuxen som fødes i 1783 og som er min tip-tip oldefar. 2 år efter fødes hans lillebror Nicolai Henrik Tuxen i 1785.

Disse 2 brødre får en usædvanlig fælles livsbane.

Storebror Peder Mandrup blev indskrevet til søkadet i 1789 og uddannet som secondløjtnant i august 1800. Hans bror Nicolai Henrik Tuxen blev søkadet 1798 og udnævnt til secondløjtnant i 1803.

De kommer til at kæmpe side ved side i Englandskrigene 1807-14 både i Storebælt og i Skagerak (med base i Fladstrand) for at beskytte korntransporten til Norge.


Englandskrigene som er en del af Revolutions- og Napoleonskrigene fra 1792-1815:


Perioden fra Den Franske Revolution den 14. juli 1789 og frem til Wienerkongressen i 1814-15 er 25 år med krig, revolutioner, kaos og kulturelle og sociale omvæltninger i England og på hele de europæiske kontinent. Og da de  involverede europæiske lande havde kolonier overalt på kloden var det en verdensomspændende militær og økonomisk konflikt. Dens udfald fik afgørende verdenspolitisk betydning de næste 150 år frem til 2. Verdenskrig: England stod som sejrherre ved Wienerkongressen og dikterede dagordenen fra da og og helt frem til 2. Verdenskrig overalt i verden.

I 1797 kommer den 28-årige general Napoleon Bonaparte på banen i Frankrig, hvor han under et felttog i Italien tvinger Østrig til en fredsaftale. Sammen med den franske borgelige Republik Diktoriet (1795-99) går Napoleon i spidsen for en aggressiv økonomisk politik mod England ved at besætte Ægypten og handelsvejen over Suez mod Østen i 1798. England svarer igen med at danne Den 2. Koalition sammen med Østrig, Tyrkiet og Rusland og stopper Napoleons planer ved Admiral Nelson flådesejr ved Abu Qir i Middelhavet ud for Ægyptens kyst.

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Slaget på Københavns Red den 2. april 1801 mellem den engelske og danske flåde. Foto: 10. september 2011, Stik som hænger på Orlogsmuseet, Søkvæsthuset på Christianshavn i København


I året 1800 har Danmark haft fred i 80 år – nok den længste periode i 1000 år. Samtidig er slutningen af 17oo-tallet præget af højkonjunktur og gode priser på landbrugsvarer. De danske kolonier giver store indtægter og danske handelsskibe sejler store penge hjem. Under krigene mellem England og Frankrig her omkring århundredskiftet fører Danmark en stram neutralitetspolitik og tjener uhyre summer gennem af fragte gods for de krigsførende nationer. Da Danmark går over til at give handelsskibene militær eskorte i konvoj og samtidig slutter Det Væbnede Neutralitetsforbund med Rusland bliver det for meget for englænderne. Under ledelse af sir Hide Parker og lord Nelson ankommer en stor engelsk flåde til København for at tvinge Danmark ud af Det Væbnede Neutralitetsforbund med Rusland og at standse den offensive neutralitets konvojsejlads.

Danmark kan kun på Københavns Red stille en defensionslinje af skibe på grund (blokskibe) bemandet med dårlig uddannet mandskab. Kampen begynder kl 10.30 og raser frem til ved 15-tiden.  Her stiller lord Nelson kronprins Frederik det ultimative krav, at hvis danskerne ikke nedlægger våbene og anerkender englændernes krav vil de bombe Søværnets maritime anlæg og byen København. Kronprins Frederik kapitulerer og den videre kamp indstilles.

Peder Mandrup deltog i kampen den 2. april 1801. Her er hvad hans ældste søn Nicolai Elias Tuxen (1810-91), som er min tipoldefar, skriver om sin far:

” – Den 2den April 1801 var han (Peder Mandrup Tuxen) Adjutant hos Holmens Overeqvimagemester, Kom. O. A. Kjerulf. Under slaget blev han af Kronprinds Frederik beordret til at gå ombord i Orlogsskibet Holsten, for at spørge Olfert Fisker om Grunden til at han havde forladt Dannebrog. Mod slutningen af Slaget, og de følgende Dage var han beordret til at bringe de Sårede iland, saavel fra de danske Blokskibe, som fra de engelske Skibe, hvor en Del vare tagne ombord.”

Citat fra: Peder Mandrup Tuxen og hans efterkommere 1783-1883 ved Nicolai Elias Tuxen, fhv. Direktør ved Orlogsværftet, Thieles Bogtrykkeri, København 1883

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Slaget på Reden den 2. april 1801. I forgrunden et dansk blokskib i kamp med et engelsk orlogsskib. Foto: 10. september 2011 efter maleri på Orlogsmusseet på Christianshavn.


Englands mål for angrebet mod Danmark den 2. april 1801:

– at Danmark trådte ud af Det væbnede Neutralitetsforbund med Rusland,

– at Danmark stoppede den lukrative sejlads med varer til de krigsførende nationer  og

– at England kunne bevare adgangen til den vigtige Østesøhandel, som forsynede England med vitale varer under hele krigen mod Frankrig

lykkedes med angrebet på København og den efterfølgende fredslutning i april 1801.

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Englandskrigene 1801-14: Englænderne sejler af sted med den stjålne danske flåde i oktober 1807. Foto: 10. september 2011 fra fotostat på Orlogsmuseet på Christianshavn.

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

Napoleon og Frankrig slutter fred med Østrig i 1801 og med England i 1802. Men freden varer kort – kun et år. Napoleon provokerer Englænderne med sin offensive udenrigs- og kolonipolitik. Da Napoleon forbereder en invasion i England i 1805 danner England, Østrig, Rusland og Sverige Den 3. Koalitation mod Frankrig. Lord Nelson slår den fransk-spanske flåde ved Trafalgar i 1805.Men det slår nu ikke Napoleon ud. Han som nu er Kejser Napoleon den 1. kronet i Notre Dame i Paris af Paven i 1804 indtager Wien i november 1805 og ved Slaget i Austerlitz tvinger Østrig til fred. Samme år havde han gjort sig til Konge af Italien og opløst det Tysk-Romerske Rige.Napoleon råder nu over en hær på 3 mio. soldater med stor mobilitet og er selv en hærfører med et usædvanligt veludviklet militær sans for overraskelse, hurtighed og slagstyrke. Det gør ham frygtet på hele det kontinentale Europa og i England, som i oktober 1806 danner Den 4. Koalition sammen med Preussen og Rusland.Kejser Napoleon slår straks tilbage.  Allerede den 14. oktober 1806 besejrer han Preusserne ved Jena og indtager Berlin den 18. oktober 1806.

 

Kort over Europa under Revolutions- og Napoleonskrigene 1792-1814. På kortet ses at Danmark har mistet 434 års rigsfællesskab med Norge. Danmark støttede Napoleon og Frankrig som sin alliancepartner til det sidste  og taber 14 års krig til vinderne England, Rusland og Sverige.  Danmark fik en ydmygende fredsaftale ved Freden i Kiel den 14. januar 1814: Danmark afstår Norge til Sverige, men beholder Grønland, Færøerne og Island. De danske tropekolonier som Storbritanien havde besat under hele krigen får Danmark lov at beholde. Men Danmark mister Helgoland i Nordsøen til England. Foto: 10. september 2011 på Orlogsmuseet på Christianshavn.

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Nu beslutter Napoleon sig til en økonomisk blokade af England. Han iværksætter en fastlandsspærring af England, og forbyder alle lande på det kontinentale Europa at importere eller eksportere nogen som helst varer til og fra England. For at gøre blokaden effektiv okkuperer Napoleon hele Nordtyskland op til den danske grænse ved Holsten og Lybeck.

Danmark fører efter nederlaget i 1801 en passiv neutralitetspolitik, men er nervøs for Napoleons hær og magtplaner for Europa. Den danske kong Frederik den 6 opholder sig i lange perioder sammen med den danske hær i Sleswig og Holsten.

Napolen går uden om Danmark og indleder i stedet krig mod Rusland, som han besejrer ved Friedland. Ved freden i Tilsit i juli 1807 tvinger Napoleon Rusland til at gå med i Fastlandsspærringen af England.

Nu er det virkelig alvor for englænderne. De kan ikke miste deres vitale Østesøhandel, som er altafgørende for den fortsatte krigsførelse mod Napoleon og Frankrig. Det meste af det europæiske kontinent er her i 1807 under fuldkommen fransk dominans med Kejser Napoleon den 1. som reelt enevældig  leder (Kejserdømmet 1804-14).

Og England handler hurtigt. Landet er altdominerende til søs og ønsker ikke at Napoleon skal gøre denne rang stridig.

Napoleon må for alt i verden ikke komme i besiddelse at af store danske flåde. Det er vitalt for England at kontrollere handelen på Østersøen og gennem de danske bælter og have.

Den 6. august 1807 stiller England krav til Danmark om alliance med Storbritannien eller krig. Danmark afviser kravet og England går iland ved Vedbæk og rykker mod København den 16. august 1807. Danmark svarer igen med en krigserklæring.  Det meste af hæren er stationeret i Slesvig Holsten sammen med kong Frederik den 6, så Sjælland og København ligger åben for den engelske hær og flåde.

København bliver belejret fra sø og landsiden og den 2. september 1807 indleder briterne et raketangreb over 4 dage frem til den 6. september mod den københavnske civilbefolkning. 1600 borgere mister livet og store dele af byen bliver ødelagt bl.a. Københavns Domkirke.

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Det engelske raketangreb på København over 4 dage den 2.-6. september 1807. Billedet er fra Gråbrødretorv med den nedbrændte Domkirke til venstre og den delvis ødelagte Sankt Petri kirke tilhøjre i baggrunden. Dele af Københavns Universitet og Metropolitanskolen blev ødelagt samt hundreder af huse i denne del af København. Foto fra maleri på København Bymuseum 2008

Den 7. september kapitulerer Danmark betingelsesløst over for briterne, afviser et britisk alliancetilbud og må udlevere hele den danske flåde til Storbritannien.

“- I alt blev der udleveret 16 orlogsskibe, 25 fregatter, korvetter og brigger samt 21 mindre fartøjer, og desuden ødelagde englænderne tre orlogsskibe og en fregat på byggebeddingerne på Nyholm samt et orlogskib i dokken, ligesom de tømte Arsenalet og Flådemagasinerne for brugbart materiel. I forbindelse med krigstilstanden beslaglagde englænderne i øvrigt alle dansk-norke handelsskibe i oversøisk fart”. Citat fra: “København før og nu – og aldrig, Holmen og Orlogsværftet”, Bind 8 af Sven Thostrup, København 1989, side 90.

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Holmens nybygningsbeddinger på Nyholm opført 1680-90. Efter at have bombet København i 4 dage i september 1807 stjæler englænderne hele den danske flåde af 16 orlogsskibe og 25 fregatter og korvetter. Samtidig  ødelagde  englænderne 3 orlogsskibe og en fregat på bedding. I baggrunden Nyholms Mastekran fra 1748 samt Nyholms Hovedvagt fra 1745. Foto 10. september 2011 fra model på Orlogsmuseet på Christianshavn.

Den 20. oktober 1807 forlader den danske flåde Holmen under engelsk kontrol.

Den 31. oktober 1807 indgår Danmark alliance med Napoleon og den 4. november 1807 erklærer Storbritannien Danmark krig. Alle danske kolonier i Vestindien og i Indien er allerede besat af Storbritanien.

Hvor er de 2 brødre Peder Mandrup Tuxen, 24 år og Nicolai Henrik Tuxen, 22 år, da Danmark bliver besat af englænderne i august 1807?

Som du kan læse nedenfor i hans ældste søn Nicolai Elias Tuxens (1810-91) optegnelser om sin far, befinder han sig på en  studierejse i Amsterdam, hvor han ankom 11. august 1807:

På grund af krigen er 300 danske og norske søfolk strandet i Amsterdam og Peder Mandrup Tuxen foreslår Admiralitetet i København at føre dem hjem til Danmark/Norge over land. Som sagt – så gjort og hans udfører Admiralitetets ordre og fører alle søfolk hjem.

” – I marts 1808 gik han som Næstkommanderende med Briggen Fama til Nyborg, men blev kort efter sendt tilbage til Kiel for at tage Kommando over 4 Kanonbaade, med hvilke han gik til Nyborg og underlagde sig Kpt. Lt. Schønheyder, under hvem flere Kanonbåde sorterede. Han var Næstkommanderende paa den samlede Eskadre, og han Broder N.H. Tuxen Tredje Kommanderende. Denne Eskadre, i Forening med flere Kanonbaade, erobrede i August 1808 den engelske Orlogsbrig The Tigress. Kort tid derefter blev han udnævnt til Chef for en Kanonbaadseskadre, der skulde samles ved Fladstrand (Frederikshavn). Den kom til at bestaa af 13 Baade, og dens bestemmelse var især at beskytte Korntransporter til Norge” ( Citat fra nedenævnte beretning af hans søn Nicolai Elias Tuxen, 1810-91).

Læs venligt hele historien på siderne her, som jeg har skannet fra mit eksemplar af bogen ” Slægten Tuxen”, København 1888 skrevet af min tipoldefar Kommandør Nicolai Elias Tuxen (1810-91):

 

 

“Slægten Tuxen”, Skrevet af Nicolai Elias Tuxen, Fhv. direktør ved Orlogsværftet, København 1888, i alt 43 sider.
Slægten Tuxen
Slægten Tuxen

” – I Begyndelsen af Januar 1810 rejste han til Norge, holdt bryllup, og vendte med sin hustru tilbage til Fladstrand”( Citat fra ovennævnte beretning af hans søn Nicolai Elias Tuxen).

Og i Fladstrand under Peder Mandrup Tuxens militære ophold føder hans hustru Elisabeth Marie Simonsen, født 1786 i Østerrisør i Norge som datter af Købmand  Niels Simonsen og første hustru Magdalene Andrea Kraft min tipoldefar Nicolai Elias Tuxen i 1810.

Slægten Tuxen
Slægten Tuxen

 

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Slægten Tuxen

 

Før slægten Tuxen fostrer 3 søofficerer i lige mandslinie er der 5 generationer også i lige mandslinie, som alle er præster. Slægtens kendte “stamfader” er Sognepræst (1585-1602) til Store Solt, Flensborg Amt. Han var uddannet ved det datidens bedste Universitet i Nordeuropa for Teologi: Rostock Universitet i Mechlenburg, Nordtyskland. Hans søn er Peter Lorenzen Tuxen, Sognepræst til Øster Egesborg, Baarse Herred (død 1649). Hans søn Søren Petersen Tuxen (død 1678) er Sognepræst til Asminderød-Grønholt, Lynge-Kronborg Herred ( 13 børn). Hans søn Manderup Pedersen Tuxen (1714-60) er residerende kapellan ved Vor Frelsers Kirke i København. Han får 8 børn, hvor den yngst overlevende  er ovennævnte Elias Tuxen født i 1755 og moderløs i 1758 og faderløs som 5 årig i 1760. Han bliver “stamfader” til hovedparten af de tusinder af hans efterkommere i mands-og kvindelinier som er spredt over 4-5 kontinenter. I Elias Tuxens ægteskab med Birgitte Regine Thielo, der er datter af organist Thielo i Roskilde Domkirke får slægten gennem deres 7 børn tilført en ordentlig portion musikalitet, der udtrykker sig igennem mange af deres efterkommere. (Se: Henning Bernhoft, Kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxen´s (1783-1838) efterkommere, Rungsted Kyst 1985. Denne stamtavle indeholder ca. 800 efterkommere i mands- og kvindelinier efter bl.a Elias Tuxen (1855-1807). Dele af stamtavlen kan ses på GOOGLE.)

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Søværnets maritime anlæg på Gammelholm, som ses i modellen baggrund. Holmens Ankersmedje som idag er Holmens Kirke, bygget af Kong Christian den 4 1619 ses bagest til venstre i billedet. I forgrunden ses Gammel Dok bygget i 1735 og nedlagt 1919, som ligger ved Stransgade på Christianshavn. Både Peder Mandrup Tuxen og hans søn Nicolai Elias Tuxen var inspektører på Gammel Dok og havde begge deres hjem her. På Gammel Dok blev også min oldefar Laurits Tuxen født i 1853 og havde sin opvækst her med sin bror og 5 søstre. Foto 10 september 2011 af model på Orlogsmusset, Overgaden oven Vandet 58 på Christianhavn.


I min indledning nævnte jeg 9 generationer i lige mandlinie – 5 præster og 3 søofficerer. Så det 9´ led er min oldefar maleren Laurits Regner Tuxen (1853-1927), som er søn af Nicolai Elias Tuxen i sit ægteskab med Bertha Laura Giødwad (1815-1908).

I sit ægteskab med Charlotte Pauline Ursule de Baisieux (1862-99)  bliver Laurits Tuxen far til 4 døtre: Paula (1887-99). Elsa (1892-96) og min mormor Yvonne (1894-1987) samt Nina (1898-1982).

Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser alle billederne i fuld skærmstørrelse.

 

 

Ursule Tuxen (1862-99) med sin datter Yvonne Tuxen (1894-1987). Pastel af Laurits Tuxen 1895. Foto og copyright Erik K Abrahamsen 2011.

 

Nu forsætter den linie af slægten Tuxen gennem kvindelinier. Min mormor Yvonne Tuxen bliver i 1915 gift med min morfar Flemming G. Wulff og  i 1916 fødes min mor Birthe Ursula Wulff i ægteskabet.

I 1942 bliver min mor Birthe Ursula Wulff (1916-2000) gift med min far, som er praktiserende læge i Århus Poul Kristian Abrahamsen (1903-62). I ægteskabet fødes min storesøster Marianne i 1943,  jeg Erik Kristian i 1945 og min lillesøster Helle Margrethe i 1947.


Så er der også gået 12 generationer fra 1500-tallet frem til idag.

Jeg håber, at jeg med denne artikel kan inspirere dig til at dykke ned i DIN slægt og DIN historie gennem århundrederne . Glæderne – sorgerne og livets mirakel.


Klik på billederne og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Copyright Erik K Abrahamsen 2011

All rights reserved

 

Tak til Orlogsmuseet i Søkvæsthuset på Christianshavn for spændende og oplysende udstillinger.

I en senere artikel vil jeg fortælle om den danske deltagelse i Englands- og Napoleonskrigene i perioden fra 1807 frem til Frankrigs og Danmarks endelige nederlag i 1814 og dets konsekvenser.

Og afslutningsvis vil jeg henvise til min artikel “Oplev Københavns 1000 års historie på gåtur. Tur 5: Holmen og Orlogsværftet”. Du finder den på min anden hjemmeside. Søg GOOGLE og skriv “Erik K Abrahamsen blog” eller klik: “ tvndk.wordpress.com “. Artiklen findes ved at klikke på: “Arkiv december 2009”.

 

Ekstra – opdateret den 26. oktober 2017:

Kopi fra bogen “Slægten Tuxen 1550-1800”, udarbejdet af Generalløjtnant Dr. phil.  A. P. Tuxen, Udgivet af Tuxen-Samfundet, København 1928, 103 sider:

Kaptajnløjtnant i Søetaten Elias Tuxen (1755-1807), hans barndom, ungdom og ægteskab  i 1782 med Birgitte Regine Thielo (1754-1828), som fødte ham 6 drenge og en pige.

Kopi start:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format og kan læse teksten tydeligt.

 

Elias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen : Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A.P.Tuxen, København 1928. Scannet den 26. oktober 2017 af Erik K Abrahamsen.
Elias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen : Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A.P.Tuxen, København 1928. Scannet den 26. oktober 2017 af Erik K Abrahamsen.

 

Elias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen. Slægten Tuxen 1550-1800 udarbejdet af A. P. Tuxen, Udsivet af Tuxen, Samfundet, København 1928. Scannet den 16. oktober 2017 af Erik K Abrahasmsen.
Elias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen. Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A. P. Tuxen, Udsivet af Tuxen-Samfundet, København 1928. Scannet den 26. oktober 2017 af Erik K Abrahamsen.

 

Ekias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen: Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A. P. Tuxen, udgivet af Tuxen - Samfundet, København 1828. Scannet den 26. okrober 2017 af Erik K Abrahamsen.
Ekias Tuxen 1755-1807. Kopi fra bogen: Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A. P. Tuxen, udgivet af Tuxen – Samfundet, København 1828. Scannet den 26. okrober 2017 af Erik K Abrahamsen.

Kopi slut.

 

Erik Kristian Abrahamsen, født 4. august 1945 i Skagen, Danmark. Her er jeg som marinesoldat i Grønland. Jeg var tjenstgørende i Operationsrummet på Grønlands Kommando, Flådestation Grønnedal, Grønland fra 1. november 1964 til medio august 1965. Jeg var værnepligtig i Søværnet fra 18. august 1964 til 25. august 1965 nøjagtig 200 år efter at min tip-tip-tipoldefar Elias Tuxen (1755-1807) blev indskrevet som kadet i Søværnet i 1764 og tiltrådte tjeneste 1768. Mine oplevelser som værnepligtig i 9 måneder i Grønland kan du læse i artiklen: “Flådestation Grønnedal – et grønlandsk paradis oplevet vinteren 1964-65”. Du kan finde den ved at klikke på rubrik “Vinter” i den øverste bjælke på dennne hjemmeside (Danculture.dk) Foto: Flådestation Grønnedal 1965.

 

 

 


København, den 10. september 2011


Med kærlig hilsen

Erik

 


Opdateret den 31. januar 2018.


9 kommentarer

  1. Kære Erik Abrahamsen.

    Jeg er ved at færdiggøre korrekturen til Anna og Michael Anchers breve i 5 bind. I det tilhørende registerbind har jeg 11 slægtstavler, for at give overblik over de mange efterkommere af Anchers oprindelige venner, hvis børn og børnebørn også nævnes eller skriver breve.

    Tuxen ser foreløbig sådan ud:

    XI. Tuxen – København – Skagen

    Laurits Regner Tuxen (1853-1927), maler
    ~ 1° Charlotte Pauline Ursule de Baisieux (1864-99)

    1) Bertha Olympe Paula Tuxen (1887-99)

    2) Elsa Carlotta Agnès Tuxen (1892-96)

    3) Yvonne Valborg Vilhelmine Lily Tuxen (1894-1987)
    ~ Flemming Gustav Voss Wulff (1890-1955), cand. jur., kontorchef

    a) Birte Ursule Wulff (1916-2000)
    b) Gyrithe Wulff (1917-1974)

    3) Nina Agnete Charlotta Elsa Tuxen (1898-1982)
    ~ 1° 1920 Frederik Carl Bendixen (1882-1958), konsul, fabrikant. Skilt

    a) Rikke (f. 1920) ~ Titchener

    b) Elsa Agnete Yvonne Bendixen (1923-2011), maler. ~ 1946 Palle Nielsen (1920-2000), grafiker

    ~ 2° 1937 Vincens Grandjean (1898-1970), godsejer, Vennerslund

    c) Susanne Grandjean (* 1938), ~ greve Jens Brockenhuus Schack (* 1934)

    ~ 2° 1901 Frederikke Koës Treschow (1856-1946)

    Som du kan se, mangler jeg fornavn og data på Rikke Bendixens mand. Hende var jeg sammen med i Skagen, da årets store Tuxen udstilling åbnede. Kan du skaffe mig dem?

    Og hvis du ellers ser fejl eller mangler, modtager jeg gerne rettelser.

    Venlig hilsen
    Elisabeth Fabritius
    kunsthistoriker, mag.art.

  2. Kære Elisabeth Fabritius!

    Tak for din forespørgsel.

    Rikke Bendixen, født 1920 blev 2. gang gift den 28.08 1958 i Caxton Hall, London med Ambassaderåd, senere forretningsmand i Teheran John Lanham Bradbery Titchener, født den 28.11. 1912 i Ipswich, England.

    Kilde: “Kommandørkaptajn Peder Mandrup Tuxen 1783-1838 og hans efterkommere”, samlet af Henning Bernhoft, Rungsted Kyst, 1985.

    Jeg har hverken fundet fejl og mangler i din medsendte oversigt.

    Med venlig hilsen
    Erik

  3. Tusind tak for din forespørgsel.

    Laurits Tuxens far Nicolai Elias Tuxen (1810-91) var inspekør for Gl. Dok opført 1739 i Strandgade på Christianshavn fra 1838, hvor han overtog jobbet efter sin far Peder Mandruo Tuxen (1783-1838).

    I 1871 blev Gl. Dok afhændet af Søværnet til et privat selskab. I 1919 blev Dokken fyldt op. Idag er hele Gl. Doks omkreds aftegnet med stationære sten på området ud til København Inderhavn foran Arkitekternes Hus i Strandgade.

    Laurits Tuxen blev født 9. december 1853 på Gl. Dok i Strandgade 27 som nabo til Eigtveds Pakhus bygget 1748-50. Han boede på denne adresse hele sin barndom og ungdom sammen med sine 5 søstre og sin storebror Jens Peter Emil født 1846, død 1935. Tuxen boede hos forældre, mens hans uddannede sig på Kunstakademiet 1868-72. Nicolai Elias Tuxen var direktør for Orlogsværftet 1864-83.

    I 1871 flyttede familien Tuxen til Søkvæsthuset opført 1754-55 i Overgaden Oven Vandet.

    Jeg vil med glæde besvare yderligere spørgsmål.

    Med venlig hilsen

    Erik K Abrahamsen

  4. Kære Erik K. Abrahamsen,

    Meget spændende læsning.

    Angående vores stamfader, Elias Tuxen, som jo blev afskediget tidligt og stillet for krigsret, skulle jeg gerne vidst mere om denne konkrete sag:

    * 18/3 1797 tiltalt ved Gen.Krigsret for at have underskrevet en urigtig Besigtigelsesforretning (Kgl. Res. 30),

    * 21/7 samme år Gen.Krigsrettens Dom, 3 Maaneders Arrest paa Gamrnelholms Hovedvagt, allerhøjst stadfæstet (Kgl. Res.113)

    Ved du mere om dette?

    Med venlig hilsen
    Odd -Wiking Rahlff (barnebarn af Else Tuxen Bjerg-Nielsen)

  5. Kære Odd-Wiking Rahlff.

    Tusind tak for din henvendelse.

    Angående den konkrete sag vedr. Kapitain-Lieutenant Elias Tuxen´s (1755-1807) afsked for tjeneste i Søværnet i 1796 med en pension på 300 Rdlr. vil jeg henvise til disse 3 bogværker, hvor du har mulighed for at finde svar på dine spørgsmål:

    Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den Danske Søetat 1814-1931, Emil Marquard, Bd.1-2, H Hagerup Forlag, København, 1935.

    Det Danske Søoffocerskorps 1801-1919,Th.A.Topsøe-jensen, Gyldendal Borhandel og Nordisk Forlag, 1919.

    Danske og Norske Søheltes bedrifter fra 1797 til 1813, With,J.P., København 1819.

    På hjemmesiden http://www.navalhistory.dk findes en omfattende litteratur oversigt.

    Jeg vil også anbefale Marinens Bibliotek under Forsvars-akademiet. Det er et forskningsbibliotek som har adresse på Nyholm, Holmen. Der er offenlig adgang for alle til biblioteket, hvor medarbejdre kan hjælpe dig i din videre efterforskning.

    Jeg vil i ovennævte artikel lægge kopi af uddrag fra bogen: Slægten Tuxen 1550-1800, udarbejdet af A.P.Tuxen, Generalløjtnant, Dr. phil, Udgivet af Tuxen-Samfundet, København, 1928. Heri fortæller A.P.Tuxen om Elias Tuxens barndom, hvor han som 3-åring mistede sin mor som i 1758 døde i barsel og hvor hans far Manderup Pedersen Tuxen (1716-60), præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn (1744-60) døde i 1760, da Elias var 5 år. Sammen med flere af hans 7 søskende blev han anbragt hos sognets familier – Elias i Strandgade på Christianshavn. A.P.Tuxen skriver, at Elias i sin ungdom og manddom udvikler en svaghed for stærke drikke, hvilket resulterer i uansvarlig adfærd og som i 1797 er medvirkende årsag til hans afsked som Kapitain-Lieutenant i 1797.

    Jeg tror vi kan takke Elias hustru Birgitte Regine Thielo (1754-1828) og moder til hans 7 børn, at Elias trods en traumatisk barndom som forældreløs allerede som 5-årig fik et tåleligt liv med et enestående kærligt familieliv.

    Vor families kærlighed til musik har vi nok arvet fra vor 4xtip oldefar, Organist og Orgelbygger i Roskilde Nicolai Heinrich Thielo – far til vor 3xtip oldemor Birgitte Regine Thielo. Elias og Birgittes ældste søn Peder Mandrup Tuxen (1783-1838) spillede aktivt og det samme gjorde han barnebarn, min oldefar Laurits Tuxen (1853-1927), som spillede violin sammen med sin første hustru, min oldemor Ursule de Baisieux (1862-99), som spillede klaver.

    Jeg håber, at du finder hvad du søger. Ovennævnte kopi lægger jeg i artiklen på min hjemmeside om et par dage.

    De bedste hilsner

    Erik K Abrahamsen

  6. Tusind tak, Erik!
    Så er der mere interessant at studere, ja.

    Venlig hilsen
    Odd-Wiking

  7. Hej Elisabeth,

    Rikke, eller Frederikke som min farmor hed, Var først gift med min farfar Jørgen Lehmann. Efterfølgende gift med John Lanham Bradbery Titchener og tog hans efternavn.

    Hvis du vil vide med om vores gren af familien, er du velkommen til at tage direkte kontakt til mig.

    Frederik Lehmann

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.