De store følelser i livet – forelskelse, jalousi, kreativitet og glæde

The big emotions in life – love, jealousy, creativity and joy.

Tekst, foto og tegninger: Erik K Abrahamsen.

Sigiriya, Sri Lanka. Singalesisk malerkunst fra 500-tallet på en bjergvæg højt oppe på bjerget Sigiriya, der ligge midt på øen ca. 50 km nordøst for Kandy. Foto: Erik K Abrahamsen juni 1966. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen. Klik på billedet og brug din zoom kontrol og du kan se det i fuld skærmstørrelse.

 

Forelskelse:

De fleste mennesker oplever mere end een gang denne berusende følelse, der både gør dig glad og giver dig smerte og afsavn.

Forelskelse  rammer alt i dig – sætter alle dine fysiske sanser i højeste beredskab – din krop fyldes af glæde og fred, der når ud i hver en fiber  – og dit sind løfter sig i håb, drømme og fantasier.

 

I 1967 blev jeg ramt af “Amors Pil” og under en rejse til Las Palmas på De Canariske Øer i Atlanterhavet satte jeg den 4. december 1967 ord på mine følelser (Uddrag):

 

forelskelse er øjne

forelskelse er pupiller af gnitrende diamanter – øjenvæske bestående af det klareste grønlandske kildevand

forelskelse er et smil – rundet af læber af det blødeste mos

forelskelse er en hånd så følsom som en fotocelle

forelskelse er varme stærkere end solen

forelskelse er sug af velvære gennem hele kroppen

forelskelse er skærpelse af sanserne

forelskelse er en følelsesstemning, hvor det er nuancerne der tæller

forelskelse er at røre ved hendes ansigt og mærke hvordan det sitrer i een

forelskelse beruser dig – den er som det grønlandske forår

forelskelse er en flodbølge – den river alt med sig

forelskelse er når to mennesker suges mod hinanden med øjnene

forelskelse er når man ikke kan lade være at kysse hende

forelskelse er at forstå hele hendes sind – alle hendes bevægelser

forelskelse er nyt liv

forelskelse åbner noget nyt i dig

Hikkaduwa, Sri Lanka (Ceylon). Stranden ud for vort hotel, hvor jeg og min rejsekammerat Niels holdt 2-3 ugers ferie under vor 1-årige jordomrejse på stop fra sept. 1965 til sept. 1966. Foto: Erik K Abrahamsen juni 1966. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen. Klik på billedet og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.

 

 

 

har du sagt godnat til hende og er på vej hjem ønsker du dig straks tilbage for at se hende igen, føle hende, tale med hende. Du nærmest lever i hendes hjerne, du er nærmest blevet en del af hende samtidig med at du bevarer din egen identitet

du bliver aldrig træt af at se hende i øjnene

du registrerer hvert eneste minespil – alt hos hende

alle dine handlinger udføres uden at tvivle

du tvivler ikke – aldrig – du ved at hun er den rigtige

du kan gå i timevis og tænke over hvor herlig hun er og heldig du selv er

alt hvad du gør er rigtigt

du gør ikke noget du ikke vil – siger ikke noget du ikke mener

du må nærmest hive i dig selv – for du vil ikke slipppe hende – ikke sige farvel til hende

du synes at alt andet i verden er ubetydeligt

Hikkaduwa, Sri Lanka. Stranden ud for vort hotel, hvor vi holdt ferie i 2-3 uger. Foto: Erik K Abrahamsen juni 1966. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen.

 

lad os sammen svæve i kosmos

mærke solens varme

suge alle farverne til os

se jorden hvirvle afsted

mærke uendeligheden

dine evners ubegrænsethed

styre afsted mod ukendte mål

kun fremad – til større forståelse

sige jorden farvel og på gensyn

 

Det var min oplevelse af min forelskelse i 1967.  

De samme følelser har jeg oplevet mange gange siden. Også den urealistiske del af forelskelsen! Lige så mange gange!!

Hikkaduwa, Sri Lanka. I baggrunden ligger vort hotel her ud til Det Indiske Ocean på Sri Lankas sydvest kyst. Vi boede på hotellet i 2-3 uger efter at have rejst ca. 50 dage fra den 24. april 1966 i Italien til Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien. Her omkring den 10. juni 1966 trængte jeg og min rejsekammerat til lidt luksusferie og det fik vi: stor suite med bad og terrasse i jordhøjde lige ud til vandet. Servering af morgen te på sengen kl. 07, engelsk morgenmad kl. 08 i hotellets restaurant og frokost med varme retter kl. 12 samme sted. Eftermiddags-te med frugt serveret på værelsets terrasse kl. 15 og endelig stort aftensmåltid kl. 19 i restauranten. Alt inklusiv: Værelse og de 5 anretninger: 4 US dollars pr. døgn og fordi årstiden i juni måned er uden for højsæson på vestsiden af Sri Lanka (det betyder blot at der ikke er skyfrit!) er prisen halveret !! Så vi betalte pr. døgn 2 US dollars!! OK - det er 45 år siden - så gang priserne med 5-7 gange, men det er stadig utrolig billigt. Iøvrigt var vort dagsbudget 3 US dollars, der dækkede logi, mad og lommepenge. Foto: Erik K Abrahamsen juni 1966. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen. Klik på billedet og brug din zoom kontrol og du ser billedet i fuld skærmstørrelse.

 

 

Her står jeg foran “Den liggende Budha”, som er udhugget af klippen i 1100-tallet. Polonnaruva i Sri Lanka juni 1966:

Liggende Buddha udhugget i klippen fra 1100-tallet. Polonnaruva, Sri Lanka. Jeg står til venstre i billedet bag højre arm. Yderst til venstre i billedet ses en Stående Buddha, der ligesom den liggende Buddha er udhugget i klippen. Klik på billedet og brug din zoom kontrol og du ser billedet i fuld skærmstørrelse. Foto: Niels i juni 1966. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen

 

 

Kreativitet:

Kreativitet er en følelse, hvor du oplever et “FLOW” i dit sind og krop, så tid og rum opløses: Det et en berusende følelse af NUETS NÆRVÆR.

Det er en lethed i krop og tanker, hvor alt kommer til dig  – intuitivt og med en glæde og fred, der er ubeskrivelig. Om du skriver, tegner, maler, danser, synger, spiller musik eller udfører en sportsaktivitet, så kommer det hele til dig UDEN at du skal anstrenge dig. Det gør det bl.a. fordi der oftest ligger et stort mangeårigt disciplineret arbejde forud med træning, fokus, flid og lidenskab. Det er ikke kun talent. Det er først og fremmest hårdt arbejde, der på et eller andet tidspunkt fører dig ind i denne følelse af FLOW, hvor din krop og dit sind gør alle de perfekte bevægelser og tanker. Al din aktivitet bliver  som den “skal” – din intuition skaber det maksimale du kan yde, der hvor du lige nu  er i dit liv og din erfaring.  Og netop det gør at din glæde bliver maksimal. 

 

Min oplevelse af forelskelse har jeg skrevet i Las Palmas på De Canariske øer. Jeg var på ferie på Grand Canaria i 1967, 1969, 1971 og i 1974:

Under et måneds ophold i Las Palmas, Grand Canaria i marts-april 1969 tegnede jeg følgende tegninger:

Las Palmas, Grand Canaria, Spanien i april 1969. Udsigt over badestranden med hoteller, der ligger ud til strandpromenaden. Tegning af Erik K. Abrahamsen. Sign. bagsiden: Las Palmas 11-4-69 EA. Format: 24 cm x 17 cm. Copyright 2012 Erik K Abrahamsen

 

Las palmas, Grand Canaria, Spanien i april 1969. Udsigt fra stranden over havet mod bjerge. Tegnet 11. april 1969 af Erik K Abrahamsen. Signeret bagsiden 11-4-69 EA . Format: 24 cm x 17 cm. Copyright 2012 Erik K. Abrahamsen

Artiklen fortsætter i nær fremtid med mine tekster om jalousi m.m.

 

Erik Kristian Abrahamsen. Født i Skagen 4. august 1945. Bosat i Aarhus 1945-83 og i København frem til idag. Her er jeg nybagt student på ferie i Italien med venner i july 1964. Foto: Rimini, Adriaterhavet, Italien juli 1964.

 

København, den 26. april 2012

Copyright 2012 Erik K Abrahamsen

All rights reserved

Med kærlig hilsen

Erik

Her har jeg indtegnet vor rejserute på vor “Et år Jorden rundt på stop” fra 25. september 1965 til 5. september 1966:

Vor rejserute: "1 år jorden rundt på stop" fra sept. 1965 til sept. 1966. Klik på tegningen og brug din zoomkontrol og du ser tegningen i fuld skærmstørrelse. Tegning Erik K Abrahamsen 1966

 

Min rejsekammerat gennem et helt år var Niels, født i 1943, som jeg, Erik født i 1945 havde mødt på Flådestation Grønnedal, Grønland, hvor vi begge aftjente  9 måneder af vor værnepligt som marinesoldater fra 19. august 1964 til 25. august 1965.

I rubrik VINTER på denne hjemmeside kan du finde og læse min artikel:

“Flådestation Grønnedal – et grønlandsk paradis oplevet vinteren 1964-65”.

og

i rubrik MILJØ (og når du er på den side, så klik her på “Older entries”) på denne hjemmeside kan du se min artikel fra vort ophold i “Den gyldne trekant” hos bjergstammer i junglen i Nordthailand nær Chiang Mai juli 1966:

“Visiting Hill Tribe White Maew Group near Chiang Mai july 1966”

og

i rubrik KULTUR (older entries) ligger en artikel jeg har skrevet OM NUETS NÆRVÆR:

“Nuets Nærvær i livet, naturen, musikken, litteraturen, maleriet, tegningen, skuespillet og i dansen”

og under denne rubrik finder du også artiklen:

“Kunsten at se – tegninger og fotos fra skov og strand syd for Århus”

 

 

 

Leave a Response