Fredensborg Slotshave genskabt – en perle i europæisk barokhave arkitektur

 

Fredensborg Palace Garden recreated – a pearl in european baroque garden architecture.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kongefamilien på Fredensborg  i 1883 – The danish royal family in Fredensborg Palace in 1883.

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredensborg Slot opført 1720-76:

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse og teksten i billedets højre side forsvinder.

 

Fredensborg Slot set fra slotsbarokhaven. Slottet er oprindeligt påbegyndt som er jagt- og sommerresidens af Kong Frederik den 4 fra 1720-26 og tegnet af hof- og havearkitekt Johan Cornelius Krieger. Haveområdet her på nordsiden af slottet er genskabt som et stort Parterre haveanlæg med 7 sigtelinier som brede radierende grus- og græsstier, der tager sit udgangspunkt i den store trappe fra slottes havesal. Foto: 2. oktober 2013.

 

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem I fuld skærmstørrelse og teksten i billedets højre side forsvinder.

 

Fredensborg Slot blev oprindeligt opført som et jagt- og sommerresidens af Kong Frederik den 4 i 1720´erne. Kongens far Christian den 5´s (konge af Danmark/Norge  1670-99) lidenskab for parforcejagt gjorde, at han opkøbte gården Østrup i 1678 og lod skoven Østrup Vang gennemskære med store brede radierende lysninger så ryttere, heste og hunde i samlet flok kunne løbe vildtet bl.a. kronhjorte, vildsvin og ræve træt og kongen så som afslutning på parforceridtet fik udleveret en hirschfænger – et kort sværd (kniv) med tveægget klinge.  Med den gik Kongen hen mod det udmattede kronvildt og gav det dødsstødet.

Kong Frederik den 4 (konge af Danmark/Norge 1699-1730) er født i 1671 og oplært  af sin far i parforcejagt. Kongen lader i tilknytning til opførelse i 1720-26 af Fredensborg Jagt-og Sommerresidens hof- og havearkitekt Johan Cornelius Krieger anlægge et stort have-og skov anlæg, der har alle parforcejagtens proportioner: fra det centrale jagtslot gik der fra haven 7 store radierende sigtelinier af græs-og grusstier ud gennem store lysninger i det tilstødende skovareal. Alle jagtens deltagere kan nu til fods og til hest hurtigt se og indhente vildt med henblik på aflivning. Og fra jagtslottets trappe terrasse kan ikke deltagende jægere, hustruer og familie på afstand følge med i parforcejagtens noget makabre sceneri – al efter temperament!

Idag er afløseren for parforcejagt i Danmark den afgjort mildere jagtform: Hubertusjagten.

 

Kong Frederik den 4 var i 1692-93 på studie- og dannelsesrejse til Italien og Frankrig. Kongen var dybt interesseret i arkitektur og har i opførelse af de første centrale bygninger og haveanlæg lagt grundplanen for Fredensborg Slot:  en senbarokstil hvor Kongen er inspireret af, hvad han har set og oplevet i netop Italien og Frankrig.

Og så havde Kong Frederik 4 allerede i 1700-09 ladet bygge Frederiksberg Slot og barokhaveanlæg i Frederiksberg lige 3 km uden for Københavns volde. I en yderst smuk og enkel senbarok stil. Så kongen vidste, hvad han ville have og havde også de erfaringer med byggeriet, som er nødvendig for ikke at lave de store fejltagelser.

Fejlslagne byggerier slap kong Frederik den 4 dog ikke fra. Han ombyggede i sin regeringstid fra 1723-27 Københavns Slot på Slotsholmen. Og det var en umulig opgave. Det endte med at blive et makværk af et bygningsværk. Så umuligt at hans søn Kong Christian den 6 allerede i 1731 lod hele slottet rive ned og opførte 1733-40 nok Nordeuropas smukkeste slot “Det første Christiansborg” med det nuværende ridebaneanlæg med stalde og ridehal, som overlevede slotsbranden i 1794.

Til opførelse og indretning af “Det Første Christiansborg” har Kong Christian den 6 fået hjælp og inspiration af førende tyske, franske og danske arkitekter: Elias David Hausser (1687-1745), Laurids de Thurah (1706-59), Nicolai Eigtved (1701-54 ), Nicolas-Henri Jardin (1720-99) og billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802).

 

Fra et mindre jagt-og lystslot til et storslået Fredensborg Slot og barokhave:

Kong Christian den 6 (konge af Danmark/Norge 1730-46) og hans søn Frederik den 5 (konge af Danmark/Norge 1746-66) benyttede begge ovennævnte 5 fremragende arkitekter og billedhuggere på de videre udvidelser og tilbygninger så Lyst- og Jagtslottet fra 1741 til 1752 bliver til et rigtig slot Fredensborg Slot med et fantastisk barok haveanlæg udført af Nicolas-Henri Jardin i 1759 og skulpturer og monumenter udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt fra 1760-70.

Hele Slotsbyggeriet  – med Nicolai Eigtveds 4 opførte sidepavilloner med høje skorstene omkring den centrale hovedbygning plus  kirke, staldbygninger, den ottekantede slotsgård med 2-etages randbygninger med åbning mellem 2 pavilloner mod syd udført af Caspar Frederik Harsdorff  (1735-99) samt barokhaveanlægget –  stod klar som det ser ud idag i 1774-76.

Rokoko udsmykningen af Havesalen er i 1750 udført af Laurids de Thurah, mens Kuppelsalens 8 store malerier fra Iliaden er malet af Johan Mandelberg i 1760-70.

 

 

 Fredensborg Slot set fra syd mod den 8-kantede slotsplads:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Fredensborg Slot. Den Kongelige Livgarde på vagt. Bagest hovedbygningen med den 8-kantede slotsgård foran. Til højre og venstre i billedet ses de 2 pavilloner mellem åbningen mod syd udført af C.F. Harsdorff i 1774-76. Foto: 2. oktober 2013

 

 Fredensborg Slot set fra barokhavens parterre:

 

Fredensborg Slot. Udsigt mod hovedbygningens nordside med Havesalen ud til terrassetrappen. Til venstre ses slotskirken opført af Krieger i hollandsk barok allerede i 1722-31. Forrest i billedet ses en af de 7 radierende grus- og græsgange i Parterre barokhaveanlægget som her er halvcirkelformet ud for hele slottes nordside med sidebygninger. Alle plæner her i Parterre barokhaven er omkranset af nyplantede taks buske. Foto: 2. oktober 2013

 

 Fredensborg Slotshave med Norges- og Danmarksmonumenterne:

Kong Frederik den 4 opfører Fredensborg jagt- og lystslot som et minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig 1709-20 med Sverige og en fredsaftale om at bilægge den 200 årige krig mellem Danmark og Sverige.

Danmark har nu endegyldigt for altid afgivet Bohuslän, Skåne, Halland og Blekinge samt i Norge Härjedalen og Jämtland til Sverige. Danmark/Norge og Sverige er nu ligeværdige stormagter. Og netop denne aftale indleder en enestående lang fredsperiode i Danmark, der varer de næste 80 år frem til Englandskrigene 1801-14 og Danmarks helt store nederlag sammen med Napoleons Frankrig og stadfæstet af sejrherrerne under Wienerkongressen i 1814-15, hvor Norge forlader det danske rigsfælleskab og går i union med Sverige.

 

I 1760-70 skaber billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) disse 2 enestående monumenter over Danmark og Norge som fællesrige med et væld af symboler:

 

Fredensborg Slotsbarokhave med Danmarks monumentet længst borte og Norgesmonumentet til højre i billedet beliggende lige uden for det halvcirkulære Parterre haveanlæg. Soklerne i blågrå norsk marmor og de 2 kvindfigurer af hvid italiensk marmor er nyhugget af Kolds Stenhuggeri efter originale afstøbninger af stenskulpturer af Johannes Wiedewelt fra 1760-70.

 

Danmark og Norge havde rigsfællesskab fra 1380 til 1814, ialt 434 år.

 

Rigsfællesskabet opstod efter at Valdemar den 4.  Atterdags ( Dansk konge 1340-75) datter Margrete blev gift med den norske Kong Håkon den 6.

De fik sammen en søn Olav (1370-87). Olav blev som 5-årig i 1375 valgt til konge i Danmark og efter sin fars kong Håkons død i 1380 som 10-årig tillige valgt til konge i Norge.

Olavs mor Margrethe blev formynderske for sønnen i både Danmark og Norge.

Olav dør som 17-årig i 1387 og hans mor Margrete bliver kort efter hyldet som Dronning Margrete den 1., hersker over Danmark og Norge.

I 1397  indgår Danmark/Norge og Sverige et forfatningsmæssigt grundlag for en fælles Union (Kalmarunionen) med Dronning Margretes søsterdatters søn Erik af Pommern som unionskonge.

Efter Dronning Margrete den 1.´s død i 1412 udnævnes Erik 7. af Pommern (1412-39) som konge over Danmark/Norge.

Danmark/Norges Union med Sverige går i definitiv opløsning i 1521 efter  Det Stockholmske Blodbad iværksat mod den svenske højadel i 1520 af den danske kong Christian den 2. ( 1513-23).

 

 

 

Danmarksmonumentet  i Fredensborg Slots Barokhave:

Johannes Wiedewelts originale monument er nyhugget i norsk blågrå marmor (soklen) og i hvid italiensk marmor (Kvindefigur og skjodfigurer) og udført af Kolds Stenhuggeri mellem 2008-13.

 

Danmarksmonumentet i Fredensborg Slotshaveanlæg. Soklen er af norsk blågrå marmor mens kvindeskulpturen er af hvid italiensk marmor og nyhugget i af Kolds Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

 Danmarksmonumentet:

Kvinden holder rigsvåbnet med  3 u-kronede løver og 9 hjerter.

Rigsvåbnet stammer helt tilbage til Kong Knud den 6 ´s segl fra ca. 1194 med 3 u-kronede løver og hjertelignende figurer. Løverne fik kroner på i 1200-tallet, mens hjerterne blev til 9 stk. i 1500 – tallet.

Idag hedder Rigsvåbnet Statsvåbnet og er et gult skjold med blå kronede løver, røde hjerter og en kongekrone på toppen af skjoldet.

 

Danmarksmonumentet. Fredensborg Slotshave. Kvindefigur og skjoldfigurer er nyhugget i hvid italiensk marmor af Kolds Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

Norgesmonumentet i Fredensborg Slotshave:

 

Norgesmonumentet i Fredensborg Slotsanlæg. Soklen er af blågrå norsk marmor mens kvindefiguren og skjoldfigurerne er af hvid italiensk marmor og nyhugget af Kolds Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

Norgesmonumentet:

 

Norgesmonumentet i Fredensborg Slotshave. Kvindefigur og skjoldfigurer er hvid italiensk marmor mens soklen er blågrå norsk marmor og nyhugget af Kolds Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

Den centrale sigteline  “Brede Allé” med 8 skulpturer flankeret af dobbelt række lindetræer parallelt på begge sider af alleén og med Esrum Sø helt ude i horisonten:

Hof- og havearkitekt  Johan Cornelius Krieger tegner i 1720 grundplanen for Brede Allé  og de 7 radierende sigtelinier udgående fra Havesalen i Slottets nordside.

I 1760 udvider den franske arkitekt Nicolas – Henri Jardin Brede Allé med et stort rektangulært græstæppe midt i alleen og skaber i samarbejde med den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802) dette unikke barokanlæg med 4 skulpturer “Bortførelsen” placeret i græsplænens hjørner og 4 skulpturer “Trofæer” placeret midt imellen i græsplænens kanter 1760-70:

De 4 skulpturer hvis tema er “Bortførelse” og hentet fra græsk mytologi er nyhugget af Raadvad Stenhuggeri, mens de 4 skulpturer “Trofæer” midt på græsplænen i Brede Allé er tilbagehugget/repareret ligeledes af Raadvad Stenhuggeri 2008-13.

De 4 trofæ skulpturer er placeret centralt i den store græsplæne i Brede Allé og er ophobninger af våben, skjolde, hjælme og andet krigsbytte placeret oven på en høj sokkel.

Ved soklens fod ses en løve med pote på en kugle. Løverne er er nyhugget i bremersandsten af FBN Stenhuggeri 2008-13:

 

Fredensborg Barokhave. Den centrale sigtelinie  “Brede Allé” fra Slottets Havesal og trappe mod nord og mod Esrum Sø som ses i billedets baggrund.  De 2 skulpturer “Bortførelse” udført af  billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadwad Stenhuggeri 2008-13 ses forrest i billedets venstre og højre side. Midt på græsplænen ses de 4 Trofæ skulpturer, der er tilbagehugget/repareret af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013

 

Brede Allé – Fredensborg barokhaveanlæg:

Forrest den ene af de 4 skulpturer som hedder “Bortførelse”, Paris og Helena:

Prins Paris bortfører den skønne Helena og træder op i sit skib.

 

Brede Allé med den store græsplæne mellem de 2 parallelle rækker af lindetræer. Forrest til højre ses skulpturen “Bortførelse” som forestiller Paris og Helena hentet fra den græske mytologi. Skulpturen er genhugget af Raadvad Stenhuggeri i bremersandsten fra original skulptur udført af Johannes Wiedewelt 1760-70. Midt i billedet og midt i græsplænen ses de 4 Trofæ skulpturer tilbagehugget/repareret af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. I billedets baggrund ses sigteliniens endepunkt Esrum Sø. Foto: 2. oktober 2013

 

Skulpturen “Bortførelse”: Paris og Helena, udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802), Brede Allé, Fredensborg Slotshaveanlæg:

 

Skulpturen “Bortførelse”: Paris og Helena, udført af billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70, Brede Allé, Fredensborg Slotspark. Nyhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2008-13. Foto: 2. oktober 2013

 

Skuplturen “Bortførelse”: Æneas og Anchises, udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og genhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13:

Den trojanske prins Æneas bærer sin gamle far Anchises bort fra den brændende by Troja. Prins Æneas har sin søn med ved sin side. Motivet her er ikke egentlig bortførelse men en redning.

 

Skulptur “Bortførelse”, Æneas og Anchises, udført af billedhugger Johannes Wiedewelt fra 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri, Brede Allé, Fredensborg Slotshave. Sigtelinie fra slottes Havesal ned mod Esrum Sø helt ude i horisonten. Foto: 2. oktober 2013.

 

Skulpturen “Bortførelse” Æneas og Anchises, udført af billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og genhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13:

 

Skulptur “Bortførelsen” Æneas og Anchises, udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og genhugget af Raadvad Stenhuggeri 2008-13: Foto: 2. oktober 2013

 

 Udsigt fra Brede Allé mod Fredensborg Slot:

 

Udsigt mod Fredensborg Slot fra Brede Allé og den store rektangulære græsplæne midt i Alleen. Forrest til venste ses en tredje af de ialt 4 skulpturer: “Bortførelse” Zefyr og Flora. De er alle 4 placeret i græsplænens hjørner og udført af Johannes Wiedewelt 1760-70. Foto: 2. oktober 2013

 

Skulpturer “Bortførelse” Zephyr og Flora:

Den unge mand Zephyr bærer blomstergudinden Flora på sin venstre arm.

 

Brede Allé, Fredenborg Slotshave. 2 skulpturer “Bortførelse” af Johannes Wiedewelt 1760-70 placeret i den centrale græsplænes kanter. Tll venstre skulpturen Zefyr og Flora og bagest til højre skulpturen Perseus og Andromeda. Begge skulpturer er nyhuggede af Raadvad Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

Skulptur “Bortførelse” Perseus og Andromeda udført af Johannes Wiedewelt 1760-70:

Perseus befrier Andromeda, der er lænket til en klippe.

 

Brede Allé, Fredensborg Slotshave. Skulptur “Bortførelse” Perseus og Andromeda udført af Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013

 

Skulptur “Bortførelse”Perseus og Andromeda udført af Johannes Wiedewelt 1760-70:

 

Brede Allé, Fredensborg Slotshave. Skulptur “Bortførelse” Perseus og Andromeda udført af Johannes Wiedewelt 1760-70. Nyhugget af bremersandsten  efter original af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013

 

 

 

Symmetrisk omkring Brede Allé er 2 haverum med obelisker genskabt:

 

Haverum “Ballonpladsen” med løve, obelisk og cirkelrundt bassin omkring 4-kantet ø:

 

Haverummet “Ballonpladsen” er tæt på og vest for Danmarksmonumentet lige uden for det halvcirkelformede parterre haveanlæg. Skulpturer, obelisk og bassin-anlæg af Johannes Wiedewelt 1760-70. Obelisk med medaillon af kong Frederik den 5. er nyhugget af Kolds Stenhuggeri. Foto: 2. oktober 2013

 

Relief og obelisk udført billedhugger af Johannes Wiedewelt udført 1760-70:

 

Relief af Johannes Wiedewelt udført 1760-70. I baggrunden ses haverummet “Ballonparken” med obelisk på 4-kantet ø. Under kong Christian den 5 i slutningen af 1600-tallet var hele haverummet en boldplads for leg. Deraf navnet “Ballonparken”. Foto: 2. oktober 2013

 

 Haverum med obelisk:

 

Haverum med obelisk udført af Johannes Wiedewelt 1760-70 tæt på Norges monumentet. Nyhugget af Kolds Stenhuggeri. Haverummet er placeret lige uden for den halvcirkulære parterre haveanlæg med de 7 radierende grusstier med centrum i Havesalens trappe. Foto: 2. oktober 2013

 

Jeg forlader Fredensborg Slotshave:

 

Fredensborg Slot set fra et mindre haverum med obelisk som ligger lige uden for det halvcirkulere parterre barokhaveanlæg foran slottets nordside med Havesalen og terrassetrappe som centrum. Foto: 2. oktober 2013

 

 

og overlader til Livgarden at beskytte både slottet, barokhaven og Den kongelige Familie:

 

Den Kongelige Danske Livgarde på vagt på Fredensborg Slot. Foto: 2. oktober 2013

 

Den Kongelige Danske Livgarde holder vagt på Fredensborg Slot: 

 

Den Kongelige Livgarde blev oprettet 1658 – det år hvor den svenske konge Karl 10. Gustav  indtog Jylland, gik med sin fod- og rytterhær på isen tværs over både Lillebælt og Storebælt januar/februar 1658, plyndrede Fyn, Langeland, Lolland, Falster og slutter fred med panik ramte Kong Frederik den 3.  den 26. februar 1658 (Roskildefreden).

Den 30. juni 1658 opretter kong Frederik den 3. et dansk infanteriregiment, som kongen betegner:  Vores Regiment de Garde til Fods med følgende motto “Pro Rege et Grege”, der betyder “For Konge og Folk”. Kongens Livgarde havde 2 hovedopgaver som regiment: at stå vagt om kongen og at opstille og uddanne kamptropenheder til hæren.

Og det var der brug for nu med det meste af Danmark besat af den svenske hær under ledelse af den militære geni og strateg kong Karl 10. Gustav.

 

Den svenske kong Karl 10. Gustav har nu fået blod på tanden og ønsker at erobre HELE Danmark/Norge. I august 1658 erobrer  den svenske konge hele Sjælland, plyndrer og myrder overalt og iværksætter fra midt i august 1658 og frem til freden i maj 1660 en belejring af København.

En hollandsk flåde kommer København til undsætning oktober 1658:

 

En stor hollandsk flådeenhed ankommer oktober 1858 til København Havn med proviant, fødevarer og soldater til Københavns forsvar. Maleri af C. Neumann: ” Den hollandske Flaades ankomst på Kjøbenhavns Red i oktober 1658″. Frederiksborg Slot. Udsnit. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013.

 

Alle kong Frederik den 3 ´s slotte på Sjælland blev plyndret bl.a. Kronborg, Frederiksborg Slot og Hirschholm Slot. Siden 1651 havde Lorenz Tuxen (1618-82) været Dronning Sophie Amalies ridefoged på Hirschholm Slot. Da slottet faldet i den svenske konges hænder i august 1658 samlede ridefoged Lorenz Tuxen en 350 mand stor bondehær. Under Københavns belejring er Lorenz Tuxen snaphaneleder for denne modstandshær, som opererer over hele Nordsjælland.

3 dage før den svenske hærs angreb på København den 10-11. februar 1659 lykkedes det Lorenz Tuxen at passere den svenske belejringsring omkring København og overbringe Kong Frederik den 3. den svenske konges strategi og tidspunkt for stormen på København: at angrebet mod Østevold vil være et skinangreb og at hovedangrebet vil finde sted over Københavns Havneløbs tilfrostne vand direkte mod Slotsholmens volde, bastioner og broer og Christian den 4´s Bryghus med Provianthavnen. Befolkningen, borger- og studentermilitsen, marinen og kongens infanteriregimenter blev mobiliseret og den svenske hærs angreb blev slået tilbage med store svenske tab. Belejringen fortsatte dog fra svensk side gennem hele 1659 og frem til maj 1660.

Stormen på København natten mellem 10-11. februar 1659:

Det danske forsvar mobiliseret omkring Slotsholmen.

Maleri af F. C. Lund: “Episode af stormen paa København”:

 

Det svenske hovedangrebet blev rettet mod Slotsholmen over isen i København Havn. På billedet ses den danske kong Frederik den 3 på hvid hest og bag kongen Dronning Sophie Amalie. Bag kongeparret ses Hans Schack, Generalmarskal. I baggrunden ses Slotsholmen, København Slot og Havn. Maleri af F. C. Lund, 1887 , ca. 250 x 450 cm. på Frederiksborg Slot. Udsnit. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013.

 

Kong  Karl 10. Gustav døde pludseligt i februar 1660 og med hjælp fra stormagterne England, Frankrig og Holland blev en fredsaftale underskrevet i maj 1660: Danmark var reddet for udslettelse efter 22 måneders belejring af København og efter at hele Danmark var plyndret gennem mere end 2 år: Jylland, Fyn, Langeland, Lolland-Falster og Sjælland – bønder, håndværkere, borgere og stormænd havde mistet alt – lemmer, guld og fæ!

 

Derfor er fredsaftalen i 1720 efter Store Nordiske Krig ( 1709-20) et vendepunkt efter 200 års krig mellem Danmark/Norge og Sverige:

 

FREDEN markerer kong Frederik den 4. (1671-1730) med opførelse af FREDENSBORG  Slot 1722-27.

 

Den Kongelige Danske Livgarde på vagt på Fredensborg Slot. Foto: 2. oktober 2013

 

Oversigtsplan placeret lige uden for Slottets indgangsportal:

 

Oversigtsplan for Fredensborg Slot og barokhaveanlæg. Hele slottet med haveanlæg, dyrepark og skov udgør et areal på 1.200.000 m2. Foto: 2. oktober 2013

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Hele renoveringen af Fredensborg Slotshaves barokanlæg med nyhugning af monumenter og skulpturer er muliggjort ved en donation af A. P. Møller Fonden på 48,6 mill. kr.

Nyhugning af monumenter og skulpturer er udført af:

Raadvad Stenhuggeri raadvadsten.dk

FBN Stenhuggeri stenhuggeri.nu og

Kolds Stenhuggeri koldsstenhuggeri.dk

Arkitekter: Nebel & Olesen Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter.

Bygherre: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Samlet pris: ca. 70 mill. kr.

 

Renoveringen er udført i perioden 2008-13 og blev indviet den 17. september 2013 af Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2 og Prins Henrik.

 

Links:

A.P. Møller Fonden: apmollerfonde.dk

Slots- og Kulturstyrelsen slks.dk

Kongehuset.dk

DenKongeligeLivgarde.com

Forsvaret.dk/lg

 www.garderforening.dk

 

Referencer:

København før og nu – og aldrig, Redaktion og billedtekster Bo Bramsen, Bind 1 SLOTSHOLMEN af Hakon Lund, Forlag Palle Fogtdal A/S København 1987 (375 sider)

København før og nu – og aldrig, Redaktion og billedtekster Bo Bramsen, BIND 6 FREDERIKSSTADEN OG NYHAVN af Tobias Faber, Palle Fogtdal A/S København 1989 (495 sider)

 

I en artikel på min hjemmeside Danculture.dk har jeg beskrevet og lagt billeder ud af Københavns Slot og de 3 Christiansborg slotte “Experience Copenhagen – 1000 years of history on walk. The center of power, Tour 1”. Klik på rubrik HISTORIE og søg under “old entries”.

 

Den glückborgske slægt på Fredensborg:

Årlig tilbagevende familiesammenkomst sensommer og tidlig efterår.

“Christian den 9 og dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883”:

Maleri af Laurits Tuxen (1883-86).

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

“Christian den 9 og dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883” malet af Laurits Tuxen 1883-85. Olie på lærred 75 x 100 cm. Det Statslige Museum i Pavlovsk. Maleriet har tilhørt zarfamilien. Udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  29. august – 1. december 2013 på udstillingen “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900”. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

På ovenstående maleri ses:

 

Albert Victor, Prins af Wales. Alexandra, prinsesse af Wales og Edward (7), prins af Wales (yderst til venstre i maleriet).

Louise, dronning af Danmark og Christian den 9. Konge af Danmark (siddende midt i billedet).

Thyra, hertuginde af Cumberland (stående) med Alix, prinsesse af Cumberland på armen og Valdemar, prins af Danmark (siddende bag dronning Louise og kong Christian den 9.)

Dagmar, kejserinde af Rusland og Alexander den 3, Zar af Rusland (stående midt i billedet).

Christian (10), prins af Danmark og Nicolai (2), storfyrste af Rusland (bagest foran døren):

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Storstfyrst Nicolai

Laurits Tuxen: Storfyrst Nicolai (2). Forarbejde til maleri “Christian den 9 og Dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883”. Foto den 16. november 2013 af Erik K Abrahamsen på udstillingen “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900”, Frederiksborg Slot.

 

Louise, kronprinsesse af Danmark (siddende på stol) sammen med Thyra, prinsesse af Danmark stående ved hendes side.

Olga, Dronning af Danmark og Alexandra, prinsesse af Grækenland (begge stående til højre i maleriet).

Frederik (8), kronprins af Danmark stående ved siden af Georg den 1, konge af Grækenland (stående bag kronprinsesse Louise af Danmark).

Børnegrupper:

Gruppe på 8 børn omkring bord yderst til højre i maleriet. Fra højre mod venstre siddende: Louise, prinsesse af Danmark. Xenia, storfyrstinde af Rusland. Maud, prinsesse af Wales. Georg, storfyrste af Rusland. Louise, hertuginde af Wales. Marie, prinsesse af Grækenland. Stående bag bordet: Carl, prins af Danmark og Victoria, princesse af Wales.

2 børn siddende på blå sofa forrest i maleriet: Georg, prins af Cumberland (til venstre) og Marie Louise, prinsesse af Cumberland.

2 børn siddende bagest til venstre i maleriet: Ingeborg, prinsesse af Danmark og Harald, prins af Danmark.

2 børn forrest og midt i maleriet: Olga, Alexandrovna, storfyrstinde af Rusland og stående bag hende Michael, storfyrste af Rusland.

 

På nedennævnte forstudie ses, at Laurits Tuxen har omrokeret børnegruppen til højre i billedet – de 2 kronprinser står bagest til højre i børnegruppen.

På det færdige maleri har kunstneren placeret de to kronprinser:  Christian (10)  prins af Danmark og Nicolai (2) storfyrste af Rusland tilbage i billedet foran den store dør plus er hele selskabet rykket 50 cm. mod højre:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Forstudie til maleri af Laurits Tuxen, 1883. Udstillet på og tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto af Erik K Abrahamsen  16. november 2013

 

Kilde: Lise Svanholm, Laurits Tuxen – Europas sidste fyrstemaler, Gyldendal 1990, side 209

.

 

Maleri af Laurits Tuxen, Gruppe af børneportrætter, forarbejde 1883:

Gruppe på 8 børn omkring bord yderst til højre i det færdige maleri.

Fra højre mod venstre siddende: Louise, prinsesse af Danmark. Xenia, storfyrstinde af Rusland. Maud, prinsesse af Wales. Georg, storfyrste af Rusland. Louise, hertuginde af Wales. Marie, prinsesse af Grækenland. Stående bag bordet: Carl, prins af Danmark og Victoria, prinsesse af Wales.

 

Prins Carl af Danmark bliver gift med prinsesse Maud af Wales i kapellet på Buckingham Palace den 22. juli 1896.

Norge bliver selvstændig nation i 1905 efter at have været i personalunion med Sverige siden 1814. Det norske Storting vælger Prins Carl af Danmark til konge af Norge som Kong Haakon den 7. Den 25. november 1905 ankommer Prins Carl med sin hustru prinsesse Maud til Oslo.

Den 22. juni 1906 bliver Prins Carl som Kong Haakon den 7 og Dronning Maud kronet i Nidaros Domkirke i Tronhjem, Norge.

 

Danmark, Norge og Sverige er nu 3 selvstændige nationer med demokratiske forfatninger og 3 kongedømmer, der har tætte familiebånd.

Det tog også 508 år (1397-1905) at nå SÅ vidt!

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Laurits Tuxen: Gruppe af børneportrætter. Olie på lærred 136 x 119 cm. 1884.  Forarbejde til “Christian den 9 og dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883”, olie på lærred 440 x 670 cm. 1883 – 86, ophængt på Christiansborg Slot. Ovennævnte maleri tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.. Foto fra udstilling “Danmark og Zarernes Rusland 1600-1900” på Frederiksborg Slot 29. august – 1. december 2013. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013

 

Og her ses udsnit af børnegruppen incl. Christian, prins af Danmark og Nicolai, storfyrst af Rusland, ialt 10 børn fra ovennævnte forstudie til “Christian den 9 og dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883”:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Forstudie til maleri “Christian den 9 og Dronning Louise med familie i Havesalen på Fredensborg i 1883. Udsnit. Tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto af Erik K Abrahamsen 16. november 2013

 

“Christian den 9 og dronning Louise i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883”:

Maleri af Laurits Tuxen (1883-86).

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Laurits Tuxen:

Laurits Tuxen: “Christian 9 og Dronning Louise med famile i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883”.  Malet 1883-86, Olie på lærred, 75 x 100 cm. Det Statslige Museum i Pavlovsk. Foto 16. november 2013 af Erik K Abrahamsen.

Links:
www.garderforening.dk

På denne hjemmeside kan du læse artiklen: 1905. Norge atter et selvstændigt kongedømme. Fotosamling 1904-07/1908, 13 private fotografier af Dronning Alexandra af England.

 

Fotografisk oversigtstavle over Fredenborg Slotshave og Dyrepark, Esrum Sø og nabobebyggelser:

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Fotografisk oversigtstavle over Fredensborg Slotspark og Dyrehave, Esrum Sø og tilstødende bebyggelser. Her ses de radierende og cirkulære rydninger i skoven, som gør Parforcejagt mulig. Tavlen er fra FØR genskabelsen af Brede Allé med de genhuggede skulpturer og FØR renoveringen af de 2 haverum med obelisker som ses gendannet symmetrisk omkring Brede Allé. Tavlen står i Fredensborg Slots Orangerie. Klik på foto og brug din zoomkontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse. Foto: 11. august 2013

 

Har du lyst til at læse mere om parforcejagt, Jægerborg Dyrehave med Eremitageslottet så klik ind på min anden hjemmeside:

 

Erik K Abrahamsen Blog: tvndk.wordpress.com og læs min artikel “Vinter i Jægersborg Dyrehave nord for København”. Skriv i søgefelt: Jægersborg Dyrehave eller klik på Arkiv: marts 2010

 

og på denne min hjemmeside Danculture.dk kan du læse artiklen (klik på teksten):

Fredensborg Castle winter 2016 – experience the unique baroque garden covered with snow, sun and blue sky

 

Du kan også søge den i kategori Historie, Kultur eller vinter og klik derefter på “Older Entries”.

Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2013

All rights reserved

 

Enjoy life – be happy!

 

Melby, Nordsjælland den 4. oktober 2013

De bedste hilsner

Erik

 

Updated den 13. januar 2018

Comments are closed.