Kystsikring langs Nordsjællands Kattegatkyst: Kikhavn, Nødebohuse, Hald, Hyllingebjerg og Liseleje.

 

Coast protection along 7000 km. strech of coast in Denmark.

 

Danmark har en kyststrækning på ca. 7000 km. Den består af moræneklinter, granit- og kalksten klipper og klinter samt fladstrandsarealer med klitter, marsk og vådområder.

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen

 

Nordsjællands nordkyst ud til Kattegat består af moræneklinter dannet under den sidste Istid ca. 10-20.000 f. Kr. samt af fladstrandsarealer med klitter og lav skovbevoksning.

 

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kystsikring ved Kikhavn:

 

Kystsikring ved Kikhavn, Kattegat, Nordsjælland. Her ses 15 stk. stenbølgebrydere langs med kyststrækningen og ud for boligbebyggelser. Foto optaget fra Spodsbjerg i retning mod øst. Foto: 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 

 

Hele Nordkysten er gennem de sidste årtusinder formet af havets bølger, storme og gennem nedbrydning af kystklinterne og aflejring af sand ført med af strømninger i havet.

Siden 1900 tallet er der iværksat store kystsikringsarbejder overalt langs de danske kyster for at beskytte rekreative områder og bebyggelser mod havets nedbrydning og slid på strande, havne og landskabelige områder ud til kystarealerne.

 

De mest benyttede kystsikrings foranstaltninger er:

 


1.  Stenhøfder (Moler) vinkelret ud for stranden,

2. Bølgebrydere af store granitsten parallel med stranden,

3. Skrånings- og skræntfodsbeskyttelse med store granitsten,

4. Strandfodring  med sand.

 

Det er først og fremmest storme som sammen med et oprørsk hav omdanner og nedbryder de danske kyststrækninger. 

 

En ca. 2 m høje stormflod ramte under højvande Sjællands Nordkyst den 5-6. december 2013 og pressede store vandmængder med meterhøje bølger  ind over bølgebrydere og strandene langs hele Nordsjællands kyster.

 

 

I denne artikel sætter jeg fokus på kystsikringsforanstaltninger før, under og efter at Orkanen Bodil ramte Nordkysten ud til Kattegat i Nordsjælland den 5-6. december 2013.

 

Kort over Halsnæs med Hald, Nødebohuse, Kikhavn, Hundested og Lynæs:

 

 

Kort over Halsnæs med Hald, Nødebohuse, Kikhavn, Hundested og Lynæs. Foto taget på parkeringspladsen ved Nødebohuse den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 

Jeg vil besøge kyststrækningerne ved Kikhavn, Nødebohuse, Hald, Hyllingebjerg og Liseleje.

 

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Jeg vil kort belyse kystsikringen på 3 lokaliteter ved Nødebohuse:

 

Kystsikring ud for parkeringspladsen på kystskrænten ved Nødebohuse ved Kattegat. Kystsikringen består af granitsten ved skræntfoden. Kystskrænten er bevokset med højt græs og marehalm:

Foto fra 28. september 2013 før den 2 meter høje stormflod under orkanen Bodil 5-6. december 2013 ramte Nordsjællands Kyst:

 

 

Nødebohuse ud for parkeringsplads i retning vest mod Kattegat. Foto i retning vest 28. september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Foto den 25. februar 2014 fra samme position taget efter orkanen Bodil ramte kysten de 5-6. december 2013:

 

Bemærk 4-6 meter af kystskrænten er styrtet i havet.

Skræntfodsbeskyttelsen med mindre granitsten ydede ikke tilstrækkelig kystsikring.

 

Kystsikring ved Nødebohuse. Foto: 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for parkeringspladsen ved Nødebohuse:

 

Foto fra 28. september 2013 før orkanen ramte Nordkysten den 5-6. december 2013:

Der er yderst sparsom kystsikring med kystskrænter bevokset med høj græs.

 

Nødebohuse ved parkeringsplads. Foto taget fra trappen ned til stranden i retning øst 28. september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

På foto optaget den 25. februar 2014 ses ovennævnte trappe og øst og vest for den hvordan stormfloden den 5.-6. december 2013 har skyllet store dele af kystskrænten i havet:

 

Kystsikring ved Nødebohuse ud til Kattegat, Nordsjælland. Foto i retning mod øst med kysktlinter ved Hald helt ude i horisonten den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ved østlig del af Nødebohuse ud for kystvejen mellem Melby og Hundested:

 

Kystsikringen her i den østlige del af Nødebohuse er en kombination af et anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten, kystskræntfodsbeskyttelse samt strandfodring med sand.

Strandfodringen muliggør at sand skylles ud i havet mod revlerne tæt på strandkanten og danner en lavvandet kyststræning, hvor bølgerne “knækker” tidligt og fladt FØR de rammer kysten. Det betyder at bølgerne “standses” før de ødelægger skræntfodsbeskyttelsen og anlagte diger, som her tæt på kystvejen:

 

Nødebohuse. Kystvejen passerer her langs anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten. Foto mod vest den 25. febrauar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 Kystsikring med bølgebrydere paralelle med stranden og skræntfodsbeskyttelse med store granitsten:

 

Kystsikring ved østlig del af Nødebohuse ud til Kattegat. Foto i retning øst kystskrænterne ved Hald helt i baggrunden den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen.

 

Kystsikring ved østlig del af Nødebohuse med bølgebrydere paralelle med kysten og skræntfodsbeskyttelse med store granitsten:

 

 

Kystsikring ved østlig del af Nødebohuse ud til Kattegat. Foto i retning mod øst med kystskrænterne ved Hald længst borte den 25. februar 20124 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for den vestlige del af Nødebohuse ved Kystvejen mellem Melby og Hundested:

 

Kystsikringen her tæt på kystvejen mellem Melby og Hundested består et anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten, parallele bølgebrydere samt strandfodring med sand:   

 

Kystsikring ved Nødebohuse. Anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten. Kystvejen mellem Melby og Hundested ses til højre i billedet. Foto i retning øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 

.
Kystsikring ved vestlig del af Nødebohuse:

Anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten, bølgebrydere paralelle med kystlinien samt strandfodring med sand.

Kystvejen mellem Melby og Hundested går lige bagved diget til højre i billedet.

 

Kystsikring ved Nødebohuse ud til Kattegat: bølgebrydere, dige med skråningsbeskyttelse samt strandfodring med sand. Kystvejen mellem Melby og Hundested går lige bag diget til højre i beilledet. Foto i retning øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ved vestlig del af Nødebohuse:

 

Skræntfodsbeskyttelse og anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten,  bølgebrydere paralelle med kysten samt strandfodring med sand.

 

Kystsikring ved Nødebohuse. Skræntfodsbeskyttelse og anlagt dige med skråningsbeskyttelse, bølgebrydere paralelle med kysten samt strandfodring med sand. Foto i retning mod vest den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Fra Nødebohuse kører jeg 2-3 km mod vest ad kystvejen til Kikhavn, som er en landbrug og fisker landsby siden 12oo-tallet.

 

I Kikhavn findes 10-15 gårde helt tilbage fra 1600-tallet:

 

Kikhavn, Vestrestræde med tømren i Kikhavns gård til venstre. Foto 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Bondegård fra 1600-tallet i centrum af Kikahavn mellem Østrestræde og Vestrestræde – kun 200 meter fra Kattegats kyst:

 

Kikhavn. Bondegård fra 16oo-tallet midt i Kikhavn mellem Østrestræde og Vestrestræde. Foto: 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

Kystsikring i Kikhavn:

 

Kystsikringen består af:

1.  10-15 stk. bølgebrydere af store granitsten parallel med kystlinien og stenhøfder vinkelret på kysten,

2.  Skrånings- og skræntfodsbeskyttelse med store granitsten,

3.  Strandfodring med sand.

 

Kystsikring ud for Kikhavn. Foto i retning øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn i Nordsjælland:

 

Kystsikring ud for Kikhavn, Kattegat, Nordsjælland. Foto mod øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn:

 

Kystsikring ved Kikhavn. Foto i retning vest den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien:

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien i Nordsjælland. Foto i retning mod vest den 25. februar 2014 af Erik K ABRAHAMSEN.

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien:

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien. Foto mod øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien ud til Kattegat:

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien. Foto i retning øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien:

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien i retning øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ved Spodsbjergstien:

 

Her ved den østlige side af Spodsbjerg kystskrænt er der ikke iværksat kystsikring, som det ses i billedets højre side, mens kystskrænten i Spodsbjergs vestlige side tæt på Spodsbjerg Fyr har kystsikring med bølgebrydere af store granitsten, som det ses i billedets horisont:

 

Kystsikring ud for Spodsbjergstien og vest fort Kikhavn. Foto i retning vest den 25. febrauar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Spodsbjergstien vest for Kikhavn:

 

Kystsikring ud for Spodsbjergstien vest for Kikhavn. Foto i retning mod vest den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ud for Kikhavn og Spodsbjergstien i Nordsjælland:

 

Her ses de 10-15 stk. bølgebrydere af store granitsten parallelle med kysten.

 

Kystsikring ved Kikhavn og ud for Spodsbjergstien. Foto mod øst den 25. februar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Den 31. december besøger jeg Hald Strand, som ligger ca. 5 km øst for Kikhavn:

 

Kystsikring ved Hald Strand:

 

Kystsikringen består af:

1. Bølgebryder af store granitsten parallel med kystlinien,

2. Skræntfodsbeskyttelse med store granitsten.

 

Udsigt fra toppen af skrænten ved Hald mod vest mod Nødebohuse og Sjælland Odde som ses helt ude i horisonten:

 

Hald Strand, Halsnæs med udsigt fra trappen mod vest ud over Kattegat. Sjællands Odde ses i billedets baggrund. Foto: 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Trappen der fører fra toppen af moræneklinten ved Hald og ned til vandkanten:

 

Hald. Udsigt ud over Kattegat mod vest mod Nødebohuse og Kikhavn og Sjællands Odde helt ude i horisonten. Her ses trappen der fører fra toppen af kystklinten ned til Kattegats strandkant. Trappen er afspærret, da det meste af trappen er styrtet i havet under orkanen Bodil og den 2 m høje stormsflods "landgang" på hele Nordkysten af Sjællanf fra Sjællands Odde i vest til Helgsingør i øst den 5.-6. december 2013. Foto: Den 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

En borgergruppe i Hald er gået sammen for at kortlægge og komme med ideer for en bedre kystsikring af strand og kystskrænter i Hald.

Initiativets motto er: ” Ikke Hald strand – men hel strand “!

Her ses min veninde Mette Geldmann stående ved den bortskyllede offentlige trappe, der går tra toppen af kystskrænten ned til strandbredden. Mette Geldmann er med i borgergruppen og sammen med 30 andre medejer af Danmarks ældste fritidskollektiv “Kirkebondegård”, som er en 4 længet gård  etableret som fælleeje i 1968 og ligger kun 300 meter fra kystskrænten her i Hald:

 

Hald. Mette Geldmann står foran den afspærrede og ødelagte trappe, der fører fra toppen af kystskrænten ned til strandbredden. Udsigt mod vest. Foto den 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Store dele af skrænten ved Hald er styrtet i havet under orkanen Bodil den 5-6. december 2013:

 

Store delen af skrænten ved Hald Strand er styrtet i havet under orkanen Bodil 5-6. december 2013. Foto fra trappen i retning mod vest ud over Kattegat den 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Skrænten ved Hald Strand- udsigt mod vest mod Nødebohuse:

 

Skrænten ved Hald Strand set fra den ødelagte trappe. Foto i retning vest ud over Kattegat den 31. december 2013 af Erik k Abrahamsen

 

 Udsigt mod øst fra top af skrænten ved Hald:

 

Hald strand. Udsigt mod øst ud over Kattegat fra toppern af kystklinten ved Hald. Foto den 31. decembert 2013 af Erik K Abrahamsen

Min vurdering af kystsikringen ved Hald:

Svagheden ved kystsikringen ved Hald er, at der er iværksat en utilstrækkelig strandfodring med sand. Det betyder af stranden er for smal og “flad” og orkanen Bodils 2 m høje stormflod med meterhøje bølger skyllede ind direkte på kystskræntsfoden, der skred i havet.

Samtidig er bølgebryderne parallel med kysten for få i antal, for lave i højden og bør ligge noget længere ude i havet – vel ca. 50 meter fra nuværende strandkant.

 

Kystsikring ved Hyllingebjerg Strand:

 

Kystsikringen består af:

1. Bølgebrydere af store granitsten parallel med kystlinien,

2. Skræntfodsbeskyttelse med store granitsten og bolværk af træ.

3. Strandfodring af forstranden neden for kystskrænterne.

 

Udsigt fra den offentlige trappe som fører fra toppen af den 28 meter høje moræneklint ned til forstranden:

 

Hyllingebjerg, Halsnæs. Trappe med 104 trin der fører ned til forstranden. Udsigt over Kattegat mod øst fra toppen af den 30 meter høje moræneklint. Foto 28. december 20123 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

 

Orkanen Bodil rammer Nordsjællands kyst den 5-6. december 2013 med en stormflod på 2 meter under højvande og med meterhøje bølger:

Hyllingebjerg fra toppen af den 28 meter høje kystskrænt:

 

 

Ovenstående foto er taget under orkanen Bodils rasen fra toppen af den 28 m høje kystskrænt Hyllingebjerg mod øst ud over Kattegat og den 104 trins trappe, som fører ned til strandbredden. Foto fredag den 6. december 2013 kl. ca. 14.15 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra den 104 trins trappe på Hyllingebjerg i retning mod vest under orkanen Bodil den 6. december 2013 kl. ca. 14.15: 

 

Ovenstående foto er taget fra trin 7 på den 104 trins trappe, der går fra toppen af den 28 m høje fra kystskrænt Hyllingebjerg ned til strandkanten som ses her. Udsigt mod vest hvor alle bølgebrydere, der går parallelt med kystlinien er oversvømmet og dækket af den 2 m høje stormflod og meter høje bølger under orkanen Bodils landgang her på Nordkysten af Sjælland den 6. december 2013 kl. ca. 14.20. Foto: Erik K Abrahamsen.

 

Dagen derpå, lørdag den 7. december 2013 – stormen løjer af, vandet trækker sig tilbage og bølgebryderne dukker frem:

Til venstre i billedet ses at dele af kystskrænten er skredet ned mod stranden.

Ovenstående foto er taget fra den 104 trins trappe på Hyllingebjerg i retning mod vest og ud over Kattegat dagen efter orkanen Bodils rasen lørdag den 7. december 2013 kl. ca. 14.00 af Erik K Abrahamsen. Vandet er ved at trække sig tilbage, så bølgebrydere paralelle med kysten dukker frem.

Samme udsigt som ovenstående foto og optaget sommeren 2013:

Ovenstående foto er optaget mod vest ud over Kattegat fra den 104 trin offentlige trappe, som går fra toppen af Hyllingebjerg ned til strandkanten. Foto af Erik K Abrahamsen august 2013.

 

De følgende 4 fotos er alle taget neden for kystskrænten på strækningen, som ses på ovenstående 2 fotos og inden for en afstand af ca. 200 meter vest for den 104 trins trappe, der går fra toppen af Hyllingebjerg og ned til strandkanten.

 

Skader på moræneklinten fra orkanen Bodil den 5-6. december 2013 hærgen med en stormflod på 2 meter og meterhøje bølger under højvande:

 

Forstranden ved Hyllingebjerg set i retning mod øst mod Liseleje. Stormflodens skader på moræneklinten under orkanen Bodils hærgen den 5-6. december 2013. Den 104 trins trappe fra toppen af Hyllingebjerg og ned til stranden ses midt i og lidt til venstre i billedet. Foto: 28. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Stormfloden forårsaget af orkanen Bodil den 5-6. december 2013 skabte en 2 meter høj vandstand som sammen med højvande og meterhøje bølger overskyllede alle bølgebryderne langs kysten samt oveskyllede skræntfodsbeskyttelsen og eroderede den bagvedliggende skrænt, som det ses på fotos.

 

Moræneklinten ved Hyllingebjerg set fra forstranden:

 

Moræneklinten ved Hyllingebjerg set fra forstranden. Skader fra Orkanen Bodil den 5-6. december 2013. Foto den 28. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Hyllingebjerg. Moræneklinten med skader fra orkanen Bodil. Trappen med de 104 trin fra toppen af Hyllingebjerg og ned til Kattegats vandkant ses til venstre i billedet. Foto set fra forstranden den 28. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Moræneklinter 200 meter  vest for Hyllingebjerg:

 

 

Moræneklinter ved Hyllingebjerg. Dele af skrænten er skredet ned på forstranden under orkanen Bodil, hvor den 2 meter høje stormflod med meterhøje bølger skyllede ind over strenene (kystsikringen) ved moræneklintens fod. Den 104 trins offentlige trappe fra toppen af Hyllingebjerg ses i billedets venstre side. Trappen til højre er privat. Foto: 28. december 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

Kystsikring vest for Liseleje:

 

Kystsikringen består af:

1. Skrånings- og skræntfodsbeskyttelse mesd store granitsten,

2. 10-15 bølgebrydere af store granitsten langs med kysten og

3. Strandfodring af forstranden med sand.

 

 

Kystsikring ud for og vest for Liseleje. Udsigt mod øst. Foto den 30. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring vest for Liseleje:

 

Kystsikring vest for Liseleje, Nordsjælland. Udsigt mod østFoto: 30. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring vest for Liseleje:

 

Kystsikring vest for Liseleje. Udsigt mod øst mod Tisvilde Hegn. Foto: 30. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 Kystsikring vest for Liseleje:

 

 

 

 

Kystsikring vest for Liseleje. Foto i retning mod øst den 30. december 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring vest for Liseleje:

 

Kystsikring vest for Liseleje. Udigt mod øst. Foto den 30. december 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Min vurdering af kystsikringen vest for Liseleje på den 1-2 km. kyststrækning hen mod den offentlige  104 trins trappe ved Hyllingebjerg:

Kombinationen af 10-15 store granitstens bølgebrydere parallel med kysten, skræntfodsbeskyttelse samt tilstrækkelig strandfodring med sand betød at denne kyststrækning modstod orkanens 2 m høje stormflod  og de meterhøje bølger uden fatale skader på kystklinterne.

Kun  eet sted ca. 1-200 meter vest fra Pynten og Læmolen fra 1917 blev ca. 6 meter af kystskrænten skyllet i havet alvorligt tæt på flere beboelser i Liseleje. Netop ud for denne kyststrækning er der ikke etableret bølgebrydere parallel på kysten:

 

Liseleje strand vest for Pynten og Læmolen fra 1917, som ses til venstre i billedets baggrund. Under orkanen Bodil med den 2 meter høje stormflod skyllede havet ind over skræntfodstenene og skyllede ca. 6 meter af skrænten i havet her tæt på 3 boliger til højre i billedet. Der er ingen bølgebrydere parallel med kysten ud for denne ca. 4-500 meter kyststrækning. Foto af Erik K Abrahamsen januar 2014.

 

På følgende foto ses de 3 boliger i Liseleje, hvor havet har skyllet ca. 6 meter af kystskrænten:

Ca. 6 meter af kystskrænten forsvandt i havet tæt på disse 3 huse i Liseleje under orkanen Bodil og den 2 meter høje stormflods landgang den 5-6. december 2013 på  Sjællands Nordkyst:

 

Liseleje. Ca. 6 meter af kystskrænten styrtede i havet tæt på disse 3 huse i Liseleje under orkanen Bodils landgang på Nordkysten af Sjælland. Foto: januar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 Udsigt mod vest fra Pynten i Liseleje:

 

Liseleje Strand. Udsigt mod vest fra Pynten og Læmolen fra 1917 . De 3 ramte huse ud til skrænten som er nævnte ovenfor ses i billedets venstre side. Foto januar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra Pynten på Liseleje strand mod vest under orkanen Bodils og den 2 meter høje stormflods “landgang” på Nordsjællands kyster den 5-6. december 2013:

Foto er taget fra samme position som ovenstående foto.

Klik på foto og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Liseleje Strand. Foto mod vest fra Pynten under orkanen Bodils landgang på Nordkysten den 5-6. december 2013. Foto den 6. december kl. ca. 13.30 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring ved Liseleje strand, som ligger øst for Liseleje by:

 

 Kystsikringen består af:

1. bølgebrydere af store granitsten parallel med stranden,

2. Klittop- og klitfods beskyttelse med pleje og beplantning,

3. Strandfodring med sand.

 

Liseleje strand øst for byen. Udsigt mod øst mod Melby Overdrev og Tisvilde Hegn. Tisvildeleje ses helt ude i horisonten. Foto: 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Orkanen Bodil rammer Liseleje Strand med en 2 meter høj stormflod og meterhøje bølger den 5-6. december 2013:

 

Udsigt mod øst med Liseleje Strand, Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje helt ude i horisonten:

Foto: fredag den 6. december 2013 kl. ca. 13.30 af Erik K Abrahamsen:

 

Nedenstående foto er taget fra samme position som ovenstående foto:

 

Kystsikring ved Liseleje strand:

 

Udsigt mod øst mod Liseleje Strand, Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje helt ude i horisonten:

 

Kystsikring ved Liseleje strand. Udsigt mod øst mod Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje helt ude i horisonten. Foto: 31. december 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Orkan Bodil rammer Liseleje Strand med en 2 meter høj stormflod og meterhøje bølger den 5.-6. december 2013:

 

Udsigt mod vest med Pynten og læmolen fra 1917 helt dækket af stormfloden:

 

Ovenstående foto: Liseleje strand. Udsigt mod vest mod pynten og læmolen fra 1917 helt dækket af vand. Foto: Under orkanen Bodil “landgang” på Nordsjællands Kyst fredag den 6. december 2013 kl. ca. 13.30 af Erik K Abrahamsen.

 

 Liseleje Strand. Udsigt mod vest mod Pynten og Læmolen fra 1917 den 31. december 2013:

 

Dagen derpå, efter orkan Bodil – lørdag den 7. december 2013: havet trækker sig langsomt tilbage og bølgebryderne dukker op af havet:

 

Liseleje strand øst for Liseleje by. Udsigt mod øst mod Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje helt ude i horisonten. Bølgebrydere parallelle med kysten ses til venstre i billedet. Foto: lørdag den 7. december af Erik K Abrahamsen.

Kystsikring på Liseleje strand:

 

Kystsikring på Liseleje strand. Udsigt mod øst mod Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje helt ude i horisonten. Foto: januar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Naturen egen kystbeskyttelse – klitter ud til kysten ved Liseleje strand, Melby Overdrev og Tisvilde Hegn:

 

Naturens egen kystsikring - klitter ved Liseleje Strand, Melby Overdrev og Tisvilde Hegn. Udsigt mod øst med Tisvildeleje helt ude i horisonten. Foto: januar 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kystsikring er et kontroverselt anliggende, da så mange interesser og myndigheder er involveret:

 – lodsejere, landskabelige og miljømæssige værdier, beskyttelse af boliger og havneanlæg, rekreative og erhversmæssige interesser, 

 – kommuner, regioner og statsinstituioner.

Overordnet bør optimal kystsikring etableres som en nænsom kombination af alle metoder, som jeg har belyst i denne artikel. Der er intet nyt under solen – der ligger årtiers erfaringer for at udbygge og sikre Nordsjællands kyst med kystsikringsanlæg, der både beskytter den enestående smukke natur og sikrer boliger, så de ikke havner i havet.

 

De “hårde” kystsikringsanlæg som bølgebrydere parallel med kysten og skræntsfodsbeskyttelse med store granitsten bør kun anvendes, hvor de er absolut nødvendige.

Strandfodring med sand bør iværksættes overalt på Nordkysten for at sikre en bred og “høj” strandbred med en relativ lav vandstand et par hundrede meter ud i havet. Det vil betyde af bølger “brækker” tidligere og mister deres kraft før de rammer strandbredden.

Sandfodring vil samtidig skabe store brede sandstrande for rekreative formål som badning, surfing m.m. som idag ved Hyllingebjerg, øst og vest for Liseleje og langs den 7 km lange kyststrækning ud for  Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og Tisvildeleje.

 

De 3 Nordjællandske kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør står sammen med Region Hovedstaden og Staten foran en økonomisk og miljømæssig udfordring for i fælleskab med berørte beboere at kortlægge, udforme og igangsætte den optimale kystsikring af Nordsjællands kyst.

Lad os håbe, at alle gode kræfter kan samarbejde om denne enorme opgave, der vil kunne glæde fremtidige generationer.

Klik på fotos og brug din zoomkontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kort over Nordsjælland:

 

 

Kort over Nordsjælland. Foto af Erik K Abrahamsen 2013

 

Copyright tekst og fotos  Erik K  Abrahamsen 2014

All rights reserved

 

Enjoy life – be happy!

 

Melby, Nordsjælland den 27. februar 2014

 

De bedste hilsner

Erik

 

Opdateret den 8. marts 2014

6 Comments

  1. Erik

    tak for god fotodokumentation. Den er nødvendig, for at vise hvor påtrængende det er at få etableret et godt samarbejde om vedvarende sikring af kysten – for vores børns skyld

    Lars

  2. Tack! Vi har bott 25 år som sommergeste og vi kommer tillbage till den fina kysten
    neste år igen!! Vi är fra Sverige.

  3. Hej Erik,

    Tak for indsigten i kystsikringen omkring Hundesteds nordkyst. Jeg har med stor interesse læst dit input til kystbeskyttelse langs med kysten, og jeg ser at du ved nogle lejligheder kommer med input til bedre kystbeskyttelse for nogle af områderne. Jeg ser dog ikke at du kommer med nogle konklusion for bedre kystbeskyttelse i Nøddebohuse.

    Området omkirng Nøddebohuse mod Hald strand har min interesse. specielt den venstre side af bølgebryderne på Hald strand (ved kig mod Kattegat) har min interesse. Mener du der bør anlægges bølgebrydere i vandet, og hvad mener du der skal gøres for at redde kysten, og kan den overhovedet reddes med klimaforandringerne som jo er en realitet som vi må forholde os til?

  4. Hej Frank!

    Tak for din venlige kommentar.

    Jeg har 2. september 2014 skrevet artiklen “Kystsikring langs Nordsjællands Kyst – ved Hald og Nødebohuse genetableres ødelagte diger, bølgebrydere og forstrande efter at stormen “Bodil” ramte Nordkysten den 5.-6. december 2013″.

    I artiklen gør jeg mig overvejelser omkring kystsikringen af hele den ca. 1000 m lange kyststrækning mellem Hald og den østlige del af Nødebohuse. Kysten her er med de høje kystskrænter og mange beboelser helt ud til forstranden ekstrem sårbar for betydelige skader på skrænter og huse. Det var også det der skete, da stormen “Bodil” med den 2-3 m høje stormflod og 5 meter høje bølger ramte kysten i december 2013. Hald Strand er nok den kyst der blev mest ødelagt langs hele Nordkysten af Sjælland.

    Så fremtidig kystsikring skal gennemtænkes før den kommer til at virke optimal. Jeg tror, at der skal anlægges 10-15 bølgebrydere efter Henning Halds design kombineret med en høj og bred skræntfodssikring med store granitsten, som er etableret ud for Vejby Strand her i 2014. Jeg henviser til min artikel fra den 9. september 2014 om kystsikringen ved Holløselund Strand, Vejby Strand, Heatherhill Strand og Rågeleje Strand.

    Med venlig hilsen
    Erik

  5. Hej Erik,

    Tak for din tilbagemelding.
    Selvom det virker som om, at kommunerne langs nordkysten er gået sammen om et project med sandfordring. Det er vel derfor ikke realistisk, at de godkender flere bølgebrydere som dem Henning har lavet indtil en beslutning om denne eventuelle sandfodring har fundet sted. Desværre forventes dette først at være på plads om 2 år (ifølge Halsnæs kommune). Som jeg ser projektbeskrivelsen er der ikke lagt op til bølgebrydere, men udelukkende sandfordring hvilket vel ikke er nok?

    Derfor vil etablering af bølgebrydere skulle ske forpenge af grundejerne, som bor I første række. Det er vel ikke realistisk at dette sker, flere er I forvejen presset ud af deres huse grundet den nødvendige investering I øget kystsikring på deres egen matrikel. Så hvem skal betale for disse 10-15 bølgebrydere som du beskriver?

    Hvad angår kystsikring ved Hald strand så har flere grundejere I første række fået afslag på yderligere og kraftigere kystbeskyttelse præcis som du beskriver nødvendige, og af same årsag har de sat deres huse til salg.

    Jeg synes det ser sort ud, vi har en kommune som ikke har ressourcer til yderligere sikring, og en commune som I mange år har syltet sikringen af kysten, og ja selv kommunens egne arealer er kraftigt misligholdt hvilket har bevirket at infrastrukturen langs kysten er I fare for at styrte I havet. Jeg tror desværre ikke, at hverken kommune eller staten ved hvor alvorlig situationen er langs med Nordkysten.

    Mvh, Frank

  6. Billedtekst c.a 10-15% nede “Nødebohuse. Kystvejen passerer her langs anlagt dige med skråningsbeskyttelse med store granitsten. Foto mod vest den 25. febrauar 2014 af Erik K Abrahamsen”

    Nej, det gør den ikke! Ud over skråningsbeskyttelsen er der ikke noget anlagt. Vejen og vores hus ligger direkte på klitten…..