Nationalpark Kongernes Nordsjælland – klostre, borge og slotte mellem fjord, hav, søer, åer, marker og skove

Oplev 1000 års Danmarkshistorie i Nordsjællands smukke natur mellem Roskilde Fjord mod vest, Øresund mod øst og Kattegat i nord.

Nationalpark Kings Northsealand, Denmark – monasteries, castles, palaces between inlets, seas, lakes, rivers, fields and forests.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen, den 28. november 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

Udsigt fra Harehøj mod Esrum Sø og Gribskov:

 

 

Esrum Sø, Nordsjælland. Udsigt mod syd mod Esrum Sø og Gribskov fra Harrehøj. Foto sommer 2011 af Erik K Abrahamsen

 

 

 

 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er under forberedelse.

 

De politiske beslutninger skal tages af 5 Nordsjællandske Kommuner: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Fredensborg i samarbejde med Miljøministeren. Det er besluttet, at fortsætte den politiske proces med udgangspunkt i de statsejede områder i Nordsjælland:

Arresø og Tisvilde Hegn i vest,

Esrum sø, Gribskov og Store Dyrehave omkring Hillerød,

Gurre Sø og Teglstrup Hegn og Hellebæk skov vest for Helsingør.

Samlet udgør ovennævnte statsejede arealer i Nordsjælland ca. 20.000 ha.

 

Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerlaug er som lodsejere og interesseorganisationer indvolveret i de forberedende analyser og vurderinger omkring kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

 

 

 

 

 

 Kort over Nordsjælland:

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Kort over Nordsjælland, danmark. Foto august 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

Kort over det oprindelige forslag fra 2009 til afgrænsning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Klik på kort link: Danmarksnationalparker.dk . Tak til Naturstyrelsen, Miljøministeriet for lån af dette oprindelige kortforslag fra 2009.

 

Forslag fra 2009 for afgrænsning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forslaget er sat i bero og i 2014 er der påbegyndt nye politiske forhandlinger mellem staten og de 5 nordsjællandske kommuner for  vedtage en ny afgrænsning af Nationalparken med udgangspunkt i de statsejede skove, landbrugsarealer  og søer i Nordsjælland. Tak til Naturstyrelsen under Miljøministeriet for lån af denne kopi.

 

1. DEN CENTRALE DEL AF KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:

 

Naturmæssigt er det centrale område domineret af Gribskov og Esrum Sø nord for Hillerød og af Store Dyrehave, som ligger syd for Hillerød.

I Hillerød ligger Frederiksborg Slot bygget mellem 1600-25, mens Fredensborg Slot ligger i Fredensborg bygget i 1700-tallet og med park og skov ud til Esrum Sø.

Nord for Gribskov og Esrum Sø ligger Esrum Kloster bygget i 1100 – tallet og Esrum Møllegård fra 1500-tallet ved Esrum Å og Esrum Øvre Kanal.

Lidt længere mod nord i Gribskov Kommune ligger resterne af en stor borg fra Middelalderen fra 1300 – tallet: Søborg.

 

Hele Nordsjælland er i Middelalderen domineret af store skove, hvor befolkningen levede af jagt, fiskeri og dyrkning af landbrugarealer, de steder hvor skoven blev ryddet. 

Munkene fra Sydeuropa kom til Nordsjællandi 1100-tallet med nye byggemetoder bl.a. munkesten og teglsten og bragte teknologien for udnyttelse af vandkraft med sig: vandmøllerne.

 

Kongemagten etablerer sig i København i 13-1400 tallet med bygningen af Københavns Slot i 1400-tallet.

De danske kongerne har i de følgende århundreder brug for fødevarer til København  Slots husholdning samt steder, hvor de kunne rekreere gennem jagt, afslapning og fest. Nordsjælland lå tæt ved Hovedstaden København og havde alt hvad kongernes hjerte kunne begære.

 

Frederiksborg Slot i Hillerød:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Frederiksborg Slot i Hillerød bygget mellem 1602 og 1625 af Kong Christian den 4.Til højre ses det store Porttårn, der er indgangen til den ydre gård med 2 bygninger: Slotherrens Hus mod vest og midt i billedet og Kancellibygningen mod øst. Til højre ligger bygninger fra 1500-tallet opført af Frederik 2  på den sydlige ø. Til venstre ses det 3-fløjede slot på den nordlige ø med Kirkefløjen  og Riddersal mod vest. Foto november 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Kong Frederik den 2 overtager i 1560 den befæstede gård Hillerødsholm, som kongen ombygger til et jagtslot og hovedsæde for sine ejendomme i Nordsjælland. Kongens søn den senere Christian den 4 kommer til verden på slottet i 1577 og bliver allerede som 19-årig kronet som konge over Danmark-Norge i Vor Frue Kirke i København i 1596.

I 1602 river Kong Christian den 4 store dele af Frederiksborg Slot ned og opfører det nuværende pragtslot i nederlandsk renæssance stil  i røde teglsten og sandstens dekorationer.

 

Slottet er opført på 3 øer:

1.  Den sydlige ø med bygninger fra 1500-tallet opført af Kong Frederik 2,

2.  Den mellemste ø med indgangsporten Porttårnet og omkranset af Slotsherrens Hus mod vest og Kancellibygningen mod øst og med  Neptunfontainen midt i gården udført af Adriaen De Vries i 1620. Idag står der en kopi, da svenskerne tog den originale vandkunst som krigsbytte i 1659.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Den ydre Gård på den mellemste ø af Frederiksborg Slot. Til venstre og midtfor ses Slotsherrens Hus placeret mod vest og midt i gårdens ses kopi  af Neptunfontainen oprindeligt udført af Adriaen de Vries i 1620. Til højre ses slottes Kirkefløj med Slotskirken og Riddersalen på etagen ovenover kirken. Foto november 2013 af Erik K Abrahamsen.

 

3.  Den nordlige ø med det 3 – fløjede og 4 etagers  slot med Kongefløj mod nord, Prinsessefløj mod øst og Kirkefløj med Slotskirke og Riddersal mod vest.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Frederiksborg Slot opført 1602-25 med 4 etages kongefløj midtfor mod nord, til højre Prinsessefløjen mod øst og til venstre Kirkefløjen med Slotskirken og Riddersalen på etagen ovenover mod vest. Foto november 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Og her er der vand i Neptunfontainen udført af Adriaen de Vries i 1620.

Det er en kopi efter den originale som er endt på slottet Drottningholm i den Stockholmske skærgård, som svensk krigsbytte under den dansk-svenske krig 1657-60:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Neptunfontainen (kopi) opstillet i den ydre forgård på Frederiksborg Slot. Den originale fontaine udført af Adriaen de Vries tog svenskerne som krigbytte sammen med talrige uvurderlige kostbarheder fra Frederikborgs Slot, som svenskerne tillige med Kronborg havde okkuperet i 2 år i 1658-60. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Slotskirken Frederiksborg Slot:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Slotskirken i Frederiksborg Slot. Slotskirken er den originale opført 1602-25, idet Slotskirken ikke blev ødelagt under den store brand i 1859 og som ødelagde store dele af Konge- og Prinsessefløjen. Foto november 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Ridderrsalen I Kirkefløjen:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Riddersalen, Frederiksborg Slot. Riddersalen er placeret i Kirkefløjen på etagen oven over Slotskirken. Foto november 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Frederiksborg Slotshave er en barokhave udført af J.C.Krieger under Kong Frederik den 4 1720-24:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Frederiksborg Slotshave opført 1720-24 og genskabt og renoveret 1993-96. Slotshaven er en barokhave med en markeret centralakse i 4 afsatser og med kaskader af vand, der kommer fra 2 højtliggende søer i haven. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Frederiksborg Slot med barokhave:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Frederiksborg Slotshave. Udsigt od over barokhavens centralakse med kaskader for vand gennem 4 afsatser ned mod Slotssøen. Frederiksborg Slots Kongefløj vender mod nord ud til søen. Til højre for og i forlængelse af Kongefløjen mod vest ses Løngangen, der over en kanal danner forbindelse med Audienshuset. Møntporten går gennem Audienshuset og fører ind til Carrouselgåden med ringridning. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Store Dyrehave:

I 1560 samler Kong Frederik 2 alt krongods i Nordsjælland, hvor Frederiksborg Jagtslot bliver dets administrative hovedsæde.

Nord og syd for Hillerød ligger store skovområder og kongens søn Kong Christian 4 opfører et stort jorddige som en firkant for at opdrætte heste. Hestene gik frit runt i “stod”, som bestod af en hingst og 10-20 hopper. Kongen ønskede at skabe en hårdfør hesterace  – så det meste af året måtte hestene klare sig selv.

Hans søn Kong Christian den 5 oplevede på rejse i Frankrig i 1660´rne Parforcejagten og blev så begejstret,  at han ønskede at indføre denne jagtform i Danmark. Mellen 1670-80 anlægger Kongen et stjerneformet vejnet i Store Dyrehave her syd for Hillerød med henblik på

PARFORCEJAGT:

Før jagtens begyndelse udvælges en kronhjort, som sættes fri. Når jagtselskabet på hest og med hunde har lokaliseret hjorten signaleres med horn til Kongen, som befinder sig i Vejstjernens centrum. Herfra har kongen med sit følge overblik over hele jagtområdet gennem de lange kig ad de 8 veje, der udgår fra “Stjernens” centrum. Nu begiver Kongen med følge af ryttere og hunde efter hjorten. Når hjorten er løbet træt og segner går kongen frem mod den af hunde fastholdte hjort og støder en speciel fremstillet dolk – en “Hirschfænger” ind i hjortens hjerte.

I Store Dyrhave kan man idag se både de afgrænsende jordvolde og hele det stjerneformede vejssystem med de 8 veje, der udgår fra stjernens centrum og som alle har en nummersten 1-8, som stadig står, hvor de stod, da Store Dyrehave blev anlagt for 350 år siden.

 

Kort over Hillerød, Store Dyrehave og Gribskov:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Kort over Hillerød, Store Dyrehave og Gribskov, Nordsjælland. Foto november 2014 af Erik k Abrahamsen

 

Gribskov og Esrum Sø:

 

Gribskov strækker sig i en længde på ca. 12 km nord for Hillerød langs Esrum Sø. Skoven er Danmarks næststørste med et areal på 5500 ha svarende til 56 km2. Før Reformationen anlagdes mindre landsbyer i skoven og den benyttedes af lokale beboere og munkene i Esrum Kloster til husdyropdræt for græsning og skovdrift.

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Kort over Gribskobs sydlige del omkring Nødebo. Kilde: Folder “Gribskov – Nødebo, Vandreture i Statsskovene nr. 79  udgivet af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Tak til Naturstyrelsen for lån af kortet. Scannet 27. november 2014.

 

Efter reformationen i 1536 hvor alle den katolske kirkes ejendomme og jordbesiddelser i Danmark blev overdraget til Kongen som krongods bliver Gribskov en del af Nordsjællands krongods og lagt ind under Frederiksborg Slot i 1560.

Under Kong Frederik 2 (1559-88), Kong Christian 4 (1588-1648), Kong Frederik 3 (1648-70) og Kong Christian 5 (1670-99) i perioden 1560-1700 undergår Gribskov store forandringer.

Opførelse af Frederiksborg Slot 1602-25 gør Hillerød og omegn til kongenes hovedsæde i Nordsjælland.  Skoven kan forsyne slottet med brænde og vand til slotssøen. Samtidig opretter Kong Christian den 4 et stutteri til opdrætning af heste i skoven. Kongen anlægger 6 store indhegninger med jordvolde langs Esrum Sø og i Gribskov østlige del. Disse indhegninger kaldes vange og hestene blev passet af 6 vangemænd, der boede i huse – vangehuse – langs søen.

Fra Gribsø i Gribskov blev der gravet en kanal for forsyning af rigelige vandmængder til Frederiksborg slotssø, vaskeri og slotsmølle.

Idag kan man opleve rester af alle disse anlæg i Gribskov: kanalene og græsnings vangene. Vangehusene er nu afløst af skovløberhuse, hvor der ligger 2 langs Esrum Sø.

I 1670-80 anlægger Kong Christian den 5 store stjerneformede vejnet til Parforcejagten midt inde i Gribskov. Alle disse anlæg kan ses og opleves idag og bruges flittigt af enhver, der besøger skoven – til fods, på ski, i slæde, løb, på cykel m.m.

 

Esrum Sø set fra Gribskov i retning mod Fredensborg:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Esrum Sø. “Vaskestedet” – offentlig bålplads for overnatning i telt og som ligger her i Gribskov ved Ratjensvej, som går fra Nødebovej (Vej nr. 227) ved et vangehus, som ligger ud til vejen. Udsigt fra “Vaskestedet” i retning syd-øst mod Fredensborg på den østlige siden fra søen. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Esrum Kloster og Esrum Møllegård:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Esrum Kloster grundlagt ca. 1150 af Benediktiner  ogCisterciensermunke fra Frankrig. Udsigt mod Økonomigårdens sydlige fløj med en vestlig del (til venstre i billedet) bygget i  slutningen af 1300-tallet, mens den østlige det er bygget ca. 1450. Foto i retning mod nord forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kort over Esrum Kloster, Esrum Møllegåd og nordlige del af Gribskov og Esrum Sø:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Esrum Kloster, Esrum Møllegård, nordlige del af Gribskov og Esrum Sø. Kilde: Folder “Gribskov – Esrum Sø, vandreture i Statsskovene nr. 69 ” udgivet af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Tak for lån af kortet. Scannet november 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Esrum Sø er Danmarks tredje støste sø efter Arresø og Stadil Sø i Jylland. Søen er 8 km lang og 2 km bred med gennemsnitlig vanddybde på 10-20 meter og søen er Danmarks mest vandrige og rene sø.

Fra søens nordside er der å afløb mod nord til Kattegat tæt ved Dronningmølle gennem Esrum Å.

Esrum Kloster  blev grundlagt af Benediktinermunke  i 1140 og fra 1150 videreført af cisterciensermunke Esrum Kloster var et datterkloster under klosteret Clairvaux i Frankrig.

Stedet for klosterets placering var velvalgt tæt på Gribskov, Esrum Sø og i umiddelbar nærhed af Esrum Å.

Munkene fra Frankrig bragte den nyeste teknologi fra Sydeuropa med sig til Danmark: Vandmølledrift og materialeforarbejdning for byggeri af store enheder gennem brug af teglsten: munkesten (mursten) og tagsten.

Esrum Kloster bestod af et stort kirkerum ca. 100 meter langt samt 2 store klostergårde omkranset af klosterbygninger med boliger, hospital, spiseafdelinger og korgange. 

Idag står den sydlige fløj  – “Økonomifløjen” – som er bygget i 2 perioder: ældst den vestlige fra slutningen af 1300-tallet, mens den østlige del af bygningen er opført ca. 1450.

 

Udnyttelse af vandmængden  i Esrum Å, der har en faldhøjde på 9 meter fra Esrum Sø til udmundingen i Kattegat:

Cisterciensermunkene introducerer og forfiner vandmølledriften i Danmark. De bygger en vandmølle ved Esrum Å tæt på klosteret til maling af korn til eget brug og til salg.

Opførelse af vandmøller i Danmark sker gennem hele Middelalderen og ses bl.a ved Mølleåen i Nordsjælland, som de næste 5-600 år bliver begyndelsen til en industrialiseret udvikling  baseret på vandmølledrift: mellem Furesøen og Øresund blev der ved Mølleåen  opført 10-15 vandmøller for mel-, kobber-, jern- og klædeproduktion helt frem til 1900-tallet.

Det er Danmarks industris vugge, som blev startet her ved Esrum Å af munke fra Frankrig i 11-1200 tallet og spredte sig til hele Danmark.

 

Esrum Møllegård:

 

Esrum Møllegård udvidet med vandmøllekraft af Kong Christians 4 i 1600-tallet. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Esrum Møllegård – Vandet fra Esrum Å ledes igennem Møllebygningen:

 

Esrum Møllegård opført i 15-16oo tallet. Foto i retning vest. Vandet fra Esrum Å ledes ind i bygningen og driver det store møllehjul, som er placeret midt i den 3 etages møllebygning. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Efter Reformationen i Danmark 1536 overtager den danske kongemagt Esrum Kloster, den daværende møllegård og alle klosterets besiddelser i Nordsjælland bl.a. Gribskov. Klosteret fungerer til 1559, hvor Kong Frederik 2 nedriver Klosterkirken og bruger bygningsmaterialerne til opførelse af Kronborg Slot.

Under Kong Christian den 4  opføres en ny og moderne mølle med Møllegård, som bliver til Esrum Møllegård. Samtidig etableres her stort stutteri med henblik på forædling hesteopdræt. Idag er Frederiksborghesten et resultat af denne forædling.

I 18oo – tallet udgraves en kanal fra Esrum søs nordside til transport af hestetrukne pramme fyldt med træstammer. Fremme ved Esrums Kanals udløb ved Dronningemølle ved Kattegats Kyst blev træstammerne lastet på skibe, som bragte dem til Nordkystens byer og til København som brænde til opvarmning. Prambesejlingen af Esrum kanal ophører i 1870´erne.

Idag kan konturerne af kanalen ses i landskabet langs en natursti.

 

Stampemøllen i Snevret Skov mellem Øvre og Nedre Esrum Kanal:

 

Ca. 500 meter nord for Esrum Kloster ligger Snevret Skov, hvor omlastning af træstammerne mellem Øvre og Nedre Esrum Kanal fandt sted. Træstammerne kurede ned ad en slidske “Væltningen” med et fald på 4 meter og blev så fragtet på pramme videre ad det Nedre løb af Esrum Kanal ud til udskibning ved Dronningmølle ved Kattegats Kyst.

Her ved Esrum øvre og nedre Kanal lå Stampemøllen, som under Englandskrigene 1807-14 blev brugt til industriel fremstilling af krudt. Efter Englandskrigene blev Stampemøllen omdannet til valkeri til valkning (Sammenfiltning) af militærklæde og senere blev Stampemøllen omdannet til sliberi.

 

SØBORG- middelalderborg opført i begyndelsen af 1100-tallet – 4 km syd for Gilleleje og 4 km nord-vest for Snevret Skov og Esrum Kanal:

 

Søborg. Sansynligvis opført af Biskop Eskil i begyndelsen af 1100-tallet, som en kampestens borg omgivet af en jordvold. Foto i retning nord september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Plance over Søborg borgruin:

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Søborg er opført i begyndelsen af 1100-tallet på et næs i den daværende Søborg Sø:

 

Plance over Søborg borgruin. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Biskop Eskil menes at have taget initiativ til opførelse af borgen Søborg i begyndelsen af 1100 – tallet.

Samme biskop Eskil stod for opførelsen af Esrum Kloster efter at han havde inviteret munke fra Benediktinerordenen og fra 1150 munke fra cistercienserordenen i Frankrig til Danmark for at bygge klostre, kirker, skoler og vandmøller.

Disse munke besad den nyeste bygningsteknologi og havde den nødvendige viden og underviningserfaring til at give det danske  samfund et løft både opad og fremad. 

 

Søborg borgruin. Udsigt i retning syd med ringmursanlæg i i kamp- og teglsten fra ca. 1200-tallet. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Fredensborg Slot øst for Esrum Sø:

 

Mindst 200 års krig mellem Danmark og Sverige er afsluttet med freden efter Den Store Nordiske Krig 1700 og 1709-20.

Freden ønsker Kong Frederik den 4  at markere ved at opføre et lyst- og jagtslot tæt på Esrum Sø i Nordsjælland.

Den ældste del af slottet er opført 1720-22 – en hvidkalket kvadratisk centralbygning.

 

Fredensborg Slot opført af Kong Frederik den 4 fra 1720-30 som et lyst- og jagtslot. Foto i retning syd fra den store barokhave som omgiver slottet oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Fredensborg Slot med indkørsel sydfra:

 

Mellem 1720-31 udvidedes det mindre jagtslot med en 8 – kantet forgård mod syd med 8 mindre huse, barokkirke, staldbygninger, ridebane og Kancellihuset mod øst.

Arkitekt Niels Eigtved tegnede i 1752 de 4 pavillon – tilbygninger ved hovedbygningens hjørner og de 4 høje “skorstene”.

Den ottekantede forgård får sit nuværende udseende i 1770 -74, hvor de otte huse forhøjes med en etage og der åbnes mod syd med indgangsparti flankeret af 2 pavilloner.

 

Fredensborg Slot set fra indkørslen sydfra. Foto i retning nord oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Fredensborg Slotshave med Norges- og Danmarksmonumenterne:

Kong Frederik den 4 opfører Fredensborg jagt- og lystslot som et minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig 1709-20 med Sverige og en fredsaftale om at bilægge den 200 årige krig mellem Danmark og Sverige.

Danmark har nu endegyldigt for altid afgivet Bohuslän, Skåne, Halland og Blekinge samt i Norge Härjedalen og Jämtland til Sverige. Danmark/Norge og Sverige er nu ligeværdige stormagter.

Og netop denne aftale indleder en enestående lang fredsperiode i Danmark, der varer de næste 80 år frem til Englandskrigene 1801-14 og Danmarks helt store nederlag sammen med Napoleons Frankrig og stadfæstet af sejrherrerne under Wienerkongressen i 1814-15, hvor Norge forlader det danske rigsfælleskab og går i union med Sverige.

 

I 1760-70 skaber billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) disse 2 enestående monumenter over Danmark og Norge som fællesrige med et væld af symboler:

Danmarks- og Norgesmonumenterne.

 

Baggrunden for Kalmarunionen indgået i 1397 mellem Danmark, Norge og Sverige  – en fælles union der de næste 323 år skaber kiv, strid, hævn og krig mellem de 3 broderfolk helt frem til 1720 hvor tvistighederne bilægges:

 

Danmark og Norge havde rigsfællesskab fra 1380 til 1814, ialt 434 år.

 

Rigsfællesskabet opstod efter at Valdemar den 4.  Atterdags ( Dansk konge 1340-75) datter Margrete blev gift med den norske Kong Håkon den 6.

De fik sammen en søn Olav (1370-87). Olav blev som 5-årig i 1375 valgt til konge i Danmark og efter sin fars kong Håkons død i 1380 som 10-årig tillige valgt til konge i Norge.

Olavs mor Margrethe blev formynderske for sønnen i både Danmark og Norge.

Olav dør som 17-årig i 1387 og hans mor Margrete bliver kort efter hyldet som Dronning Margrete den 1., hersker over Danmark og Norge.

 

1397  indgår Danmark/Norge og Sverige et forfatningsmæssigt grundlag for en fælles Union (Kalmarunionen) med Dronning Margretes søsterdatters søn Erik af Pommern som unionskonge.

Efter Dronning Margrete den 1.´s død i 1412 udnævnes Erik 7. af Pommern (1412-39) som konge over Danmark/Norge.

Danmark/Norges Union med Sverige går i definitiv opløsning i 1521 efter  Det Stockholmske Blodbad iværksat mod den svenske højadel i 1520 af den danske kong Christian den 2. ( 1513-23).

 

 

Fredensborg Slotshave er ny- og rekonstrueret og alle mindesmærker og skulpturer er nyhugget i perioden 2008-13.

Slotshaven med de nyhuggede  monumenter og skulpturer blev indviet 17. september 2013.

 

Slotshaven er tegnet af J. C. Krieger med udgangspunkt i den tidligere gård Østrups anlæg af Dyrehave til Parforcejagt med stjerneformede radierende veje udgående fra et centralt punkt. 

 

Danmarksmonumentet til venstre og Norgesmonumenet til højre i billedet. Udført af billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70. Fredensborg Slotshave med den halvcirkulære lysthave nord for slottets hovedbygning med 7 radierende alleer er nykonstrueret og sammen med alle Wiedewelts skulpturer, som er blevet nyhugget af Kolds Stenhuggeri 2008-13 og indviet 17. september 2013. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Danmarksmonumentet i Fredensborg Slotshave:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Danmarksmonumentet, Fredensborg Slotshave. Soklen er nyhugget i blå-grøn norsk marmor, mens kvindefiguren og symboler er nyhugget i hvid italiensk marmor af Kolds Stenhuggeri 2008-13. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Kvinden holder rigsvåbnet med  3 u-kronede løver og 9 hjerter.

Rigsvåbnet stammer helt tilbage til Kong Knud den 6 ´s segl fra ca. 1194 med 3 u-kronede løver og hjertelignende figurer. Løverne fik kroner på i 1200-tallet, mens hjerterne blev til 9 stk. i 1500 – tallet.

Idag hedder Rigsvåbnet Statsvåbnet og er et gult skjold med blå kronede løver, røde hjerter og en kongekrone på toppen af skjoldet.

Norgesmonumentet:
Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Norgesmonumentet udført af Johannes Wiedewelt 1760-70. Foto 3. oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Tekst til ovenstående foto:

Norgesmonumentet i Fredensborg Slotsanlæg. Soklen er af blågrå norsk marmor mens kvindefiguren og skjoldfigurerne er af hvid italiensk marmor og nyhugget af Kolds Stenhuggeri 2008-13. Foto: 2. oktober 2013.

 

Den centrale Brede Alle udført af N. H. Jardin i 1760-70 med skulpturer udført af Johannes Wiedewelt:

 

Fredensborg Slotspark. Brede Alle med skulpturere udført af Johannes Wiedewelt mellem 1760-70. Foto i retning nord-vest mod Esrum Sø oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

Ovenstående foto:

Fredensborg Barokhave. Den centrale sigtelinie “Brede Allé” fra Slottets Havesal og trappe mod nord og mod Esrum Sø som ses i billedets baggrund. De 2 skulpturer “Bortførelse” udført af billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadwad Stenhuggeri 2008-13 ses forrest i billedets venstre og højre side. Midt på græsplænen ses de 4 Trofæ skulpturer, der er tilbagehugget/repareret af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013.

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Skulpturer af Johannes Wiedewelt  i Brede Alle:

 

Fredensborg Slotshave. Skulpturer udført af Johannes Wiedewelt i 1760´erne. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

Ovenstående foto:

Forrest til venstre ses skulpturen “Bortførelse” som forestiller Paris og Helena hentet fra den græske mytologi. Skulpturen er genhugget af Raadvad Stenhuggeri 2008-13 i bremersandsten fra original skulptur udført af Johannes Wiedewelt 1760-70.

Bagest til højre:

Skulptur “Bortførelsen” Æneas og Anchises. Her er det mere sønnen, der redder sin gamle far på  sin ryg mere end det er en bortførelse. Udført af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget af Raadvad Stenhuggeri i bremersandsten 2008-13: Foto: 2. oktober 2013.

 

Skulpturer af Johannes Wiedewelt opstllet i Brede Alle, Fredensborg Slotshave:

 

Skulpturer i Brede Alle, Fredensborg Slotshave udført af Johannes Wiedewelt 1760-70 og nyhugget i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Indviet 17. september 2013. Foto 3. oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

Ovenstående foto:

Brede Allé, Fredenborg Slotshave. 2 skulpturer “Bortførelse” af Johannes Wiedewelt 1760-70 placeret i den centrale græsplænes kanter. Tll venstre skulpturen Zefyr og Flora og bagest til højre skulpturen Perseus og Andromeda. Perseus befrier Andromeda, der er lænket til en klippe. Begge skulpturer er nyhuggede i bremersandsten af Raadvad Stenhuggeri 2009-13. Foto: 2. oktober 2013

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.

 

Fredenborg Slot set fra slotshaven:

 

Fredensborg Slot set fra slotshaven. Foto 3. oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Model over Fredensborg Slot og Barokhave:

 

Model over Fredensborg Slot og barokhave samt Dyrepark. Foto august 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

2. DEN ØSTLIGE DEL AF KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:

 

Den østlige del af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland udgøres af Fredensborg og Helsingør kommuner.

 

Kort over Helsingør Kommune:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Kort over Helsingør Kommune i Nordsjælland. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse.

 

Øst for Esrum Sø og landsbyen Tikøb ligger Gurre Sø på 200 ha og en vanddybde på ca. 4 meter.

Søen ligger i et større skovområde på 1000 ha. med Gurre Vang i syd, Horserød Hegn nord, Risby Vang og Klosterris Hegn i nordvest.

Store landbrugsområder nord for søen tilhører herregårdene Sauntegård og Borsholm gård, mens der mod syd ligger store gårde, hvis landbrugs arealer støder op til Krogenberg Hegn og Danstrup Hegn.

 

Gurre Borg ved Gurre Sø:

 

Gurre Borg påbegyndt i 1100-tallet og udbygget med ringmur af munkesten med 4 tårne af Kong Valdemar den 4 Atterdag 1360-70. Foto i retning vest efterår 2008 af Erik K Abrahamsen

 

Gurre borg blev bygget i 1100-tallet  på en holm helt omgivet af vand mellem Store og Lille Gurre Sø. Den bestod af et stort centralt tårn af kampesten omgivet af befæstning af træ (palisader). 

I midten af 1300- tallet udvider Kong Valdemar 4 Atterdag borgen med 4 høje tårne af munkesten og med en firkantet ydre ringmur af munkesten.

Borgen lå på en holm helt omkranset af vand og med adgang til borgen via en pælebro til porten i sydmuren.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Planche over Gurre Borg:

 

Planche over Gurre Borg, ved Gurre Sø i Nordsjælland. Foto efterår 2008 af Erik K Abrahamsen

 

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov:

 

 I området nord for og mellem Gurre Sø og Helsingør ligger et enestående naturområde domineret af skov, moser søer, bakkedrag og skrænter, der skråner ud til Nordsjællands kyst mod Kattegat:

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.

 

Området er  på ca. 800 ha og er en del af Kronborg Statsskovdistrikt på ialt 4500 ha.

 

Bondedammen ved Hellebæk Ledhus i Hellebæk Skov og 200 meter fra Hammermøllen. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Hellebæk Ledhus ved Bondedammen og 200 meter fra Hammermøllen:

 

Hellebæk Ledhus ved Bondedammen mellem Bondedamsvej og Bøssemagergade kun 200 meter fra Hammermølle. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Landskabet er dannet for ca. 12.000 år siden af en enorm ismasse “Øresundsgletcherens” fremstød mod nord.

Mellem morænebakkerne er der ved isens smeltning dannet søer, åer og moser i de smalle lavninger.

Mod kysten ved Kattegat har Stenalderhavet formet store kystskrænter og senere har den hævede tidligere havbund skabt et forland til bebyggelser langs hele Nordsjællands Strandvej: bl.a. Hellebæk, Julebæk og Ålsgårde.

Nordsjælland kyst mod Kattegat – Hellebæk:

 

Hellebæk. Nordsjællands Kyst mod Kattegat – bebyggelser på det smalle og hævede forland mellem havet og kystskrænterne – altsammen dannet af ismasserne  for 12.000 år siden og det efterfølgende Stenalderhav for ca. 6-8000 år siden og senere landhævninger. Foto i retning vest september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Hammermøllen i Hellebæk Skov:

 

Hammermøllen i Hellebæk Skov. Bygget i 1765 til fremstilling af gevær- og pistolløb. Restaureret fra 1960 og indviet i 1982. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Frederik den 2 påbegynder opførelse af Kronborg Slot i 1574 og har brug for vanddrevne møller og smedier.

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov ligger relativ tæt på Kronborg og området er ideelt for anlæggelse af dæmninger og kanaler til vandmølledrift.

Så fra 1597-1600 anlægges Kronens våben- og metalværksteder samt kobber-, støbe- og valsemøller og en hel by opstår -Hellebæk- omkring Hellebæk Å med tilløb af rigelige vandmængder fra Bondedammen, Kobberdammen, Klaredammen, Sortesø og Klaresø.

Den nuværende Hammermølle blev opført i 1765 og fremstillede gevær- og pistolløb, som i andre nabomøller blev slebet og boret før den endelige prøveskydning i Probérhuset kun 200 meter nord for Hammermøllen. Her tæt  på geværproduktionen ligger en lang række arbejderboliger i Bøssemagergade. Den årlige produktion var 3-6000 geværer. Produktionen ophørte i 1870.

 

Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:

 

Hammermøllen i Hellebæk Skov. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Hammermøllen med med møllehjul og hammerværket forfaldt, men i 1960 gik Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, Nationalmuseet og Kronborg Statsskovdistrikt igang med at restaurere og genopføre møllen, møllehjul og hammerværket ud fra de originale tegninger og rester af fund af fundamenter, møllehjul og hammerværket på stedet.

I 1982 blev Hammermøllen i Hellebæk Skov  indviet i den nuværende skikkelse og er åben for publikum for besøg på museet og i hammerværket.

 

Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:

Gevær- og pistolfremstilling fra vandmøllefabrikkerne i Hellebæk Skov:

 

Hammermøllen i Hellebæk Skov. Her ses de 2 store hamre som bankede på de rødglødende jern til fremstilling af gevær- og pistolløb. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Video der kan ses i Hammermøllens Museum for vise fremstillingen af gevær-og pistolløb ved hamring på det rødglødende jern:

 

Videofilm, der viser fremstillingen af gevær – og pistolløb ved hamring  og samtidig formning på det rødglødende jern. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Geværer og pistoler fremstillet på Hammermøllen og på nærmeste vandmøller og værksteder beliggende i Hellebæk by og skov i perioden 1765-1870:

 

Geværer og pistoler fremstillet i værksteder og vandmøller i Hellebæk by og skov. Foto i Hammermøllens Museum i Hellebæk september 2013

Hammerværket i Hammermøllen i Hellebæk Skov:

 

Hammermølle i Hellebæk Skov. Foto september 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Øst for Hellebæk og Hellebæk Skov ligger Julebæk strand – kun et par kilometer vest for Kronborg Slot i Helsingør:

 

Julebæk Strand, Nordsjælland. Udsigt mod øst mod Kattegat og Kronborg Slot og Sverige til venstre i billedet. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kronborg Slot, Helsingør, Nordsjælland:

 

Kong Erik 7 af Pommern kommer hjem efter en 2- årig pilgrimsrejse til Jerusalem i 1427 og igangsætter byggeri af et borganlæg “Krogen” ved indsejlingen til Øresund ved Helsingør. Det er et kvadratisk borganlæg med ringmur og stenhuse langs indersiden.

Borgen skal opkræve en Sundtold, som Kong Erik 7 af Pommern har pålagt alle gennemsejlende fremmede skibe gennem Øresund. Sundtoldens økonomiske midler tilfaldt Kronen. Øresund var dengang et rent dansk farvand, da Skåne, Halland og Blekinge tilhørte Danmark.

Mellem 1574-85 påbegynder Kong Frederik 2 ombygning af borgen “Krogen” til et nederlandsk-renæssance slot med tårne og spir. Samtidig bygges store fæstningsværker udenom den eksisterende ringmur. Facaderne beklædtes med sandsten og tage af kobber. Slottet fik Nordeuropas største dansesal og i sydfløjen indrettes kirke.

Dele af slottet brændte i 1629 og blev genopbygget af Kong Christian den 4.

Sundtolden blev klækkelig forhøjet, da Kong Erik 7 af Pommern med Kronborg kunne sætte magt bag toldens opkrævning af alle fremmede passerende skibe gennem Øresund og Bælterne. Sundtolden gav Kronen uhyre store indtægter gennem de næste 400 år frem til den blev ophævet i 1857 på foranledning af U.S.A.

Sundtolden var en told, som gjorde Danmark meget upopulær hos de europæiske stormagter England, Holland, Rusland og Frankrig og fra 1660 også Sverige, hvor Danmark mister Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, der fra da af vokser gevaldigt som stormagt.

Nok gav Sundtolden store indtægter til de danske konger gennem  mere end 400 år, men den har samtidig være medvirkende årsag til Rigsfællesskabet Danmark-Norges nedtur fra Europæisk stormagt fra 1380 – 1814 til definitiv lilleputstat efter nederlaget mod Preussen ved Dybbøl i 1864. Slesvig og Holsten mistes af Danmark  – alt land syd for Kongeåen i Jylland. I 1920 vender Nordslesvig efter en folkeafsteming tilbage til Danmark som Sønderjylland.

Et mirakel er det, at Danmark har overlevet som selvstændig stat i mere en 1000 år – først Nordsø-imperiet med England 987 – 1042,Østersø-imperiet 1157-1227 med provinserne Holsten, Pommern, Rygen, Øsel, Dagø og Estland og endelig det Nordatlantiske Imperium fra 1380 med Norge, Færøerne, Island og Grønland og resterne af det frem til idag.

Norge var i rigsfællesskab med Danmark  i 434 år fra 1380 til 1814, hvor de europæiske stormagter efter Napoleonskrigene, hvor Danmark tabte samme med Napoleon overlader Norge i union med Sverige. Norge blev først selvstændig i 1905.

Island blev selvstændig i 1944 under 2. Verdenskrig.

I 1933 anerkender den Internationale Domstol i Haag Danmarks suverænitet over hele Grønland. I 1979 får Grønland selvstyre med egne valg og eget parlament i NUUK.

Færøerne er stadig en del af Det danske Rigsfællesskab.

 

Kronborg Slot med volde og voldgrave mod landsiden til Helsingør. Indgangen til slottet ved broen til højre i billedet. Foto efterår 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Kronborg Slot set fra øst ud til Øresund:

 

Kronborg Slot, Helsingør, Nordsjælland. Udsigt fra stranden ved Øresund i retning vest. Foto september 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Den indre gård i Kronborg Slot:

 

Kronborg Slots indre gård. Foto september 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Interiør i Kronborg Slot:

 

Kronborg Slots interør. Foto september 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Kort over Helsingør Kommune:

 

Kort over Helsingør Kommune. Foto september 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt mod Helsingør fra Kronborg:

 

Udsigt mod Helsingør fra Kronborg. Foto september 2012 af Erik K Abrahamsen

 

 

 3. DEN VESTLIGE DEL AF DEN KOMMENDE NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND:

 

Kort over Nordsjælland:

 

Kort over Nordsjælland. Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Området er naturmæssigt domineret af Arresø med halvøen Arrenæs, Tisvilde Hegn med Tibirke Bakker samt af Holløse Bredning.

I vest ligger Roskilde Fjord, i nord Kattegats Kyst og mod øst ligger landbrugsområder omkring Pøle å, som skaber forbindelse til den vestlige del af Gribskov.

3 nordsjællandske kommuner ligger i området: Halsnæs kommune, Gribskov Kommune og Hillerød Kommune.

 

Området mellen Arresø og Gribskov består af morænebakker dannet under og efter sidste istid for 12.000 år siden og er idag et stort smukt landbrugsområde mellem landsbyerne Tulstrup, Alsønderup, Annisse og søerne Solbjerg Sø og Alsønderup Eng, der begge via Pøle Å har afløb til Arresø.

Kornmark ved Annisse:

 

Kornmark i landbrugsområdet mellem Annisse og Annisse Nord mellen Arresø og Gribskov og syd for Helsinge. I baggrunden til venstre ses en vinmark på en sydvendt bakkeskråning.  Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Bakkelandet ved Arresøens østlige side mellem Annisse og Ramløse:

 

 

Bakkelandet ud til Arresøens østlige side mellem Annisse og Ramløse. Foto i retning vest mod Arresø maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Huse By ved Ramløse Bakker:

 

Huse By mellem Annisse og Ramløse ved østsiden af Arresø. Bondegåden  “Trekroner” her på billedet er en ud af 3 helt ens bondegårde, som alle ligger helt ud til landevejen med kun ca. 50 meters afstand. De er alle 3 bygget af en far til sig selv og som gave til sine 2 sønner. Oplyst til mig af en nuværende indehaver af en af gårdene. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 

Lige syd for Ramløse Å, der løber fra Holløse Bredning ud i Arresø ligger Bækkekrog som en mindre bebyggelse helt ud til østsiden af Arresø:

 

Bækkekrog ved østsiden af Arresø tæt på Ramløse Å´s udløb i Arresø. Foto i retning syd-vest mod Arresø og med halvøen Arrenæs til højre ude i horisonten. Foto oktober 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Arrenakke Bakker  nord for Arresø – 45 meter over havet: 

 

Arrenakke Bakker 45 meter over havet. Udsigt mod syd mod Arresø og halvøen Arrenæs midt ude i søen. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra Arrenakke mod vest ud over vinmarker og Asserbo Golf Club´s 18 hullers golfbane: 

 

Arrenakke Bakker 45 meter over havet. Udsigt mod vest over vinmarker og Asserbo Golf Clubs 18 hullers bane. Foto forår 2014 af Erik K Abrahamsen.

 

Udsigt fra Arrenakke mod Asserbo Golf Clubs 18-hullers bane:

 

Udsigt fra Arrenakke mod Asserbo Golf Clubs 18-hulllers bane. I forgrunden golfbanens green-keeper. Foto i retning vest september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Ved foden af Arrenakke og nord for Arresø ligger Besøgsgården “Grønnehavegård”  ud til Helsingevej:

 

Besøgsgården “Grønnehavegård” ved foden af Arrenakke nord for Arresø. Adresse: Helsingevej 98, Frederiksværk. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt mod Arrenakke Bakker og Asserbo Golf Clubs 18- hullers bane nord for Arresø:

 

Udsigt mod de 45 meter høje Arrenakke Bakker og Asserbo Golf Clubs 18-hullers bane, som ses til venstre i billedet. Foto i retning nord fra Helsingevej ca. 1 km øst for Vinderød. Foto oktober 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Arresø:

Arresø dækker et areal på 41 km2  med en vanddybde gennemsnitlig på 4 meter. I Den danske Stenalder ca. 4000 F. Kr. var Arresø en fjord med forbindelse nordpå direkte til Kattegat.

Igennem de seneste 6000 år har landet ud til Kattegat og hvor Asserbo Plantage ligger idag hævet sig ca. 6 meter. Op gennem Middelalderen lagde sandflugt i Asserbo plantage ekstra 2-5 meter til landhævningen. Det betød, at den tidligere fjord langsomt er blevet til en indsø Arresø.

2 åer – Pøle Å og Ramløse Å tilførte søen frisk vand, mens afløbet mod Roskilde Fjord fandt sted lidt nord for Vinderød gennem Arrenakke Å. Afløbet var smalt, så i lange perioder i løbet af året var der så meget vand i Arresø, at tilstødende lavtliggende landbrugsområder langs søen blev oversvømmet.

 

Udsigt uder over Vinderød plateau og Arresø:

 

Udsigt ud over Vinderød plateau, Arresødal skovene og Arresøen med halvøen Arrenæs til højre i billedet. Præstekorset ved skovriderstien ses midt i billedet. Foto i retning øst vinter 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Arresøkanalen – 2 km lang mellem Arresø og Roskilde Fjord:

I 1717 beslutter Kong Frederik den 4, at der skal udgraves en 2 km lang dyb og bred kanal fra Arresøens vestside ved Arresødal Skov og som skal føre direkte ud til Roskilde Fjord. Samtidig skal det fald på  5 meter, som opstår udnyttes som vandkraft i vandmøller.

Arbejdet er færdigt i 1719.

 

Planche over Arresøkanalen og Arresødal skovene mellem Arresø og Frederiksværk:

 

Planche over Arresøkanalen og Arresødalskovene mellen Arresø og Frederiksværk. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamseen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser  dem i fuld skærmstørrelse.

 

Arresødal – Kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord:

 

Arresøkanal. Kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord. Vandmængde og hastighed reguleres herfra, Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Arresødal Hovedgård fuldført i 1786 af J. F. Classen.

I 1883 købt af Det Classenske Fideikommis, som indrettede hovedgården som reconvalescenthjem:

 

Arresødal Hovedgård opført 1786. Ligger 100 meter fra Arresø Kanalen, ca. 100 meter fra Arresøens vestside og midt i Arresødalskovene. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Sejlads med færge gennem Arresøkanalen i Arresødalskovene ud til Arresøen:

 

Planche ved Arresøkanalen om sejlads på Arresø kanal og ud på Arresø. Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Sejlads  på Arresø kanalen i Arresøsdalskovene:

 

Sejlads på Arresøkanalen i Arresødalskovene. Foto juni 2014 af Erik K Abrahamsen.

 

Udsigt fra udkigspost ud til Arresøen i Arresødalskovene:

 

Udsigtspost ud til Arresøen vestbred i Arresø skovene. Til højre i billedet ses halvøen Arrenæs. Foto i retning øst mod Arresø juni 2014 af Erik k Abrahamsen

 

 Dyre- og fugleliv i og omkring Arresø:

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse og teksten kan læses tydeligt.

 

Arresø. Planche som hænger i udkigshuset her tæt på Arrsøkanalen. Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Fuglelivet i og omkring Arresø:

 

Arresø. Planche som hænger i Udsigtsposten uf til Arresø tæt på Arresøkanalen. Foto sommer 2014 af Erik Abrahamsen

 

Fuglelivet i og omkring Arresø:

 

Arresø. Planche ophængt i Udsigtsposten her hvor Arresøkanalen begynder sit  ca. 2 km løb gennem Arrsødalskovene på dens vej gennem Frederiksværk med udløb i Roskilde Fjord. Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

Frederiksværk, Halsnæs Kommune:

Arresøkanalen passerer under Nørregade i Frederiksværk:

 

Hovedkanalen passerer her under Nørregade i Frederiksværk på vej ud i Roskilde Fjord. Her deler kanalen sig i en hovedkanal og en sidekanal langs Allegade. Foto i retnng øst oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Fra 1728 opstår der langs kanalen agatslibemølle, kanonstøberi, krudtværk og jernstøberier. Virksomhederne brugte alle vandmasserne fra Arresøen som energikilde i vandmøller eller som kølevand.

Omkring alle disse nye fabrikker opstod Frederiksværk By og er som sådan Danmarks første industriby.

 

I 1750´erne anlagde J. F. Classen og etatsråd Just Fabritius Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi, som udvikler sig til at blive en af Danmarks største virksomheder til fremstilling af krigsmaterial.

 

Kanalen langs Allegade i Frederiksværk er en sidekanal. der fører vandmængder frem til Krudtmøllens vandmøller:

 

Arresøkanalen – her en sidekanal langs Allegade, der ses til venstre i billedet. Kanalen fører vand hen til vandmøller i det tidligere Krudtværket – idag museeum ca. 400 meter længere fremme. Broerne over kanalen leder fra Allegade til forretningsgaden Nørregade i Frederiksværk. Foto oktober 2013 af Erik k Abrahamsen

 

Gjethuset er det tidligere Kanonstøberi:

 

Gjethuset var et tidligere et kanonstøberi opført i 175o´erne. Idag er det Kultur- og musikhus. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Hovedkanalen på dens vej gennem Frederiksværk ud til Roskilde Fjord:

 

Arresøkanalens hovedkanal på dens vej gennem Frederiksværk ud til Roskilde Fjord. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Arrenæs – en halvø i Arresø:

Udsigt fra Store Maglehøj – 74 meter over havet mod Arresø og Arrenæs:

 

Udsiigt fra Store Maglehøg mod Arresø og Arrenæs. Foto i retning øst september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Halvøen Arrenæs  er et geologisk og biologisk varierende naturområde. Landskabet er dannet under og efter istiden  med morænebakker, som idag er dyrkede landbrugsarealer, skove, moser, enge og levende hegn.

For af sikre de værdifulde arealer har Staten siden 1967 opkøbt 8 landbrugsejendomme med et samlet areal på 254 ha. På Arrenæs finde 2 statsskove Auderød Skov på 72 ha og Sonnerup Skov på 62 ha. De statlige ejendomme og de 2 skove administreres af Tisvilde – Frederiksværk Statsskovdistrikt med et samlet areal på 387 ha ud halvøens Arrenæs samlede areal på ca. 860 ha.

På halvøen er der 12 fredede bronzealderhøje fra perioden Dansk Bronzealder ca. 1500 f. Kr. De 2 største er Store Maglehøj ca. 70 m.o.h. og Lille Maglehøj ca 27 m. o. h.

 

Planche over udsigten fra Store Maglehøj mod halvøen Arrenæs og Arresø:

 

Planche over udsigten fra Store Maglehøj ca. 70 m.o.h. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom konrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Dronningholm middelalderborg bygget i 1200 tallet:

 

Dronningholm Slotsruin ligger ud til den nordlige del af Arresø på halvøen Arrenæs kun et par meter fra landevejen til Auderød. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Planche over Dronningholm Middelalderborg:

Borgen med en borgbanke på 70 x 70 meter lå oprindelig på en ø omgivet af vand på alle sider og med en stor vold og voldgrav, som ses idag.

Borgen bestod af 2 stk.  30 meter lange fløje af munkesten: en nord- en østfløj. Der har også et et stort otte-kantet tårn i borgen.

Borgen kan være opført af Kong Valdemar 2 Sejr (1202-41) som en gave til Dronning Dagmar.

 

Plance over Dronningholm Middelalderborg bygget i 1200-tallet. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på ovenstående planche.

Dronningholm Middelalderborg omgivet af volde og voldgrave: 

 

I Middelalderen var vandspejlet i Arresøen ca. 6 meter højere end det er idag.

Defor var Dronningholm omgivet af vand på alle sider og voldgravene var fyldt med søvand fra Arresø. 

 

Dronningholm Middelalderborg omgivet af volde og voldgrave. Foto i retning syd september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Auderød skov ligger på den nordligste spids af Halvøen Arrenæs og som nabo til Søværnets Eksercerskole (1958-91):

 

Indgangen til Auderød Skov her som nabo til den nu nedlagte Søværnets Eksercerskole, hvor alle bygninger fra dengang er entakte. Tæt på vejen her ligger Søværnets tidligere idrætsanlæg med atletik- og fodboldbaner samt gymnastiksal. Søværnets Eksercerskole fungerede fra 1958-91 og som Søværnets Grundskole 1991-2008. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Planche over Auderød Skov:

 

Planche over Auderød Skov. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten på ovenstående planche.

 

Udsigt fra Arrenæs Næb i Auderød Skov ud over Arresø: 

 

Auderød Skov. Udsigt fra Arrenæs Næb ud over Arresø. Foto i retning øst september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Bålplads og gratis overnatningshytter i Auderød Skov:

 

Auderøs Skov. Gratis bålplads og overnatningshytte i rydning kun få meter fra Arrsøen. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Naturcenter Auderød Havn ved Arresø som nabo til Auderød Skov: 

 

Naturcenter Auderød Havn her ved Auderød Skov blev indviet den 23. august 2014 og er et rekreativt område for sociale aktiviteter for alle mennesker i aldersgrupper. Naturcentret administreres af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Havnen var fra 1958-2008 en del af Søværnets uddannelsesteder under Søværnets Eksercerskole og senere Grundskole i Auderød. Foto september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra Store Maglehøj  74 meter over havet mod Kregme syd for Arresø og Frederiksværk:

 

Udsigt fra Store Maglehøj 74 meter over havet mod Kregme syd for Arresø og Frederiksværk. Foto i retning syd september 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Holløse Bredning.

 

Kort over områderne nord og øst for Arresø i Gribskov Kommune, Nordsjælland:

 

Kort over landskaberne nord og øst for Arresø i Nordsjælland. Foto sommer 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse kortet tydeligt.

 

Landskabet nord for Arresø og ud til Nordsjællands kyst mod Kattegat er dannet under den sidste istid for 12.ooo siden. Is gletcheren har under fremrykning og senere afsmeltning dannet høje morænebakker gennemskåret af fjorde, søer og åer.

Holløse Bredning var sammen med nuværende Arresø i Stenalderen for 6000 år siden en stor fjord med direkte forbindelse mod nord til Kattegat og vest til Roskilde Fjord og Halsnæs, der lå som en ø midt i dette Stenalderhav.

Senere landhævninger nord for Frederiksværk, Arrenakke og i hele området Melby Overdrev, Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn afskar gennem de næste årtusinder Arresø og Holløse Bredning fra forbindelsen til Kattegat og blev til en sø.

I 15-1600-tallet førte sandstorme meterhøje mængder sand ind over landbrugsområder, gårde og landsbyer her tæt på kysten, hvor nu Tisvilde Hegn ligger. Landbrugsproduktionen opgives midt i 16oo-tallet og gårdene  og landsbyerne forlades.

Idag ligger fundamenterne af disse bebyggelser under et par meters sandlag. I Tisvilde Hegn er den forladte landsby Torup med fundamenter af flere gårde blevet udgravet. 
Udsigt mod Holløse Bredning:

 

Udsigt mod Holløse Bredning fra “Udsigten” i Tibirke Bakker 54 meter over havet. Foto i retning syd oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Planche over sydlig del af Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Holløse Bredning:

 

Planche over dele af Tisvilde Hegn, Tbirke Bakker og Holløse Bredning. Foto sommer 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på planchen.

 

Holløse Bredning set fra kirkepladsen foran Tibirke Kirke bygget i 1200-tallet:

 

Holløse Bredning set fra kirkepladsen foran Tibirke Kirke. Foto i retning syd sommeren 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Oldtidstien – Danmarks ældste stenbelagte vej, 150 meter lang og 3 meter bred:

I Romersk Jernalder fra 500 f. Kr. – 400 e. kr. opstår der regulære landsbyer rundt om i Danmark.  Det betyder udvidet samfærdsel mellem bebyggelserne.

Her omkring Holløse Bredning med den tilstødede Ellemose med Ramløse Å er der nord-syd trafik af dyr, vogne, ryttere og gående ad en 2,5 km lang OLDTIDSVEJ, der idag kan følges fra Bækkebrovej i nord til Landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk i syd. Denne Oldtidsvej er idag afmærket med pæle hele vejen, så den kan følges.

Passagen gennem  Ellemosen skete ad en 150 meter lang og 3 meter bred anlagt stenvej “OLDTIDSSTIEN, som blev fundet under tørvegravning under 2. verdenskrig og derefter frilagt af en arkæologisk udgravning i 1943.

Parallelt med denne stenvej og kun en par meter fra den lå der i Bondestenalderen 32oo f. kr. en pælebro af træ. Dengang var området en fjord arm med salt vand fra Kattegat. Fundamenterne til denne træbro blev fundet under udgravning i 1943.

 

Den 2,5 km lange Oldtidsvej starter her ved Bækkebrovej  og passerer Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning på dens vej mod syd til landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk: 

 

Den 2,5 km. lange Oldtidsvej starter her fra nord ved Bækkebrovej 300 meter vest for Tibirke Kirke og går over Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning på dens vej sydpå til landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk. Den 150 meter lange og 3 meter brede Oldtidssti ses længst borte i billedet til højre for søen. Foto i retning syd sommeren 2013 af Erik k Abrahamsen

 

Oldtidsvejens passage gennem Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning – en 150 meter lang og 3 meter bred stenvej fra Romersk Jernalder 400 f. Kr – 500 e. Kr:

 

Oldtidsstien – den 150 meter lang og 3 meter brede stenvej fra Romersk Jernalder 500 f. Kr – 400 e. Kr.  –  til venstre i billedet passerer Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning.  Midt i billedet og under jordlaget ligger stolptræs fundamenter  fra Bondestenalderen 3200 f. Kr. Yderst til højre i billedet ses stepsten anlagt i Middelalderen for passage til fods gennem Ellemosen. Foto i retning syd sommeren 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Planche om udgravningen af Oldtidsstien:

 

Planche om udgravningen af Oldtidsstien over Ellemosen og Ramløse Å i Holløse Bredning. Foto sommeren 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten på planchen tydeligt.

 

Udsigt ud over søen den i 1999 frilagte sø i Holløse Bredning:

 

Udsigt fra udkigshus ud over den i 1999 frilagte sø i Holløse Bredning. Foto i retning syd-øst sommeren 2013 af Erik K Abrahamsen

 

“Vådområdeplanen for Arresø og opland” fra 1999:

 

Fra Middelalderen og frem til 1920´erne var Holløse Bredning domineret af moser og enge.

 

I 1920´ne besluttede man at dræne hele Holløse Bredning gennem gravning af grøfter og opstilling af pumper og udledning  af vandet via Ramløse Å til Arresøen. Hele Holløse Bredning blev i de efterfølgende årtier drevet som landbrugsjord. I det lange løb var det ikke rentabelt og i 1940´erne lod man det meste af Holløse Bredning springe i krat domineret af pilebuske.

Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 blev der gravet tørv i Holløse Bredning og det var tørvearbejdere, der under gravning stødte på sten fra det som arkiologerne i 1943 udgravede som den 150 meter lange og 3 meter brede “Oldtidsvej” fra Romersk Jernalder 500 f.Kr. til 400 e. Kr.

 

I 1999 påbegynder Naturstyrelsen under Miljøministeriet, som har opkøbt det meste af området i 1990´erne, at iværksætte en genopretningsplan for hele Holløse Bredning: “Vådområdeplanen for Arresø og opland”.

I denne plan indgik også genopretning af 3 andre engsøer: Solbjerg Engsø, Strødam Engsø og Alsønderup Engsø, som alle udleder vand bl.a. gennem Pøle Å til Arresø.

Målet for den iværksatte plan var at reducere forureningen af Arresø med næringsstoffer.

 

Historien om Holløse Bredning: 

 

Genopretningsplanen i 1999 for Holløse Bredning. Foto af planche ophængt i udkigshus ved søen i Holløse Bredning. Foto sommeren 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan læse teksten tydeligt på fotos.

 

Fuglelivet i den genoprettede Holløse Bredning:

 

Fuglene i det genoprettede Holløse Bredning. Foto af planche ophængt i udsigtshud ved søen i Holløse Bredning. Foto sommeren 2013 af erik K Abrahamsen

 

Fugle. og dyreliv i den genoprettede Holløse Bredning, Ellemosen og Ramløse Å:

 

Fugle- og dyreliv i den genoprettede Holløse Bredning, Ellemosen og Ramløse Å. Foto af planche ophængt i udkigshus ved søen i Holløse Bredning. Foto somme r2013 af Erik K Abrahamsen

 

 Køer på græs ved søbredden  i Holløse Bredning:

 

Køer på græs ved søbredden i Holløse Bredning. Den nærmeste ko “spidser øre” – jeg er nok kommet lidt lovlig tæt på det flotte dyr!!! Foto sommer 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

Tisvilde Hegn og Tibirke Bakker.

 

Tisvilde Hegn er Danmarks ældste klitplantage anlagt i 17-1800-tallet.  Tisvilde Hegn dækker et område på ca. 13 km2 mellem Arresøen og Nordsjællands Kyst ud til Kattegat mellem Asserbo Plantage og Tisvildeleje.

 

Kort over Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev,  Tibirke Bakker og Holløse Bredning:

 

Kort over Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Tibirke Bakker og Holløse Bredning. Scannet 2014 fra folder “Tisvilde Hegn, Vandreture nr. 1”, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Tak til Naturstyrelsen for brug af kortet.

 

Klik på foto og brug din zoom kontrol og du ser det i fuld skærmstørrelse og kan læse alle detaljer skarpt.

 

Området her nord for Arresøen er dannet under den sidste Istid for 12.000 år siden. Arresøen var dengang en fjord, der havde forbindelse med Kattegat, hvor idag Asserbo Plantage ligger. Den østlige del af denne Stenalderfjord var i nord afgrænset til de 10-20 meter høje Lerbjerg og Brantebjerg kystklinter, som idag ligger i  Tisvilde Hegn og længere sydpå udgjorde de Bakkelandet mellem Ramløse og Annisse.

Stenalderfjordens vestside var afgrænset til en halvø, hvor idag Frederiksværk ligger og som Arrenæs var en del af og hvis spids mod nord udgjorde de 40-50 meter høje Arrenakke Bakker. Stenalderhavet  havde nord om Arrenakke Bakker direkte forbindelse til Roskilde Fjord, hvor Vinderød Enghave idag ligger på et senere hævet havbund. Stenalderhavet omsluttede hele den nuværende halvø Halsnæs, der dengang var en ø med 20-30 meter høje kystklinter. 

Hele området var siden ældre Stenalder ca. 7000 f. Kr. beboet i spredte bebyggelser langs Stenalderhavets kyster både ud til Kattegat og inde langs fjorde og øer. Området var fortrinligt for fiskeri og jagt.

Senere i Bronzealderen 1700-500 f. Kr. opstår større bebyggelser omkring landbrugs- og husdyrsproduktion.

 

Fra Yngre Stenalder 4000 år f. Kr. og gennem de næste årtusinder hæver landet mellem Liseleje, Asserbo og Tisvilde sig ca. 5-6 meter og afskærer Stenalderfjorden fra Kattegat og Arresø med Holløse Bredning dannes.

I vest hæver stenalderhavbunden sig mellem Vinderød Enghave nord for det nuværende Frederiksværk og landforbindelse skabes til øen, hvor idag Halsnæs ligger med Melby, Torup, Tømmerup, Hundested og Lynæs.

 

Udsigt fra 7 Høje –  7 Bronzealdergravhøje i Melby, Halsnæs ud over Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage i retning øst mod Kattegat og Tisvildeleje ude i horisonten:

 

“Syv høje” i Melby, Halsnæs. 5 bronzealdergravhøje fra ca. 1500 f. kr. (Ældre bronzealder). Udsigt mod øst udover Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn mod Kattegat og Tisvildeleje helt ude i horisonten. Til højre i billedet ses den største af de 5 bronzealdergravhøje. Foto sommer 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

I Romersk – og Germansk Jernalder mellem 500 f. Kr. og 700 e. kr. kultiveres hele området omkring Arresø med landbrugs- og husdyrsproduktion med større og mindre gårde  og landsbyer opstår.

Hele området hvor Tisvilde Hegn ligger idag var opdyrket med kombineret landbrug og fiskeri fra gårde og mindre landsbyer og fiskerlejer ud til Kattegat. 

 

I 15-1600-tallet hærgede flyvesand og storme mellem Liseleje og Tisvildeleje. Sandet dækkede i 2-5 meters tykkelse den opdyrkede landbrugsjord, gårde og landsbyer. I begyndelsen af 17oo- tallet er hele området et stort klitlandskab uden nogen form for beboelse. Lokale bønder havde gennem perioden forsøgt at stoppe sandflugten ved hjælp af risgærder uden større resultater.

I 1724 beslutter Kong Frederik den 4 (Konge af Danmark og Norge 1699-1730) at stoppe sandflugten og overlader arbejdet til en tysker Johan Ulrich Røhl. Med hjælp fra lokale bønder under hoveriarbejde, 100 soldater og 15 vogne fra Københavns Garnison kørte man tang fra stranden ud på sandet, gravede grøfter som man forede med græstørv, satte gærde op og plantede hjælme og marehalm. Allerede i 1730´erne var sandflugten stoppet.

I 1800-tallet besluttede man at plante skov på dette store område med morænebakker, søer, enge og moser. Alt efter jordens beskaffenhed plantedes fyr, gran, eg, bøg og birk.

I 1900-tallet er hele området mellem Liseleje og Tisvildeleje dækket af skov: Liseleje Plantage, Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn.

 

Et rigt dyre- og planteliv.

Idag er alle naturvarianter at finde her nord for Arresø og ud til Kattegat langs den 9 km lange kyststrækning  mellem Liseleje og Tisvildeleje:

Store sandstrande, klitter, kystklinter, morænebakker, dale, skov, hede, enge, søer og kilder.

Det betyder, at der idag er et rigt fugle-og dyreliv med mange og sjældne planter, urter,  mosser og svampe, insekter, sommerfugle, krybdyr og padder bl.a lever vandsalamander og grøn frø  i plantagen.

Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage og Melby Overdrev  er levested for rådyr, krondyr, småfugle og rovfugle bl.a. gråsisken, misteldrossel, hedelærke, markpiber, huldue og sortspætten.

 

Tisvilde Hegn –  planche opstillet ved en af de mange indgangsveje:

 

Planche ved indgangen til Tisvilde Hegn på parkeringspladen ved Asserbo Slotsruin. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

 Lejevej fører gennem Tisvilde Hegn fra Asserbo Slotsruin østpå mod Tisvildeleje:

 

Lejevej, Tisvilde Hegn. Foto maj 2024 af Erik K Abrahamsen

 

Arkæologiske udgravninger af studerende fra Aarhus Universitet og Museum Nordsjælland i den tilsandede Torup Landsby i Tisvilde Hegn:

 

Torup Landsby, Tisvilde Hegn. Nye udgravninger foretages af arkæologistuderende fra Aarhus Universitet og Museum Nordsjælland maj-juni 2014. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra den ca. 20-30 meter høje Brantebjerg kystklint i Tisvilde Hegn i retning vest mod Liseleje og Kattegat:

 

Tisvilde Hegn. Udsigt fra den ca. 20-30 meter høje kystskrænt Brantebjerg i retning vest mod Liseleje og Kattegat. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Samme udsigt mod Liseleje fra Brantebjerg:

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Tisvilde Hegn. Udsigt fra Brantebjeg mod Liseleje og kysten ud for Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Foto i rening vest maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

I Tisvilde Hegn findes 66 fredede bronzealder gravhøje, en bautasten og 2 langdysser.

Harehøje er en af skovens højeste punkter – 48 meter over havet. Her ligger 2 bronzealdergravhøje fra ca. 1500-500 f. Kr.:

 

Bronzealdergravhøj “Store Harehøj” 48 meter over havet. Udsigt i retning nord mod Kattegat. Tisvilde Hegn. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra Store Harehøj fra 48 meters højde ud over Kattegat:

 

Udsigt mod Kattegat fra bronzealdergravhøj “Store Harehøje” – 48 meter over havet. Tisvilde Hegn. Foto i retning nord maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Hvide Høje – 200 meter vest fra Harehøje ligger 6 bronzealdergravhøje  med en bautasten: 

 

Hvide Høje – 6 bronzealdergravhøje og en bautasten, som ses her forrest i billedet. Tisvilde Hegn. Foto i retning nord maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Foran den 20-50 meter høje kystklinter fra Stenalderhavets kystline i Tisvilde Hegn ligger det hævede forland med klitter, hede og lav skovbevoksning:

 

Troldeskoven i Tisvilde Hegn kun 300 meter fra stranden ud til Kattegat:

 

Troldeskoven i Tisvilde Hegn kun ca. 300 meter fra stranden. Foto forår 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Troldeskov i Tisvilde Hegn mellem stranden og Strandvejen, der går mellem Tisvildeleje og Asserbo:

 

Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Skoven er domineret af skovfyr, som er mere end 100 år gamle. De er stærkt snoede og forkrøblede p. gr. a. den golde jordbund og vind og vejr kun 200 meter fra stranden ud til Kattegat. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn:

 

Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Udsigt mod vest mod Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Liseleje Plantage og Liseleje strand og by. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser billederne i fuld skærmstørrelse.

 

Kattegats Kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Udsigt i retning vest mod Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Lisele Plantage og Liseleje strand og by. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt mod øst ud over Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn:

 

Kattegats kyst ud for Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Udsigt i retning øst mod Tisvildeleje. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Troldeskoven og kystklinter ud til Kattegats kyst i Tisvilde Hegn:

 

Kystklinter ud til forlandet ved Kattegats kyst ved Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Længst borte til venstre i billedet ligger Harehøje ca. 48 meter over havet. Stien midt i billedet går gennem Troldeskoven og fører frem til Strandvejen, der går fraTisvildeleje og langs med kystklinterne mod Stængehus og Asserbo Plantage og går videre gennem Melby Overdrev til Liseleje Plantage og Liseleje strand og by. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Strandvejen langs den ca 40-50 meter høje Lerbjerg kystklint i Tisvilde Hegn mellem Troldeskoven og Bisp Absalonsvej:

 

Strandvejen fra Tisvildeleje gennem Tisvilde Hegn mod Asserbo Plantage og Stængehus strand her tæt på de 40-50 meter høje kystskrænter Lerbjerg til venstre i billedet. Foto i retning vest maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Slotsporthus ved indgangen hvor Bisp Absalonsvej møder Lejevej 200 meter fra Asserbo Slotsruin:

 

Slotsporthus ved Bisp Absalonsvej og Lejevej ved en af indgangene til Tisvilde Hegn  ca. 200 meter fra Asserbo Slotsruin. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Asserbo Slotsruin:

Asserbo Slotsruin ved indgangen til Tisvilde Hegn. Borgen er grundlagt af Biskop Absalon i 1100-tallet, som et klosteranlæg og senere ombygget til et borganlæg med volde og voldgrave. 

I 1560 erhvervede Kong Frederik 2 (Konge af Danmark og Norge 1559-1588)  Asserbo Borg med tilhørende Gods og ombygger borgen til Asserbo Slot. Slottet forlades under sandflugten i 1600-tallet og omegnens beboere bruger dele af murværket som byggematerialer til eget brug.

 

Asserbo Slotsruin påbegyndt i 1100-tallet og udbygget af Kong Frederik 2 i 1560´erne. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Planche over Asserbo Slotsruin:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du kan se dem i fuld skærmstørrelse.

 

Planche over Asserbo Slotsruin. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Asserbo Slotsruin med volde, voldgrave og med rester af boliger bygget af munkesten og natursten:

 

Asserbo Slotsruin med volde, voldgrave og ruiner af beboelses bygninger opført af munkesten  og natursten. Foto maj 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Tisvilde Hegn er sammen med Asserbo Plantage, Melby Overdrev og Liseleje Plantage en del af det europæiske netværk NATURA 2000, der har som mål af beskytte områder med sjældne og værdifulde naturtyper, dyr og planter.

Samtidig er området beskyttet af EU- fuglebeskyttelsedirektiv og EU-Habitatdirektiv.

 

Tibirke Bakker.

 

Kort over Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker, Holløse Bredning med den 2,5 km lange Oldstidsvej og den 150 meter lange og 3 meter brede stenvej over Ellemosen. Scannet 2014 fra folder udgivet at Naturstyrelsen.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Tibirke bakker er et 87 ha stort bakket morænelandskab sydøst for Tisvilde Hegn. Der er 5 høje bakker i området på mellem 4o og 57 meter. Tibirke Bakker er som Tisvilde Hegn dannet af isgletcherens fremrykning og afsmeltning under sidste istid for 12.000 år siden.

Tibirke Bakker blev som Tisvilde Hegn ramt af sandflugten i 15-1600 tallet. Sandet er flere steder aflejret i 2-3 meters dybde.

Omegnens bønder har ladet kvæg, får og geder græsse i bakkerne gennem hundredevis af år. Det ophørte under sandflugten.

Kong Frederik den 4 iværksætter tilplantning af Tibirke Bakker  med hjelme og marehalm i 1730´erne og bakkerne blev med årene klædt i lyng, rævling og græs. Fa da af var der igen gode græsningsmuligheder for nabogårdenes kvæg, geder og får.

I 1800-tallet besluttes det, at Tisvilde Hegn skal plantes til med skov, mens Tibirke Bakker skal friholdes og fortsætte som græsningsarealer for omegnens kvægbrug og fårehold.

 

Og sådan står Tibirke Bakker den dag idag:

– store åbne bakker og dale beklædt med lyng, græs, skovfyr, birk, enebær og et mindre antal fritstående træer og buskads:

 

Tibirke Bakker. Udsigt fra en af højene på ca. 50 meter over havet mod Holløse Bredning. Foto i retning syd oktober 2014 af Erik K Abrahamsen

 

I starten af 1900-tallet opkøbte velhavere, kunstnere og andre med penge på lommen jordstykker i Tibirke Bakker med henblik på opførelse af sommerhuse.

I 1916 bliver miljøvenlige arkitekter og planlæggere opmærksom på, at Tibirke Bakker kunne ende med at blive ødelagt af alt for mange bebyggelser og af 100% privatisering.

Disse personer igangsatte en debat, der mundede ud i vedtagelse af regulerende servitutter for udstykningen i Tibirke Bakker: hver grund må ikke være mindre end 1 tønde land og alle opførte ejendomme skal være med stråtage og indgå harmonisk i landskabet. Flere af disse personer dannede iøvrigt Danmarks Naturfredningsforening i 1916.

I 1957 blev 57 ha af Tibirke Bakker Fredet og offentligheden fik adgang til området ad stier og veje og toppen af det højeste punkt på 57 meter over havet “Udsigten” blev fredet med offentlig adgang.

 

Den ca. 1000 meter lange offentlige og afmærkede sti op til Tibirke Bakkers højeste punkt  “Udsigten” 57 meter over havet begynder ved Bækkebrovej 38.

 

 Opstigning ad offentlig sti mod “Udsigten”:

 

Sommerhus i Tibirke Bakker. Offentlig sti op til “Udsigten” 57 meter over havet findes til højre i billedet med trappen op midt i billedet. Foto oktober 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Tibirke Bakker – udsigt mod vest:

 

Tibirke Bakker. Udsigt mod vest. Foto oktober 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

 

Tibirke bakker – udsigt mod syd- vest mod Arresø:

 

Tibirke Bakker. udsigt mod syd-vest til Arresø med halvøen Arrenæs. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Tibirke bakker – udsigt mod vest mod Arresø:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Tibirke Bakker. Udsigt mod vest mod Arresø. Arrenæs ses til venstre i Arresø. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

 

Udsigten 50 meter fra toppen af “Udsigten”:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Tibirke Bakker. Udsigt mod Arresø og halvøen Arrenæs 50 meter fra toppen “Udsigten”. På vejen ses afmærkning med skiltning for retningen til Landvejen og Skoven. Foto oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

Udsigt fra toppen af “Udsigten” – 57 meter over havet mod Holløse Bredning:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Tibirke Bakker. Udsigt fra den højeste af 5 morænebakker “Udsigten” 57 meter over havet i retning syd-øst med Holløse Bredning og den frilagte sø. Foto oktober 2o13 af Erik K Abrahamsen

 

Tibirke bakker – udsigt fra “Udsigten”  Arresø med halvøen Arrenæs:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i fuld skærmstørrelse.

Tibirke Bakker. Udsigt fra “Udsigten” 57 meter over havet mod Arresø og halvøen Arrenæs. Foto i retning syd-vest oktober 2013 af Erik K Abrahamsen

 

 

Links: Danmarksnationalparker.dk

 

På min anden hjemmeside Erik K Abrahamsen Blog tvndk.wordpress.com har jeg  i oktober 2008 skrevet artiklen (klik på teksten):

Bike, run and walk in Gribskov between Esrum Monastery, Esrum Moellegaard and Noedebo village.

Nature experiences and historic adventures in Gribskov and surroundings in ” Nationalpark Kongernes Nordsjælland “.

 

 

Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2014

All rights reserved

 

 

Aktuelt januar 2019:

 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev indviet den 29. maj 2018 (Klik på teksten):

Indvielse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland den 29. maj 2018 af Hendes Majestæt Dronning Margrethe af Danmark

 

I forhold til den oprindelse plan fra 2009 er Nationalparken ved indvielsen i 2018 udvidet med store naturområder med afgrænsning på cirka 26.-27.000 hektar med bl. a.:

 

– en “naturkorridor” mod vest fra Hanehoved ved Frederiksværk med Grønnesse Skov, Sølager, Store Karlsminde kystskrænter samt Lynæs med strandarealer til Roskilde Fjord og Issefjord (klik på teksten):

Winter 2018 at Store Karlsminde slope between Lynæs harbour and Sølager ferry berth – western part of “National Park Kings North Sealand”, Denmark

 

– strandaraler ved Liseleje strand ud mod Kattegat: Stejlebakken med Ishus bygget 1901 for nedfrysning af fisk og “Pynten” med bølgebryder af store granitsten bygget 1911 som opladningplads for fiskerkuttere (klik på teksten):

Den 3´storm over Danmark siden nytår 2019 – oplev Kattegats bølger ramme Nordsjællands kyst ved Liseleje 14. januar 2019

 

-Vinderød Skov, Brødeskov og arealer der udgør Asserbo Golfbane (klik på teksten):

Oplev en af Danmarks smukkeste golfbaner – en runde på 18-huller på Asserbo Golf Club i Nordsjælland

 

-Auderød Skov og Søværnets tidligere eksercerskole (1958-2007) Auderødlejren på halvøen Arrenæs (klik på teksten):

Mit første besøg på Søværnets Eksercerskole i Auderød siden min værnepligt i 1964 – et glædelig gensyn her i oktober 2018

 

 

 

Melby, Nordsjælland den 28. november 2014

 

De bedste hilsner

Erik

 

Opdateret den 25. Januar 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Response