Forår i København 2015 – oplev Torvehallerne, Israels Plads, kirker, torve, parker og baggårde

Spring in Copenhagen 2015 – experience Torvehallerne, Israels Square, churches, squares, parks and backyards.

Tekst og fotos Erik K Abrahamsen, den 16. marts 2015

 

Israels Plads med Torvehallerne:

 

Israels Plads nyrenoveret og i indviet i 2014. I baggrundes se Torvehallerne mellem og Frederiksborggade. Foto den 16. marts af Erik K Abrahamsen

Israels Plads nyrenoveret og indviet i 2014. I baggrunden ses Torvehallerne mellem Vendersgade og Frederiksborggade. Foto den 16. marts af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format og teksten i billedet højre side forsvinder.

 

Jeg bor 60 km. fra København – i Nordsjælland kun 2 km fra Kattegats kyst, Arresø og Roskilde Fjord.

Et par gange om ugen tager jeg til København.

Det giver mig lejlighed til at opleve København Indre By hver uge hele året rundt.

 

Kort over København indenfor Søerne og voldene mod Amager på Christianshavn:

 

Kort over København City med søeren, parker og Købvenhavns Havneløb. Foto 2012 af erik K Abrahamsen

Kort over København City med søerne, parker og Københavns Havneløb: Inderhavnen. Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du kan se det i fuld skærmstørrelse og kan læse teksten. Foto 2012 af Erik K Abrahamsen

 

Her i marts 2015 er jeg på tur rundt i byen med mit kamera:

 

Torvehallerne på Israels Plads – udendørsstader:

 

Torvehaller på Israels Plads. Området mellem de 2 haller med udendørs servering og udsalgg fra frugt-, grønt og blomsterboder

Torvehallerne på Israels Plads. Området mellem de 2 haller med udendørsstader og servering med udsalg fra frugt-, grønt- og blomsterboder.

 

I de 2 Torvehaller er der udsalg fra mere end 60 specialforretninger med varer og råvarer af højeste kvalitet:

 

udsigt gennem hovedgaden i den ene af de 2 torvehaller. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Udsigt gennem hovedgaden i den ene af de 2 torvehaller. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Specialbutik i Torvehallerne med udsalg af vildt og “alt godt fra havet”: 

 

Specialbutik i Torvehallerne med alt godt fra havet. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Specialbutik i Torvehallerne med udsalg af vildt  “alt godt fra havet”. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Specialbutik med udsalg af hummer, jomfruhummer, østers, muslinger og laks:

 

Udsalg fra specialbutik i Torvehaller med hummer, jomfruhummer, østres, muslinger og laks. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Udsalg fra specialbutik i Torvehallerne med hummer, jomfruhummer, østers, muslinger og laks. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Fiskeudsalg fra specialbutik i Torvehallerne:

 

Udsalg af frisk fanger fisk fra specialbutik i Torvehallerne. Foto den 16. marts 2015 af erik K Abrahamsen

Udsalg af frisk fanget fisk fra specialbutik i Torvehallerne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Vue gennem hovedgaden af den ene af de 2 torvehaller:

 

Vue gennem hovedgaden i den ene af de 2 torvehaller. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Vue gennem hovedgaden i den ene af de 2 torvehaller. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Jeg fortsætter min tur på den nyrenoverede Israels Plads som nabo til Zahles Skole og Seminarium og med mulighed for sportsaktiviteter, leg og afslapning:

 

Israels Plads med idrætsanlæg for soprt, leg ao sociale aktivietert. Fot fren 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Israels Plads med idrætsanlæg for sport, leg og sociale aktiviteter. I baggrunden til venstre er der indgang ind til Ørstedsparken. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Israels Plads med sportsanlæg og anlæg for leg og sociale aktiviteter:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stor format.

 

Israels Plads med sportsanlæg og anlæg for leg og sociale aktiviteter. Foto den 16. marts 015 af Erik K Abrahamsen

Israels Plads med sportsanlæg og anlæg for leg og sociale aktiviteter. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Ørstedparken midt i foråret marts 2015 med krokus overalt på de gamle volde og bastioner anlagt i perioden 1640-64, som en del af Københavns befæstning med 12 bastioner mod landsiden og 12 bastioner mod vandsiden:

Forårsidyl på toppen af Hahns Bastion:

 

Ørstedsparken med forårssteminig på toppen af den store bastion. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Ørstedsparken med forårsstemning på toppen af den store bastion. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

På toppen af Hans Bastion.

Statue af Hans Christian Ørsted (1777-1851) – dansk fysiker og kemiker, verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen i 1820.

Siddende på statuens sokkel: 3 norner – skæbnens gudinder fra den nordiske mytologi udført af billedhugger J. A. Jerichau indviet 1876.

Ørstedparken blev åbnet for offentligheden 1879.

 

Statue af H.C. Ørsted 1777-1851, fysiker og kemikser - verdensberømt for opdagelsen i 1820 af elektromagnetismen. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Statue af H.C. Ørsted 1777-1851, fysiker og kemiker – verdensberømt for opdagelsen i 1820 af elektromagnetismen. Siddende på soklen 3 norner – skæbnens gudinder fra den nordiske mytologi. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Jeg fortsætter min tur ind i det gamle Latinerkvarter med Universitetet, Domkirken, Sct. Petri Kirke  og Gammel Torv:

 

2 store brande har ramt København meget voldsomt:

20. – 23. oktober 1728 hærgede en brand byen i 4 dage. Branden startede ved Vesterport og med kraftig vestenvind bredte den sig hastigt mod øst og 4087 huse nedbrændte i det Indre København. Mere end 20.000 mennesker blev hjemløse. 4 kirker: Sct. Petri Kirke, Vor Frue Kirke, Helligåndskirken og Trinitatis Kirke blev ødelagt samt store dele af København Universitetet. Universitesbiblioteket,  der havde til huse i en 900 m2 stor loftsal under Trinitatis Kirkes tag udbrændte med tab af 35.000 værdifulde bøger.

5. – 7. juni 1795 brændte det meste af den sydlige del af Indre København. Ilden begyndte på flådens tømmeroplagringsplads på Gammelholm og bredte sig mod Nikolaj Kirke, som nedbrændte. Derfra spredte ilden sig mod Højbro Plads og husene langs Gammel Strand for at slutte med at nedbrænde Vajsenhuset og Rådhuset på Gammeltorv. 941 huse og gårde nedbrændte.

 

Teglgårdsstræde – bygninger opført efter den store brand 20-23. oktober 1728, hvor mere en 4000 huse og gårde i området mellem Vesterport , Nørreport og Kongens Have nedbrændte til grunden:

 

Teglgårdsstræde i Københavns latinerkvarter. Fot den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Teglgårdsstræde i Københavns latinerkvarter med Ørstedparken i billedets baggrund. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Studiestræde – udsigt mod øst til Domkirken og Universitetet:

 

Studiestræde med Domkirken i billedet baggrund. Foto den 16. marts 2015 af erik k Abrahamsen

Studiestræde med Domkirken i billedets baggrund. Foto den 16. marts 2015 af Erik k Abrahamsen

 

Larsbjørnestræde – udsigt mod Teglgårdsstræde og Ørstedparken i billedets baggrund:

 

Larsbjørnsstræde i latanerkvarteret. Vue i retning mod Teglgårdsstræde og Ørstedparken i billedets baggrund. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Aberahamsen

Larsbjørnsstræde i latinerkvarteret. Vue i retning mod Teglgårdsstræde og Ørstedparken i billedets baggrund. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Nu er jeg nået frem til Gammel Torv i centrum af det gamle København – torvet har været markedsplads i mere end 800 år:

Caritas Springvand med figur, der symboliserer gavmildhedens frugtbare gudinde Caritas med hendes børn – figuren er mere end 1 meter højt og udført og opstillet i 1608 i den daværende brønd for København vandforsyning.

Vandet blev ledt fra Emdrup sø de 3-4 kilometer ind til Gammel Torv gennem udhulede egestammer. Den lokale befolkning kunne hente frisk vand i brønden til bl. a. vask og rengøring.

 

Gammel Torv ved Caritas Springvand:

 

Klik på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Gammal Torv med Caritas Springvand opført i 1608. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Gammal Torv med Caritas Springvand opført i 1608 som del af København daværende vandforsyning. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Bispetorvet med monument for Reformationen i Danmark i 1536, Bispegården og tårn og spir på Sct. Petri Kirke:

 

Bispetorvet med monument til minde om Reformationen i 1536, Bispegården, som var rådhus i 1400-tallet og Sct . Petri Kirkes tårn og spir i baggrunden. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Bispetorvet med monument til minde om Reformationen i 1536, Bispegården, som var rådhus i 1400-tallet og Sct. Petri Kirkes tårn og spir i baggrunden. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Reformationsmonumentet har på siderne 4 bronzeplader, hvis temaer er de 4 centrale elementer i den lutherske reformation:

Dåben, prædiken og nadveren og at relationen mellem det enkelte menneske og Gud ene og alene er gennem Jesus Kristus og at det enkelte menneskes retfærdiggøres  ved Jesus forsonende død på Golgatha kors:

 

Bronzetavle opsat på sidene af Rormationsmonumentet opstille på Bispetprvet 1943. Tema: Den luthershe Reformations vigtigste temaer: prædiken og gudstjeneste på modertsmål og nadverenFoto marts 2015 af erik K Abrahamsen

Bronzetavle opsat på siderne af Reformationsmonumentet opstillet på Bispetorvet 1943. Tema: Den lutherske Reformations vigtigste temaer: Retfærdigørelse ved  Golgatha kors, dåben, nadveren og gudstjeneste og prædiken på det enkelte lands modersmål. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Reformationstiden i Danmark var en brydningstid og meget turbulent.

 

Allerede  mellem 1520-30 fik reformivrige præster tilladelse til at prædike offentligt fra kirker i Haderslev, på Fyn, i Malmø, og i Viborg, bl.a. Hans Tausen og fra 1530 i Helligåndskirken i København.

 

Christian den 2. blev konge i 1513, erobrer Stockholm i 1520 og iværksætter “Det Stockholmske Blodbad” den 8.-9. november 1520, hvor kongen på trods af løfte om amnesti henretter 80 støtter af Rigsforstanderen Sten Sture.

I 1521-22 udbryder der opstand i Sverige ledet af den nyvalgte Rigsforstander Gustav 1. Vasa. I 1522 går Hansestæderne i åben krig mod Kong Christian den 2. og da hans krigspolitik giver den danske befolkning store prøvelser udbryder der i januar 1523 oprør blandt borgere og bønder i Nørrejylland.

Den begavede Kong Christian den 2. er nu presset på alle fronter og er ved at miste modet, som hans rotur frem og tilbage på Lillebælt – mere end 20 gange – før Kongen tager beslutningen om at tage til København og overveje sine muligheder som Danmarks regent. (Begivenheden er beskrevet litterært i 1900-01 af forfatteren Johannes V. Jensen i romanen “Kongens Fald”).

 

Kong Christian den 2´s farbror er hertug Frederik på Gottorp Slot i Slesvig. Hertug Frederik går i 1522-23 i hemmelig alliance med Lybeck og oprørske jyske bisper og rigsråder.

 

I marts  1523 overskrider Hertug Frederik og hans  hærfører Johan Rantzau  med soldater grænsen mod Danmark og erobrer Jylland, Fyn og Sjælland.

Nu må Kong Christian den 2. beslutte sig i en fart!

Den 13. april 1523 sejler Kong Christian den 2. fra København med Orlogsflåden og søger med familie tilflugt hos slægtninge i Nederlandene.

 

Hertug Frederik krones som konge af Viborg Landsting og efter Københavns overgivelse krones Hertug Frederik som Kong Frederik den 1. af Danmark og Norge i Vor Frue Kirke i København.

I 1526 bryder kong Frederik den 1. og Rigsrådet med Rom, idet de vedtager at bispevalg ikke længere skal bekræftes af Paven.

 

Fra Nederlandene forsøger den afsatte Kong Christian den 2. at genvinde kongemagten over Danmark. Kongens forhold til den nederlandske regering er yderst anstrengt. Kongen mister sin kone Elisabeth i 1526 og hans børn tages fra ham, da han overgiver sig til den lutherske lære.

Kong Christian den 2. udruster en flåde og sejler i efteråret 1531 fra nederlandene til Oslo, hvor kongen opholder sig indtil en dansk flåde udrustet af Kong Frederik den 1. ankommer til Oslo sommeren 1532 til forhandling med den afsatte Kong Christian den 2.

1. juli 1532 indgås en overenskomst, hvor Kong Christian den 2. bevilges frit lejde til København med henblik på direkte forhandling med den siddende danske kong Frederik den 1.

Sådan gik det ikke!

Den tidligere danske Kong Christian den 2. sejles ikke til København, men til Sønderborg, hvor han indsættes som fange på Sønderborg Slot den 9. juli 1532.

 

Kong Frederik den 1. dør 10. april 1533 og Rigsrådet beslutter at udskyde kongevalget.

 

Kong Frederik den 1. efterlader en søn hertug Christian, født i 1503  og opvokset i et tysk miljø. Hertug Christian har mødt Luther på Rigsdagen i Worms i 1521 og var drivkraft til gennemførelse af den lutherske Reformation i Tørning og Haderslev len i 1525.

Mens tidligere Kong Christian den 2. sidder som fange på Sønderborg Slot forsøger grev Christoffer af Oldenborg sammen med Lybeck at genindsætte Kong Christian den 2. som konge i Danmark og

 

en borgerkrig udbryder: 

– Grevens Fejde 1534-36.

 

Grev Christoffer af Oldenborg erobrer som Lybecks hærfører Sjælland og Skåne i sommeren 1534. I Malmø har borgerene i  maj 1534 gjort oprør mod Rigsrådet og støtter Grev Christoffer af Oldenborg og hans tropper.

Fyn og i Nørre- og Vestjylland rejser borgere og bønder sig med krav om Kong Christian den 2. genindsættelse som konge af Danmark. Grev Christoffer erobrer Fyn i august 1534 og støtter de oprørske borgere og bønder.

 

Men Hertug Christian har gode kort på hånden:

Den jyske adel har i juli 1534 på et møde i Ry og den fynske adel på et møde i Hjallese  tilbudt hertug Christian den danske krone.

 

I de næste 2 år raser borgerkrigen overalt i Danmark, Slesvig, Holsten samt i Skåne.

 

Hertug Christians hærfører Johan Rantzau slutter fred med Lybeck november 1534. Den jyske adel forsøger med en rytterhær at indtage Ålborg i november 1534, men bliver slået af en oprørsk bondehær syd for Ålborg.

I december 1534 kommer hertug Christian med sine tropper den jyske adel til undsætning og indtager Ålborg og tager bondeoprørets leder Skipper Clement til fange.

 

Og nu samler hertug Christian og hans hærfører Johan Rantzau alle tropper for at erobre Fyn fra oprørske borgere og bønder, der stadig kæmper for at den afsatte Kong Christians den 2. igen bliver konge i Danmark.

 

I marts 1535 går hertug Christians med sine soldater i land på Fyn.

I Juni 1535 besejrer hærfører Johan Rantzau tropper de fynske oprøreres og Grev Christoffers soldater ved Øksnebjerg.

Og nu har borgerkrigen vendt dramatisk til fordel for hertug Christian og hans hærchef Johan Rantzau:

Den skånske adel har med støtte fra den svenske Kong Gustav den 1. Vasa opgivet støtten til grev Christoffer og hans planer for at genindsætte Kong Christan den 2. på den danske trone og kæmper nu mod grev Christoffers tropper.

 

 

Efter sejre over de oprørske bønder og borgere i Jylland og  på Fyn beslutter hertug Christian og hans geniale hærfører Johan Rantzau at handle hurtigt.

 

I Juli 1535 indleder hertug Christian en belejring af København og Malmø.

 

Efter et års belejring overgiver København sig til hertug Christian den 29. juli 1536.

Københavnere havde holdt med sine nationale katolske bisper og først efter at have indtaget byen og afsat og fængslet 4 bisper indførte hertug Christian den lutherske tro, som national statskirke i i Danmark.

Vor Frue Kirke – en gotisk katedral bygget i 1400-tallet med et højt kobbertækket tårn og spir var 3. juledag 1530 (“billedstormen”) blevet udplyndret af reformivrige københavnere, der ødelagde helgenbilleder, kannikestole m. m.,

og nu i efteråret 1536 blev stiftets hovedsæde flyttet fra Roskilde til København: Vor Frue blev landets hovedkirke.

 

 

2 års borgerkrig er slut – aldrig siden har borgere og bønder vendt sig i et så omfattende oprør mod magtens mænd, som siden i Danmarkshistorien har kendt sin besøgstid og indført reformer i samarbejde med danske stænder og borger.

Som det bl. a. skete da Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget 5. juni 1849 – uden sværd og slag: en begyndelse på en demokratisk styreform med adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt og som kommer til fuld udfoldelse med anerkendelse af parlamentarismen i 1901 – at ingen regering regerer imod et flertal i parlamentet (Folketinget).

 

Hertug Christian hyldes som sejrherre i Grevens Fejde og som Kong Christian den 3. hyldes som hersker over:

 

Danmark, Skåne, Halland, Blekinge, Gotland, Øsel, Norge, Færøerne, Island og Grønland.

Samtidig var kong Christian den 3 tillige hertug over Slesvig og Holsten.

 

I Domkirken midt i København blev hertug Christian kronet som Kong Christian den 3. i 1537.

 

Reformationen i Danmark blev gennemført ved rigsmødet i København i oktober 1536, hvor den katolske bispemagt blev afskaffet og kirkegodset lagt ind under kronen.

Kirken i Danmark blev en fyrstekirke, hvor den lutherske tro var eneste tilladte religion.

 

 

Kong Christian den 2. er fange på Sønderborg Slot og opvartes af en soldat Mikkel frem til 1549, hvor Kong Christian den 2. overføres til Kalundborg under mere frie forhold, bl.a.  med adgang til at gå på jagt.

 

Sct. Petri Kirke:

På hjørnet af Sct. Peders Stræde og Nørregade ligger en af København ældste kirker: Sct. Petri Kirke.

 

Sct. Petri kirke opført i gotisk stil i 1600-talet oven på ruiner af tidlegere Sct. Peders Kirke bygget i 1200-tallet. En af København ældste kirker. TiGravkapeller fra 1680-erne i billedets venstre side. Foto den 16. marts 2015 af erik K Abrahamsen

Sct. Petri Kirke opført i gotisk stil i 1600-tallet oven på ruiner af tidligere Sct. Peders Kirke bygget i 1200-tallet. En af Københavns ældste kirker. Del af gravkapeller fra 1648 og 1680-erne ses i billedets venstre side. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Den første kirke Sct. Peders Kirke er opført i 1200-tallet og nedbrændte omkring 1386.

I de næste århundreder bygges den kirke, som vi ser idag i gotisk stil med et stort tårn. Det er Kong Christian den 4 som “sætter” spir på tårnet i 1609 og udvider kirken markant med en korsarm i 1631.

Sct. petri Kirke. Kig gennem kirkeskibet mod alter. Foto marts 2015 af Eriki K Abrajhamsen

Sct. Petri Kirke. Kig gennem kirkeskibet mod alter. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Religionskrige i midten af 1500-tallet betyder, at der kommer mange flygtninge bl.a. fra Tyskland til Danmark. Kong Frederik den 2 iværksætter i 1585, at alle disse tyske flygtninge og indvandrere sammen med hollændere skal have deres egen kirke: Sct. Petri Kirke.

Den tyske menighed i Sct. Petri Kirke var indflydelsesrig med høj social status: del af hofstaben og centraladministrationen.

Ved kirken blev det i 1648 bygget et begravelseskapel med kryptbegravelser. Kapellet blev i  1681-83  udvidet med et trefløjet “store kapel” og senere tilføjet sidekapeller.

Under København Brand 20.- 23. oktober 1728 brændte dele af inventar, spir, tagværk og kapeller – alle de bærende mure stod tilbage. I 1729-31 udbedres skaderne og kirken genindvies i 1731.

 

Sct. Petri Kirk. Alter med maleri tema: Jesu krist himmelfart. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Sct. Petri Kirk. Alter med maleri tema: Jesu Kristi opstandelse fra graven. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

I 1750 donerer Kong Frederik den 5. 10.000 rigsdaler til den tyske menighed med henblik på opførelse af et nyt spir til 20.000 rdl. Menigheden betaler resten og i 1756-57 bygger tømmermester Johan Boye Junge et kobberklædt spir.

4. september 1807 rammes Sct. Petri Kirke af 100 bomber under englændernes bombardement af København – dele af inventaret blev ødelagt, men tårn og spir er uskadt.

Sct. Petri Kirke udgik den skæbne som Domkirken “Vor Frue Kirke” fik: denne gotiske katedral udbrændte til grunden.

Sct. Petri Kirke er Københavns flotteste gotiske kirke fra 1600-tallet med tårn, kobberspir og gravkapeller.

Reformationens ledende mænd i Europa i perioden 1500-1550:

 

Maleri. Tema. Reformatioen i Europa med det leden mænd i perioden 1500-1550. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Maleri i Sct. Petri Kirke. ca. 4 m x 2 m. Tema:
Reformationen i Europa med dets ledende mænd i perioden 1500-1550. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Domkirken i København Vor Frue Kirke opført 1811-29 af C.F. Hansen i nyklassicistisk stil oven på ruinerne af den gotisk katedral, som englænderne skød i sænk under Københavns bombardement 4. september 1807, hvor kirken og nabobygninger med Universitetet nedbrændte:

Vor Frue Kirke:

Statue i bronze af Kong David udført af billedhugger J. A. Jerichau og opstillet i 1860.

 

Vor Frue Kirke - Domkirken i København. Foto den 16. marts 2015 af erik K abrahamsen

Vor Frue Kirke – Domkirken i København. Statue i bronze af Kong David udført af billedhugger J. A. Jerichau. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Vor Frue Kirke – Domkirken i København:

Statuer i marmor af de 12 apostle udført i marmor af billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) og opstillet i kirken 1841.

 

Ved alteret – 2 figurer udført af Bertel Thorvaldsen:

Kristusfiguren i marmor skabt ud fra den bibelske tekst (Matthæus Evangeliet kap.11 vers 28): ” Kommer hid til mig, alle som lider møje og er besværede, og jeg vil give jer hvile”,

Den knælende engel i marmor, der i armene holder muslingeskallen til dåbsvandet.

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Vor Frue Kirke - Domkirken i København. Opført 1811-32 i ny klassicistisk stil af arkitekt C. F . Hansen som også er arktekten bag Domhuset på Nytorv og det i 1884 nedbrændte 2. Christiansborg Slot på Slotshol,men. Foto 2014 af Erik K Abrahamsen

Vor Frue Kirke – Domkirken i København. Opført 1811-29 i ny klassicistisk stil af arkitekt C. F . Hansen, som også er arktekten bag Domhuset på Nytorv og det i 1884 nedbrændte 2. Christiansborg Slot på Slotsholmen. Marmorfigurer udført af Bertel Thorvaldsen udført mellem 1815-41: 12 apostle i kirkeskibet, Kristusfiguren og den knælende engel foran alteret. Foto 2014 af Erik K Abrahamsen

 

Kristusfiguren i marmor udført af billedhugger Bertel Thorvaldsen i 1830´rne:

Korrundingen bag alteret: relief med tema “Jesus gang til Golgatha” udført af Bertel Thorvaldsen.

 

Alter i Vor Frue Kirke med statue af Kristus og engel med muslingeskal i hænderne med dåbevand - begge udført i marmor af Bertel Thorvaldsne. Foto martrs 2015 af Erik K Abrahamsen

Alter i Vor Frue Kirke med statue af Kristus og engel med muslingeskal i hænderne med dåbsvand – begge udført i marmor af Bertel Thorvaldsen. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Kristus statue med budskabet: “Kommer til mig” i marmor udført af Bertel Thorvaldsen:

 

Kristus statuen og Engel med muslingeskal med dåbsvand udført i marmor af Bertel Thorvaldsen. Fot marts 2015 af Erik K Abrahamsenudført i marmor af

Kristus statuen og Engel med muslingeskal med dåbsvand udført i marmor af Bertel Thorvaldsen. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

København Universitet – oprettet 1479 efter pavelig tilladelse givet i brev af 19. juni 1475  givet til Kong Christian den 1. under kongens besøg i Rom.

København Universiet – bygning opført af Peder Malling 1831-36 efter at den tidligere universitetsbygning nedbrændte under englændernes bombardement af København den 3-7. september 1807:

 

Københv Yniversitet opført 1831-36 og Universitesbibliotek. Bygningen er opført 1831-36. Fo

København Universitets hovedbygning opført 1831-36 og Universitesbibliotek mod Fiolstræde opført 1857-61 til højre i billedet. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Jeg fortsætter ad Store Kannike Stræde med Admiral Gieddes Gård:

 

Store kannike Stræde medAdmiral Gjedde Gård opført i 1600 tallet og ombygget med mellem, bag- og baghus og forhus med 5 fags vinduesfacade i 1700-tallet. Hele Admiral Gedds Dård belv gennemrenoveret 1918-20 og er i dag en af de flneste gamle bygninger i København. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Store Kannike Stræde med Admiral Giedde Gård opført i 1600 tallet og ombygget med mellem-, bag- og forhus med 7 fags vinduesfacade i 1700-tallet. Hele Admiral Gieddes Gård blev gennemrenoveret 1918-20 og er i dag en af de fineste gamle bygninger i København. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Rundetårn opført 1637-42 med rebus på facaden mod Regensen udført  efter ide af af Kong Christian den 4.:

– Styr (DIRIGE) lærdommmen (DOCTRINAMET, Den rette kristelige lære) og retfærdigheden (justinam=et gyldent sværd,  HERRE (JAHVEH), i den kronede Konge Christian 4.´s Hjerte.

Rundetårn opført 1637-42 med rebus efter ide af KOng Chruistein den 4. (KOnge af danmark og Norge 1588-1628. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Rundetårn opført 1637-42 med rebus  på facade mod Regensen efter ide af Kong Christian den 4. (Konge af Danmark og Norge 1588-1648). Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Jeg fortsætter til fods ad Købmagergade til Skindergade.

 Skindergade nr. 8 – bindingsværkshus opført 1733:

 

Skindergade nr. 8 opført i 1733efter den store brand i Købengvn i oktober 1728 med 8 fag og gavlkvist på 4 fag. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Skindergade nr. 8 opført i 1733 efter den store brand i København i oktober 1728 med 8 fag og gavlkvist på 4 fag. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Baggåden til bindingeværkhuset i Skindergade 8:

 

Baggård i Skindergade nr.8. Udsigt mod bagbygninger fra huse i Store Kannije Strædeopført efter branden i 1728. Toppen af ndetårn med jerngitter ses bagest i billedet. Fiti den 16. marts 2015 af erik K Abrahamsen

Baggård i Skindergade nr.8. Udsigt mod bagbygninger fra huse i Store Kannikkee Stræde opført efter branden i 1728. Toppen af Rundetårn med jerngitter ses bagest i billedet. Fioto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Bagbygningen af huset Skindergade 8 opfør 1733 med 8 fag og 4 fags gavlkvist:

 

Skindergade nr. 8, baghuset med 8 fag og 4 fags gavlkvist. Fot den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Skindergade nr. 8, baghuset med 8 fag og 4 fags gavlkvist. Fot0 den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Hjørnet af Skindergade og Niels Hemmingsensgade:

 

Bindingsværbygning på hjørnet af Skindergade og Niels Hemmingsgade. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Bindingsværksbygning på hjørnet af Skindergade og Niels Hemmingsensgade. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Gråbrødre Torv – forårsstemning:

På det nuværende Gråbrødretorv oprettedes i 1238 et Gråbrødrekloster, hvor tiggermunke virkede indtil 1530, hvor det ophørte under de religiøse kampe under Reformationen.

 

"Ildebrandhusne" på Gråbrødretorv opført i 1730´erne efter den store brand i København oktober 1728 hvor mere en 4000 hus og gårde nedbrændte til grunden . Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

“Ildebrandhusene” på Gråbrødretorv opført i 1730´erne efter den store brand i København oktober 1728, hvor mere en 4000 huse og gårde nedbrændte til grunden. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Gråbrødretorv – forår, marts 2015:

 

 

Gråbrødretor. cafe og restaurant. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Gråbrødretorv med cafe, restaurant og forårsstemning. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Baggård i ejendom der vender ud til vestsiden af Gråbrødretorv:

Alle huse der lå ud til vestsiden af Gråbrødretorv nedbrændte under englændernes bombardement af København den 3-7. september 1807.

Og disse huse var ellers opført i 1730´erne efter at branden den 20.-23. oktober 1728 havde ødelagt de fleste huse på Gråbrødretorv.

 

Baggård i ejendom der vender ud til Bråbrødretorvs vestside. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Baggård i ejendom der vender ud til Gråbrødretorvs vestside og opført i 1800-tallet. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Helligåndskirken ved Amagertorv er påbegyndt i 13-1400-tallet:

Kirken er ombygget i gotisk stil i 1469. Kirken nedbrænder under København store brand 20.- 23. oktober 1728.

Helligåndskirken genopføres i sin nuværende udseende i 1730´erne af arkitekt I. C. Krieger:

 

Helligåndskirken påbegyndt i 13-1400 tallet. Ombygget til gotisk kirke i 1469. Kirker nedbrænder under byens bran i 1728. Kirken genopføres af arkitekt I.C. Krieger i 1730´erne. Fot den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Helligåndskirken påbegyndt i 13-1400 tallet. Ombygget til gotisk kirke i 1469. Kirker nedbrænder delvis under byens brand i 1728. Kirken genopføres af arkitekt I.C. Krieger i 1730´erne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Helligåndkirken indre udsmykning med alter og døbefont i marmor udført af billedhugger Bertil Thorvaldsen: 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Helligåndskirken som nabo til Amagertorv. Foto den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Helligåndskirken som nabo til Amagertorv. Foto den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Helligåndskirken – døbefont i marmor udført af billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844):

 

Helligåndskirken. Alter med døbefont af marmor udført ef Billedhugger Bertil Thorvaldsen. Fot den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Helligåndskirken. Alter med døbefont af marmor udført af billedhugger Bertel Thorvaldsen. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Helligåndskirken med Helligåndshuset- en hospitalsbygning opført 1475 og en af de ældste bygninger i København:

Helligåndskirken omtales første gang i 1449 som sydfløjen af et Augustiner hospitalskloster opført i 1200-tallet.

 

Helliåndskirken med Helligåndshuset opført ca. 1475 som et hospital og en af Københavns ældste bygninger. Foto den 16. marts 2015 af erik K Abrahamsen.

Helliåndskirken med Helligåndshuset til venstre i billedet og opført ca. 1475 som et hospital og en af Københavns ældste bygninger. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen.

 

Helligåndshuset med søjlehal i stueetagen fra 1400-tallet bruges idag bl.a. til kunstudstillinger:

 

Helligåndshuset med søjlehal fra 1400-tallet i stueetagen brug her idag til en kunstudstilling. Foto den 24 marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Helligåndshuset med søjlehal fra 1400-tallet i stueetagen brug her idag til en kunstudstilling. Foto den 24 marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Amagertorv – forårsstemmning ved Storkespringvandet og ud for Borgmestergården opført af borgmester Matthias Hansen i 1616: 

 

Amagertorv med Storkespringvandet og Borgmestergården opfør 1616 af borgmeset matthias Hansen. Foto den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Amagertorv med Storkespringvandet og Borgmestergården opført 1616 af borgmester Matthias Hansen. Foto den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Forårsstemning i marts 2015 ud for Borgmestergården bygget i 1616:

 

Amagertorv med Borgmestergåden opført 1616. Fot den 15. marts 2015 af Erik K SAbrahamsen

Amagertorv med Borgmestergården opført 1616. Fot den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Så er det frokost med udendørs servering på Cafe NORDEN på Amagertorv:

 

Cafe NORDEN på Amagertorv. Udendørs servering. Foto den 15. marts 2015 af erik K Abrahamsen

Cafe NORDEN på Amagertorv. Udendørs servering. Foto den 15. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Fra Amagertorv er der en lille kilometers gåtur ad Købmagergade forbi Rundetårn, Trinitatis Kirke og Regensen til Kultorvet:

Da jeg er ved Rundetårn besøger jeg Trinitatis Kirke opført sammen med Rundetårn mellem 1635-57:

 

Trinitatis Kirke med Rundetårn som et samlet bygningskompleks opført af Kong Christia den 4 mellem 1635-57. Foto den 16. marts 2915 af Erik K Abrahamsen

Trinitatis Kirke med Rundetårn som et samlet bygningskompleks opført af Kong Christian den 4 mellem 1635-57. Til venstre ligger Regensens fløj ud mod Købmagergade genopført i 1730´erne efter København Brand  20.-23. oktober 1728. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Trinitatis Kirke – genopført i 1730´erne efter at kirkens inventar samt Universitetsbiblioteket under kirkens tag udbrændte under Københavns Brand 20.-23. oktober 1728:

 

 

Trinitatis Kirke opført 1635-57. Invenar og Universitetsbiblioteket brændte under Københacn Brand 20.-23. oktober 1718. Nuværende inventaer med alter og prædikestol fra 1730´erne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Trinitatis Kirke opført 1635-57. Inventar og Universitetsbiblioteket under kirkens tag brændte under Københavns Brand 20.-23. oktober 1728. Nuværende inventar med alter og prædikestol fra 1730´erne samt rokokostandur fra 1757 til højre i billedet. Foto – lidt uskarpt desværre, den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

 Trinitatis Kirkes barokalter udført af Friederich Ehbisch i 1730´erne:

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

 

Trinitatis Alter udført af Friederich Ehbisch i 1730´erne. Foto den 16. marts 2915 af erik K Abrahamsen

Trinitatis barokalter udført af Friederich Ehbisch i 1730´erne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Trinitatis Kirke med barokorgel fra 1730´erne:

Prædikestol udført af billedskærer Friedrich Ehbisch i 1730´erne.

 

Trinitatis Kirke med inventar i barok stil. Foto i retning mod barokorgel udført i 1730´erne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Trinitatis Kirke med inventar i barok stil. Foto i retning mod barokorgel udført i 1730´erne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Klik på foto’s og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Det nyrenoverede Kultorvet: 

 

Kultorvet. Forårsstemning på den renovered plads. udsigt mod Købmagergade. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Kultorvet. Forårsstemning på den renoveret plads. Udsigt mod Købmagergade i baggrunden til højre. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Slagteren ved Kultorvet etableret 1888 – salg af økologisk kød fra dyr opdrættet med høj dyrevelfærd:

 

Slagteren ved Kultorver etableret 1888. udsalg af økologisk bæredygtigt kød far dyr opdrættet med god dyrevelfærd. Foto marts 2015 af erik K Abrahamsen

Slagteren ved Kultorvet etableret i 1888. Udsalg af økologisk bæredygtigt kød fra dyr opdrættet med god dyrevelfærd. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Det politiske budskab fra “Slagteren ved Kultorvet.

Teksten på plakat opsat på vindue ud mod Frederiksborggade:

 

Her er de krav, vi stiller til vores landmænd

– Alle dyr skal være danske (nemheds princippet)

– Alle dyr skal være økologiske (også født øko)

– Syge dyr skal naturligvis behandles men tages ud af flokken og sælges til anden side

– Alle drøvtyggere skal fodres med græs eller hø hele livet

– Al foder skal være 100% økologisk

– Dyrene skal slagtes på nærmeste godkendte øko-slagteri for at undgå stress og slagtes først (for at undgå smitte)

– Dyrene skal være medicin fri, hormon fri, pesticid fri & GMO fri

 

Det politike budskab fra "Slagteren ved Kultorvet". Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Det politiske budskab fra “Slagteren ved Kultorvet”. Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Det politiske budskab fra “Slagteren ved Kultorvet”:

Teksten på plakat opsat på vindue ud mod Frederiksborggade:

 

HVOR & HVORNÅR GIK DET GALT?

Hvorfor er der:

Medicin rester,

Gensplejset foder,

Pesticid rester,

Kunstig foder,

Multiresistente bakterier

I VORES FØDEVARER??

 

Det politiske budskab fra "Slagteren ved Kultorvet": Foto matrs 2015 af erik K Abrahamsen

Det politiske budskab fra “Slagteren ved Kultorvet”: Foto marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Nu er der kun 200 meter før jeg når frem til ny renoverede Nørreport Station:

Pladsen over Metro-, S-tog og Kystbanens tog er udvidet med store åbne rum for fodgængere med direkte fortovsadgang til Gågaden mod Kultorvet/ Købmagergade, Fiolstræde og Tornebuskegade/Åbenrå.

Den tværgående bil-, bus- og cykeltrafik ad Nørrevoldgade er placeret nord for Nørreport Stations Plads.

Alle busstoppesteder er samlet langs Nørrevoldgade og tæt på nordsiden af pladsen.

Alle cykelparkerings stativer er placeret forsænket ca. 50 cm i terræn, der gør at fodgængere har lange kig i alle retninger af Nørreport Stations Plads.

Det er en meget flot renovering af Nørreport station- og plads.

 

Nørreport Station:

 

Nørrepoet Station. Stationen er nyrenoveret hvor der er etableret et åbent byrum for forgængere uden trafik i området mod Kultorvet , (Gågaden i Frederiksborggade) og Fiolstræde. Foto i retning øst mod Gothjersgade og Livgardens Kaserne. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

Nørreport Station. Stationen er ny renoveret,hvor der er etableret et åbent byrum for forgængere uden trafik i området mod Kultorvet (Gågaden i Frederiksborggade) og Fiolstræde til højre i billedet. Foto i retning øst mod Gothersgade og Livgardens Kaserne bagest i billedet. Cykler er parkeret i stativer i forsænkede rum på ca. 50 cm dybde, der åbner for gode lange kig i alle retninger. Foto den 16. marts 2015 af Erik K Abrahamsen

 

Jeg har været på en 2 timers gåtur – klokken er tæt på 15.

Jeg har et 3 måneders folkepensionist togkort, hvor jeg ikke må stå på et S-tog mellem kl. 15-17, hvis jeg vil slippe for en bøde på mere end 500 kr..

Så kl. 14.56 står jeg på S-toget til Hillerød, hvor jeg ankommer 34 min. senere kl. 15.30.

Som nabo til Hillerød Station ligger en pendler parkeringsplads med plads til mere end 500 biler.

Her står min bil parkeret – nu har jeg kun 25 km.s kørsel til Melby, hvor jeg bor.

Jeg er hjemme i Melby kl. 16.06.

70 min. tog turen – ialt 60 km. fra København – og fri for kødannelser på Hillerød motorvej og motortrafikvej!

 

Det er den måde jeg oftest benytter, når jeg et par gange om ugen tager til  København – det tager mig 70 min. fra jeg forlader mit hjem i Melby, parkerer på pendler parkeringspladsen i Hillerød og tager S-toget mod København og ankommer i centrum på Nørreport Station 34 min. senere.

Om morgenen må jeg ikke stå på S-tog mellem kl. 7-9, hvis jeg vil undgå en bøde på mere end 500 kr.

At jeg benytter S-tog til og fra København betyder, at jeg med min bil ikke forurener i vor smukke hovedstad og jeg sparer udgifter til parkering og benzin.

 

Forslag til Regering og Folketing:

Giv alle aldersgrupper – unge, studerende og midaldrende adgang til at købe 3 måneders tog/buskort til hvad prisen er idag for folke- og førtidspensionister: 575,- kr. og lad kortet gælde for alle – alle døgnets 24 timer – 24-7.

Det vil betyde, at langt flere mennesker vil benytte det offentlige trafiksystem og mange flere vil parkere deres biler på pendler parkeringpladser tæt på tog/busstationer og langt fra myldretrafikken omkring København og andre storbyer.

Det vil mindske støj og give en mere ren luft i vore storbyer. 

Og det vil gøre os alle –  i by og land – sunde og raske!

Det vil spare milliarder i sundhedsudgifter – så hvad det koster at give alle danske et billigt tog/buskort er sparet på den lange bane!

 

 

Kilde:

KØBENHAVN  før og nu – og aldrig, En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, Bind 1-13, Redaktion og billedtekster BO BRAMSEN, Forlaget Palle Fogtdal A/S, København 1987-93:

Bind 2: Gammelholm og Frederiksholm af Steffen Linvald,

Bind 3: Strøget og Gammel Strand af Jan Møller,

Bind 4: Nord for Strøget af Allan Tønnesen og

Bind 10: Nørrevold, Østervold og Kastellet af Erik Wassard.

 

Den Store Danske Encyklopædi, Bind 1-22, Danmarks Nationalleksikon A/S 1994-2001.

 

Kongens Fald, roman af Johannes V Jensen, udgivet 1900-01.

 

 

Link:

På denne min hjemmeside Danculture.dk har jeg uploaded min 30 min. TV-udsendelse ” EU´s grønne vej og landbruget “, hvor jeg bl.a. besøger en økologisk grisefarm i Odsherred på Sjælland. Tv-udsendelsen findes i rubrik POLITIK og i rubrik MILJØ.

 

Her finder du også min 30 min. TV-udsendelse “EU´s grønne vej – forbrug og sundhed”:

Tv-udsendelsen sætter fokus på Lissabontraktatens visioner og mål omkring bæredygtighed, sunde og miljøvenlige fødevarer og grøn vækst.

Vi er på besøg på Madfestivalen EAT09 i Øksnehallen i København, hvor vi interviewer forbrugere om de kan købe sunde og sikre fødevarer og om de får tilstrækkelig oplysninger om produkternes indhold og fremstillingsmetode.

Vi besøger Danish Crowns produktionsanlæg i Horsens, som er et af verdens største svineslagterier.

Medvirkende:

Anne Villemoes, Kommunikationsdirektør, Danish Crown, Horsens.

Camilla Hersom, Formand for Forbrugerrådet

Knud Fisher, Horn Herred Ørredopdræt

Benny Engelbrecht, M.F., Socialdemokratiet

Emilie Turunen, SF Medlem af Europa-parlamentet,  Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Eva Kjer Hansen, Fødevareminister, Venstre.

 

På min anden hjemmeside “Erik K Abrahamsen Blog” tvndk.wordpress.com har jeg skrevet 5 artikler om “Københavns 1000-årige historie – gåtur 1-5”. Søg i søgefelt på hjemmesiden ved at skrive “gåtur”. Bruger du mobil skal du ind over GOOGLE. Skriv i Google søgefelt: “København 1000 årige historie på gåtur”. Klik på artiklen og du er på hjemmesiden Erik K Abrahamsen Blog, hvor du skriver “gåtur” i søgefelt.

 

Kort over København City:

 

Klik på kortet og brug din zoom kontrol og du ser det i stort format og kan læse teksten på gadenavne.

 

KOrt over København City. Foto den 10. oktober 2012 af Erik K Abrahamsen

Kort over København City. Foto den 10. oktober 2012 af Erik K Abrahamsen

 

 

Oversigt over den beskrevne gåtur:

Israels Plads,

Ørstedsparken,

Teglgårdsstræde,

Larsbjørnsstræde,

Gammel Torv,

Bispetorv,

Sankt Peders Stræde,

Frue Plads.

Store Kannike Stræde,

Skindergade,

Gråbrødretorv,

Amagertorv,

Købmagergade,

Kultorvet,

Nørreport Stration.

 

Copyright 2015 tekst og foto’s Erik K Abrahamsen

All rights reserved

 

 

Melby, Nordsjælland den 18. marts 2015

 

De bedste hilsner

Erik

 

Leave a Response