Væsentlig forbedring af mit golfsving gennem systematisk træningsforløb af professionel golftræner over en periode på 3 måneder med en 20 min.´s lektion en gang om ugen

 

 

 

Extraordinary improvement of my golf swing through a systematic training by professionel golf trainer over a 3 months period with a 20 min. lesson every week.

 

 

 

 

 

 

Tekst og fotos af Erik K Abrahamsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asserbo Gulf Club:
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
På green af Hul 15:
Udsigt mod syd mod Arresø i det fjerne.

Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.

Asserbo Golf Club. Putting på green af Hul 15. Foto i retning syd mod Arresø i det fjerne. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.

 

 

 

2019 er min femte sæson i Asserbo Golf Club. Jeg har i alle årene og med stort udbytte deltaget regelmæssigt i klubbens gratis tilbud af golfundervisning med professionel træner. Og alligevel er der indsneget sig selvlærte dårlige vaner i mit grundsving med jernkøllerne i de lange slag. Det har givet mig ujævnt spil med toppede bolde og utilsigtede hook og slice.

Her i oktober 2019 besluttede jeg at få rettet alle mine fejl i mit grundsving med jernkøllerne 9, 8, 7, 6 og 5. Jeg bestilte den første trænings tid hos professionel golftræer Oliver Wendt den 17. oktober 2019. Jeg fortalte ham om mit mål for ny justering af mine lange slag med jernkøllerne og på Oliver Wendt´s råd besluttede jeg mig at bestille trænings tid hver fredag resten af året.

Den 24.  januar 2020 har jeg modtaget den 11´ trænings session i træk a 20 min. over en samlet periode på 3 måneder. I alle 11 uger har jeg selv trænet individuelt 2 x om ugen på 18 huller banen og driving range for at indøve, hvad Oliver havde lært mig i forrige trænings session.
Status efter 12 ugers samlet undervisning er, at jeg er en aldeles tilfreds 74 årig mand, der er lykkelig for at have fået elimineret mine selvlærte sving unoder og nu har fået lagt et kvalificeret fundament for et godt stabilt golfsving.
Asserbo Golf Club – udsigt mod driving range og putting green.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Træning på driving range og putting green før turnering på den mere end 6 km. 18 hul´s  banen:
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Driving range og putting green. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
Efter hver træningslektion noterede jeg i min notesbog, hvad Oliver Wendt lærte mig under det 20 min.´s undervisningsforløb.
Samtidig skrev jeg ned de 2-3 råd for forbedring af mit grundsving, som jeg selv skulle øve på driving range og på 18-hullersbanen den kommende uge indtil vi igen mødtes til næste undevisningsforløb ugen efter.
Jeg håber, at jeg kan opmuntre dig og inspirere dig til selv at modtage individuel golftræning i et samlet undervisningsforløb over 2-3 måneder med 10-12 lektioner a 20 min. om ugen af professionel golftræner ud fra dine forudsætninger.
Her er 4 uddrag fra min notesbog mellem medio oktober 2019 til primo februar 2020:
1. uddrag fra min notesbog:
Træning af generel sving den 17. oktober 2019 på Asserbo Golf Club – lektion 1, 20 min. træning med professional golftræner Oliver Wendt:
1. Stance:
Bolden skal ligge lidt mere midt mellem fødderne (jernkølle 8) og i den rigtige vinkel til køllehoved.
2. Tilbagesving:
Drej (TURN) skuldrene rigtigt – en drej mod højre hvor strakte arme fører køllehoved og skaft lige bagud tilpas tæt mod kroppen. Vigtig at venstre håndled har den rigtige vinkel til underarm. Forbindelsen mellem venstre underarm og håndled skal være en LIGE linie langs lillefingersiden og en LIGE line mellem underarm og håndfladens overside.
3. Fremsving og gennemsving:
Nedsving “tæt” mod højre lår hvor kroppen (underkrop) styrer drejningen og begge hænder først “aktiveres” kort før bolden rammes (ca. 30 cm før) i den rette vinkel mod bolden så jorden (græsset) først rammes 1-3 cm EFTER attack af bolden (vinkel ca. minus 2-3 grader). Det er kroppens venstre side med venstre arm der er aktiveret og hvor venstre underarm og håndled er strakte som i et slag med en baseball kølle. Når bolden rammes er begge hænder FORAN bolden i slå retningen ud for VENSTRE strakte ben. I gennemsvinget føres kølleskaft ind under kroppen og i opsvinget efter at bolden er ramt skal køllehoved og skaft føres lige frem og UD så køllehoved “rammer” SVINGCIRKLEN og føres højt over hovedet med STABIL vægt på  hele VENSTRE fod  og med støtte på højre fods tåspids.  Efter at bolden er ramt løftes  hoved og krop langsomt op i slå retningen og hele kroppen (ben, hofter, mave og overkrop) vender lige frem i slå retningen med bryst og skuldre afslappet.
VIGTIGT:
a. Det er køllehovedets VINKEL mod underlag og bold, der fører bolden i LIGE retning, HØJT og LANGT flyvende gennem luften.
b. Hænderne i den rigtig vinkel med underarmene ( de lige linier mellem venstre underarm og venstre hænders lillefingerside og overside) skal FØRST aktiveres lige før kontakt med bolden i fremsvinget og det er VENSTRE arm og hånd, der styrer bevægelsen lige før attack af bolden.
c. Gennemsvinget er en GLIDENDE bevægelse styret af underkroppen ( fødder, ben og hofter ), hvor overkrop og arme blot følger med underkroppen. Der udføres vægtskift fra højre fod til venstre fod, underkrop føres ca. 10 cm lige frem i slå retningen samtidig med en drejning mod venstre i hoften (bækken), overkrop og skuldre.
d. Langsomt tilbagesving og fremsving og gennemsving i et tempo så kroppen kan “NÅ” at udføre vægtskift, nedsving, gennemsving og opsving i EEN GLIDENDE bevægelse. I tilbagesvinget er det kroppens HØJRE side som aktiveres. Det er kun et let vægtskift til højre fod, hvor det er vigtigt at kroppen ikke føres mod højre men bevare sit vertikale tyndepunkt som i STANCE og hvor drejningen mod højre sker omkring dette vertikale tyngdepunkt.
Min golftræners råd –   kun 2-3 nye  (også tidligere) fokus områder mellem hver lektion gennem alle 10-uger:
Mit fokus for træningen i kommende uge (uge 1) frem til næste undervisnings lektion:
Tilbagesving:
1. Vinklen mellem hænder og underarm skal være rigtig.
2. Drejning helt til højre med overkrop hvor HELE ryggen vender mod slå retningen.
3. Kølleskaft højt op i den rigtige vinkel mod underlag i hele tilbagesvinget.
Asserbo Golf Club. Træning på Driving Range.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Eksempler på perfekte stance, tilbagesving, gennemsving og afslutningssving:
Fokus: Under-og overkroppens EXTENSION (udstrækning), TURN (drejning) og TILT (bøjning).
Bemærk spiller i billedets højre side med en perfekt udstrakt (EXTENSION) overkrop og strakt venstre arm i tilbagesving (TURN) med perfekt vinkel mellem underarm og hånd (håndleddet) samt perfekt stance og perfekt vinkel mellem over- og underkrop (TILT).
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
AsserBo Golf Club. Træning på Driving Range. Bemærk spilleren i billedets høje side med perfekt stance og tilbagesving med under-og overkrop, strakte arme og hænder  og underarm  i perfekt vinkel (lige linier “over” håndleddet). Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
2. uddrag af min notesbog:
Træning af generel sving den 27. oktober 2019 på Asserbo Golf Club – lektion 2,  20 min. træning med professional golftræner Oliver Wendt:
Stance:
Bold midt mellem fødderne og en anelse mod venstre – ikke til højre for midt (jern nr 8). Hænder og arme lidt foran bolden.
Tilbagesving:
Langsomt og afslappet i kroppen lidt ind mod højre del af lår og krop og helt op ud i cirkelplanet.
Frem – gennemsving:
Roligt i en glidende bevægelse i cirkelplanet ind mod kroppen og frem uden at bruge højre hånd, som blot skal følge med venstre hånd og arm som styrer bevægelsen. Højre hånd må ikke aktiveres – højre hånd og arm må ikke styre da det vil påvirke køllehoved til venstre og højre ( medfører utilsiget hook og slice) og ramme BAG bolden ( medfører at bolden toppes).
Under gennemsvinget i cirkelplanet er overkroppen bøjet (tiltet) med strakte arme med lige linier fra underarm og ud over håndryg og håndens venstre side (lillefingerside) af venstre arm. Bolden rammes med kølleskaft og hænder ud for venstre fod og FORAN bolden.
Afslutningssving:
Fremsvinget afsluttes stående på venstre fod og med begge arme strakte ud mod venstre og med højre håndled bøjet over venstre hånds håndryg. Begge skuldre er afslappede og må ikke løftes op under halsen. Slaget afsluttes stående med den meste vægt på venstre fod i god balance med højre fods tåspids på jorden. Analyser dit sving og bemærk dine hænders placering.
VIGTIGT: Afslutningssvinget.
Svinget i cirkelbuen afsluttes med højre hånd og underarm der “RULLER” strakt over den venstre arm og hånd højt ud til venstre for kroppen med skuldrene nede og stående på venstre fod i balance.
HUSK:
FØR golfslag: Prøvesving 2-3 gange. Her tænkes!
Udfør svinget lige efter – sving uden at tænke – lad kroppen udføre svinget som i prøveslaget.
EFTER udført slag – her tænkes og mærkes efter:
Mærk efter i kroppen – KROPBEVIDSTHED.
Ret, efterjuster og fin juster svinget.
Eksempler på perfekte stance, tilbagesving, gennemsving og afslutningssving:
Bemærk de 2 spillere som træner før turneringen på efterfølgende 2 fotos.
Fokus: Under-og overkroppens EXTENSION (udstrækning), TURN (drejning) og TILT (bøjning).
Asserbo Golf Club. Træning på Driving Range.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Træning før turnering på drivingrange. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
Eksempler på perfekte stance, tilbagesving, gennemsving og afslutningssving:
Fokus: Under-og overkroppens EXTENSION (udstrækning), TURN (drejning) og TILT (bøjning).
Asserbo Golf Club. Træning på Driving Range.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Træning på drivingrange før turnerings start. Foto den 10. juli 2019 af Erik K Abrahamsen.
3. uddrag af min notesbog:
Træning af generel sving den 13. og 20 december 2019 på Asserbo Golf Club – lektion 8 og 9, 20 min. træning med professional golftræner Oliver Wendt:
Fokus: Under-og overkroppens EXTENSION (udstrækning), TURN (drejning) og TILT (bøjning).
Tilbagesving:
Kom højere op med køllehoved og skaft i tilbagesving samt TURN (drej) godt med hoften til højre og hvor overkroppen er vendt helt mod højre i EXTENSION.
Fremsving og gennemsving:
Roligt og glidende. Hold skuldrene afslappet nede og “åben” overkroppen i den rigtige vinkel mellem over- og underkrop (TILT).
TILT (vinklen mellem overkrop og underkrop) ca. 60-75 grader – ikke under idet der skal være bevægelsesfrihed i tilbage-, frem-, gennem- og afslutningssving.
Afslutningssving og finish:
Afslutningen af svinget er igen med overkroppen EXTENDED (udstrakt) og hele kroppen  er stående og vender lige frem i slå retningen, mens arme og kølleskaft er højt over hovedet med afslappede skuldre.
3 STEP ved hver slag:
1. ØVELSESSLAG lidt borte fra bolden (1-2 m) hvor der TÆNKES mens man øver slaget.
2. SELVE SLAGET. Gå hen til bolden og udfør det netop øvede slag – roligt og UDEN AT TÆNKE. Det er KROPPEN der udfører slaget – ikke hovedet!
3. EVALUER dit slag.
ØVELSE – en BASIS ØVELSE:
En grundøvelse hvor svinget indgår i ALLE korte og lange slag.
Tilbagesving: DREJNING (TURN) af kroppens højre side med køllehoved og skaft ud til parallel med underlag. Krop EXTENSION.
Fremsving: Langsomt og eksplodere ca. 30 cm før attack med vægtskift og kroppen ført ca. 10 cm frem i slåretning. Kroppen TILTET i hele bevægelsen.
Afslutningssving: begge arme og hænder “FRYSES” parallelt ud for venstre side af kroppen som er rettet FREM i slåretning med strakte arme og hvor kroppen er i EXTENSION med et åbent frit slag – skuldre ned og brystkassen åben.
Slaget er et slag PITCH slag.
ØVELSESSLAG  fra teested på Hul 9:
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Teeshot på Hul 9. Øvelsesslag. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
4. uddrag af min notesbog:

Træning af generel sving den 7. februar 2020 på Asserbo Golf Club – lektion 12, 20 min. træning med professional golftræner Oliver Wendt:

1. Stance:
Hofter flyttes lidt frem i slå retningen og let tiltet så både arme, hænder og venstre side af hoftekanten er foran bolden.
2. Tilbagesving:
DREJ (TURN) overkrop rigtigt uden at venstre skulder “dropper” ned mod underlag. Med strakte arme skal køllehoved helt ud i cirkelplanet med fuld svingvidde. Vinklen mellem underlag og kølleskaft må ikke være for høj. Overkrop EXTENDERES (udstrækkes) så hele ryggen er vendt bort fra slå  retningen
3. Fremsving:
Nu er der mere plads til kroppens rotation og vægtskift fra højre til venstre fod, hvor kroppen føres 10-15 cm frem i slå retningen. Kølleskaft føres frem tæt på højre lår  og høje hofte og overkrop. Overkroppen er TILTET (bøjet). Kraften i slaget kommer fra fødder, ben og hofter samt rotationen i overkrop, som sammen med de strakte arme blot følger med underkroppen.  Først ca. 20-30 cm før bolden rammes aktiveres hænderne hvor underkrop og overkrop “eksploderer” i drejningen frem i slå retningen.
Bolden rammes hvor svingcirklens nederste punkt ligger ca. 2-3 cm FORAN bolden i slå retning. Det vises på TRACKMAN med minusgrader i anslag på 3-6 minusgrader ( klik på tekst: trackmangolf.com ). Med driver skal bolden rammes i svingcirklen FØR bolden, hvilket på TRACKMAN måles i plusgrader. På TRACKMAN vises køllehovedets vinkel i ATTACK (anslagsøjeblik) med RØD pil, mens kølleskaft og køllehovedets vinkel når det rammer bolden indefra og ud eller udefra og ind vises med BLÅ pile.
Begge strakte arme føres helt frem i slå retningen mens overkroppen hurtigt EXTENDERES (udstrækkes) og hele kroppen vender frem i slå retningen med skuldre nede og køllehoved og skaft højt over hovedet – “fryses”. Stå fast i balance på venstre fod mens højre fods tå blot støtter på underlaget. Bliv stående og nyd slaget!
Huske regel for tilbage-, frem-, gennem- og afslutningssving:
TURN – EXTENSION – TILT – EXTENSION
Oliver Wendt har en enstående teoretisk og praktisk viden i alle golfsvingets mange komplicerede elementer. Han er som professionel  golftræner i stand at læse og analysere elevens stærke og svage sider og har en overbevisende pædagogisk evne til at videreformidle sin viden i tilpas små doser så eleven ikke mister modet.
Jeg kan kun udtrykke min store tak til Oliver Wendt for al den gode undervisning og opmuntring jeg har modtaget i alle træningssessioner gennem de sidste 3-4 år.
Også en stor tak til Asserbo Golf Club for siden 2015 at tilbyde gratis hold- og individuel træningsessioner af professionel golftræner til alle klubbens medlemmer.
Asserbo Golf Club – Turnering 2017.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Driving på Hul 9:
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Driving på Hul 9. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
Asserbo Golf Club – Turnering 2017.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Indspil til green på Hul 9:
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Indspil på Hul 9. Foto 1o. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
Asserbo Golf Club – Turnering 2017:
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Green på Hul 8 – putting:
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club.Putting på Hul 8. Foto 10. juli 2017 af Erik K Abrahamsen.
Asserbo Golf Club – Turnering 2017.
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.

Omspil.

Udspil fra teested på Hul 1, par 4, rød 298 m:

Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Udspil på teested af Hul 1. Omspil damer. Foto 10.  2017 af Erik K Abrahamsen.
Link:
Jeg henviser til mine tidligere artikler omkring golf – klik på teksten:
På Asserbo Golf Club´s hjemmeside har jeg skrevet følgende indlæg:
“Husk din træning – også om vinteren”. Klik på agc.dk
og på forsiden: klik på rubrik “klubben” og derefter klik på “nyheder”.
Jeg håber at disse råd, som jeg modtog kan inspirere dig til at påbegynde et intensivt træningsforløb på 10-12 lektioner een gang om ugen over en periode på ca. 2-3 måneder.
Vigtigt:
Udfør opvarmning- og strækøvelser FØR hver gang du træner på driving range og før hver runde på 18-huller banen. Strækøvelser skal udføres af alle muskelgrupper og led: ankel, knæ, hofter, skuldre, arme, hænder, ben, rygrad m.m.
Jeg kan også anbefale at udføre styrketræning i hjemmet eller i Fitness Centre.  For 230 kr om måneden (medlemskab af Ældresagen giver ca. 50 kr. reduktion  i prisen om måneden) hos FITNESS WORLD gives adgangs til alle kædens mere end 100 fitness centre overalt i Danmark. Uden ekstra betaling kan man vælge at sætte medlemsskabet i bero i 3 mdr. af gangen med mulighed for forlængelse. Jeg selv træner 2 x om ugen fra september til marts – ialt 7 mdr. pr år.
Jeg ønsker dig held og lykke med verdens sværeste sportsgren, men også den mest udfordrende og inspirerende!
I golf konkurrerer du med dig selv og dine medspillere på intellekt, følelser, strategi og krop – alt skal være i samklang, som gør hver enste golfrunde til en unik oplevelse på ondt og ondt – never give up! Her er ordsproget “Per aspera ad astra – gennem vanskeligheder mod stjernerne (målet)” en daglig inspiration!
I 2015 skrev jeg på min hjemmeside danculture.dk denne artikel “Asserbo Pokalen 2015 – golf turnering på Asserbo Golf Club i Nordsjælland”
om Asserbo Golf Clubs 18-hullers bane med nedennævnte notater om min golf træning af klubbens daværende professionelle golftræner Kristian Ravn:
KOPI START:

Mine notater fra gratis fællestræning med professionel golftræner Kristian Ravn på Asserbo Golf Club den 7. april 2015:

 

GRUNDSVING

Det basale golfsving for alle jern, køller og driver.

 

A. Hænders placering på kølleskaft:

1.  Golfkøllen placeres foran kroppen med køllehovedet pegende opad og skaftet  hævet op foran dit ansigt med højre hånd placeret midt på køllen i et fast greb – ikke hårdt.

2.  Placer  venstre hånd ca. 2-3 cm over skaftets endepunkt med håndens “pude” ind mod kølleskaft i et fast greb – ikke hårdt. Venstre tommeltot peger lidt mod højre.

3.  Nu lader du højre hånd ned glide ned mod venstre hånd med højre tommel lige frem midt på skaft ud for pil-mærke.

4 . Golfkøllens hoved placeres med en let berøring på underlaget.

5. Venstre hånd er drejet en anelse mod venstre, så du lige kan se tre af knoerne på venstre hånd. Det skaber en vinkel mellem underarm og oversiden af håndfladen.

 

B. Stance:

1. Fødder: Bredde på begge fødder som din skulderbredde. Kun lidt bøjede knæ. Stå på midtfoden med lige meget vægt på højre og venstre fod.

2. Hofter: Enden bagud. Bøj overkroppen frem til en tilpas funktionel vinkel (knækket) mellem hoften og overkrop. Svaj let bagud i din lænd. Du skal ikke krumme ryggen.

3. Arme: Begge arme er let strakte i albuerne lige ned foran krop og brystben. Begge arme udgør en trekant med let strakt arme, der følger tyngdekraften i en lige linie ned mod jorden.

4. Denne placering af let strakte arme placeret som en trekant foran kroppen gælder for alle jern og køller. Armene skal ikke frem foran kroppen, men blive i dette vertikale plan relativt tæt ind til kroppen.

 

Svingplanet – svingcirklen – cirkelplanet:

En stor cirkel foran kroppen og til højre og venstre for kroppen med laveste punkt foran bolden. Derfor når du slår bolden er det græsset foran bolden, som skæres op  i gennemsvinget.

Svingcirklen er som  er en SKIVE – cirkelplanet omkring dig i din stance.

 

C. Tilbagesving:

Skuldrene er let bøjede mod højre: Linien fra brystben gennem navlen og ned mod underlaget tiltes let mod højre. Køllen føres lige bagud med let strakte arme – både venstre og højre arm strakte og danner en “trekant”sammen med skuldrene foran din krop. Det er hele “trekanten” med begge arme plus skuldrene der drejes mod højre. DREJ hvor det er kroppen (rygsøjlen), der drejes mod højre og armene følger med.

Vægten er på højre fod med let strakt højre ben. Mærk højre hæl fast mod underlag. Køllehovedets bundkant (sålen) vender vandret mod underlag. Køllehovedets skaft peger mod din navle. Venstre skulder drejes og må ikke “falde” ned, men skal bevare afstand til underlag i samme højde i hele drejningen. Det gøres ved at hovedet skal være i samme højde fra underlag i hele drejningen.

Når venstre skulder er tæt foran dit ansigt og når køllehoved og skaft har passeret højre ben og lige før kølleskaft er parallel med underlaget skal køllehoved og skaft bøjes bagud mod højre, så køllehovedets bundkant (sålen) står lodret og venstre og højre hånd bøjes samtidig mod højre. Golfkøllens skaft skal være parallelt med dine skuldre og skaftets endepunkt skal i højeste stilling pege i præcis retning mod den lige linie i underlaget foran dig og som er slagretningen i dit fremsving.

Kølleskaft og køllehoved skal følge det cirkelplan som beskrevet ovenfor. Så når køllehoved er højest oppe i tilbagesvinget er det i cirkelplanet, som er den skive omkring dig i din stance i både dit tilbagesving og i det fremsving. Køllehoved skal i hele svinget, både tilbage – og fremsving ligge i den yderste del af svingcirklen med laveste punkt lidt foran bolden.

 

D. Fremsving:

Start med drejning mod venstre i skuldre, ryg og hofter i denne rækkefølge og straks derefter flyt vægten frem fra højre fod til  venstre fod.

Begge arme føres strakte i boldens slåretning. Hold venstre ben strakt.

Det er kroppens – rygsøjlens drejning, der giver bolden fart – det er først og fremmest ikke hænder og arme der skal give fart. Hænder og arme skal følge kroppen og fortsætte frem i boldens slåretning mod venstre med strakte arme. Dit hoved skal i hele fremsvinget være i samme højde over underlaget og først efter at bolden er ramt drejes begge hænder mod venstre og stadig med strakte arme.

Venstre skulder løftes mens højre skulder føres “ind under kroppen”.

Først nu kan hovedet løftes, mens hele forsiden af kroppen vender i slåretning og begge hænder med kølleskaft er højt hævet oppe over hovedet og stadig i cirkelplanet for hele svingbevægelsen.

Du står nu i perfekt balance med al vægt på venstre fod og med højre fods tå mod underlaget. Din gennemsvingsbevægelse stoppes med kølleskaft højt hævet – næsten vandret over dine skuldre med køllehoved pegende let fremad over din højre skulder. I denne afslappede stilling i perfekt balance kan du følge boldens fart og retning og se hvor den lander.

 

 

DRIVER:

Mine notater fra fællestræning med golftræner Kristian Ravn, Asserbo Golf Club den 23. april 2015.

 

A. STANCE

1. Golfbold ud for inderside af venstre hæl.

2. Bolden skal rammes nedefra og op – derfor skal skuldre og krop tiltes mod højre. Linien fra brystben gennem navlen mod jorden skal være bag bolden og tiltet mod højre.

2a.  Det nederste punkt i SVINGPLANET (svingcirklen) er 5 cm bag bolden. I startopstilling placeres driverens hoved derfor ca. 5 cm bag bolden. Bolden teees højt og skal rammes nedefra og op.

3. Let strakte arme som danner en trekant skal hænge lige ned foran kroppen. Du skal være afslappet i dine hænders og armes muskler.

4. En tilpas bøjning i overkrop og bækken (knækket) med enden godt bagud og med let svaj i lænden.

5. Vægt på midtfoden med samme tryk i venstre og højre fod ned mod underlaget. At stå med et solidt fodfæste er fundamentalt for din balance og dit golfsving.

 

B. TILBAGESVING

1. Rolig begyndelse med tilbagesvinget.

2. Starter i overkrop (rygrad) og skuldre  og umiddelbart efter i bækken (hofter) og venstre knæ som en DREJNING mod højre. Lad ikke venstre skulder falde ned.

3. Før køllehoved lige bagud i en drejning mod højre med køllehovedets sål parallel med underlaget og med venstre og højre arm let strakte.

4. Køllehovedets skaft skal pege mod sin navle.

5. Mærk højre hæl fast mod jorden og højre ben strakt.

6. Først nu bøjes i håndled til bagud i en rigtig vinkel mellem mellem hænder og underarme.

7. Køllehovedets skaft peger mod den lige linie foran din stance og som er slagretningen for dit slag.

 

 

C. FREMSVING

1. Start fremsvinget med drejning mod venstre i skuldre og overkrop (rygrad) og dernæst i hofterne (bækken). Straks derefter skiftes kroppens vægt fra højre fod til venstre fod.

3. Brug ikke kræfterne i arme og håndled, men lad køllehovedet følge med kroppens drejning i boldens slåretning, som er en lige linie foran din stance.

4. Køllehovedet skal følge den yderste del af svingplanet (Svingcirklen) for dit golfslag og skal ramme bolden i en opadgående bevægelse med svingcirklens nederste punkt ca. 5 cm bag bolden.

5. Lad venstre knæ være strakt og lad ikke højre skulde falde ned mod underlaget, men lad højre skulder føres “ind under kroppen”.

6. Først nu kan hovedet løftes, mens hele forsiden af kroppen vender i slåretning og begge hænder med kølleskaft er højt hævet oppe over hovedet og stadig i cirkelplanet for hele svingbevægelsen. 

7. Du står nu i perfekt balance med al vægt på venstre fod og med højre fods tå mod underlaget. Din gennemsvingsbevægelse stoppes med kølleskaft højt hævet – næsten vandret over dine skuldre med køllehoved pegende let fremad over din højre skulder. I denne afslappede stilling i perfekt balance kan du følge boldens fart og retning og se hvor den lander.

 

Mine notater fra fællestræning med golftræner Kristian Ravn, Asserbo Golf Club den 30. april 2015:

 

PITCHING

Det er er fuldt sving, hvor gennemsvinget føres helt igennem og afsluttes højt over hovedet.

 

A. STANCE

1. Bolden noget ud for højre fod.

2. Flyt kroppen en anelse frem i svingretningen så nederste punkt i slagcirkelbuen er foran bolden (ca. 5-10 cm).

3. Vægt på venstre fod.

4. Enden godt bagud med en tilpas funktionel vinkel mellem overkrop og bækken (knækket) og med et let svaj i lænden.

 

B. TILBAGESVING

1. Drej venstre skuldre, rygrad og dernæst bækken og venstre knæ mod højre  med let strakte venstre og højre arm.

2. Før køllehoved lige bagud med køllehovedets sål parallel med underlag. Kølleskaftet peger ned mod din navle.

3. Før kølleskaft parallel med skuldrene og bøj i hænder så køllehovedets sål står lodret med underlaget. Kølleskaftet peger ned mod den lige linie foran din stance og som er golfboldens slåretning.

4. Afhængig af længden af slaget før kølleskaftet bagud til kl. 8, 9 eller 10.

 

C. FREMSVING

1. Drej i skuldre, overkroppens rygrad og dernæst hofter (bækken) i denne rækkefølge, som en glidende fremadrettet bevægelse og bevar vægten på venstre fod.

2. Hold enden bagud og lad være med at løfte bækkenet frem.

3. Det er et fuldt gennemsving til afslutning højt over hovedet.

Golfboldens slaglængde afgøres af buen i tilbagesvinget (KL. 8, 9, 10 m.m.) og af kraften i gennemsvinget.

 

 

Mine notater for fællestræning med golftræner Kristian Ravn, Asserbo Golf Club den 28. april 2015:

 

PUTTING

1. Bolden skal rammes MIDT på køllehoved af putteren og bolden skal rammes midt på i en let opadgående bevægelse 6-7 mm over græsset.

2. Boldens placering er ud for venstre øje i et punkt lodret under.

3. Stance:  Vægt ligeligt på begge fødder.

4. Start: Placer først køllehoved ved bolden og så derefter stiller du din stance op for slag.

 

5. Bevægelsen i overkroppen:

a. Hold albuer relativt tæt in til hofterne (bækkenet) med kølleskaftet i venstre hånds “livslinie”.

b. Drej overkroppen omkring vertebra (rygknogle) nr. 7 i rygraden ( en kop bør kunne stå på vertebra nr. 7 uden at vælte!!) og slå til bolden mens overkroppen drejer og armene følger med stadig relativt tæt ind til kroppen (albuer ved hofterne).

c. Bolden rammes midt på og midt på køllehovedet 6-7 mm over græsset.

 

Analyse og forberedelse før BESLUTNING omkring putting:

1. Vurder HELE green overordnet: hældning, græs, mærker m.m.

2. Marker og rens bolden.

3. Analyser boldens afstand og retning til hul.

4. Vurder om det skal være et slag for 1 put eller slag til et OMRÅDE nær hullet for 2 puts.

5. Placer bolden med pileretning.

6. Placer køllehoved ved bold og tag først nu opstilling for slag.

7. Slå det slag du har besluttet i din analyse og vurdering FØR du går til bolden og brug kun kort tid nu til at udføre dit besluttede slag.

8. Retning og hastighed: For at udnytte hele hullets areal skal boldens hastighed IKKE være større end at den max. stopper 15 cm EFTER hullet. Er der større fart på bolden løber den forbi hullets kanter og dropper IKKE i hul.

 

TRÆNING i PUTTING:

VARIER din træning hver gang med mange afstande på dine slag og udfør slagene, som du spiller dem på banen.

Altså tag dig tid til:

Analyse,

Vurdering,

Beslutning,

Forberedelse,

Mærk følelsen for din beslutning,

Udfør dit slag,

GLÆD DIG!

 

Stor tak til professional golftræner Kristian Ravn for en enestående kvalificeret pædagogisk undervisning i de teoretiske og praktiske discipliner i golfspillet.

 

juni 2014 købte jeg  Asserbo Golfs Clubs 3- mdr.´s startpakke.

Denne startpakke inkluderede adgang til at spille på klubbens 6-hullers par-3 bane.

 

2 sæsoner 1993 og 1994 var jeg fuldtids medlem af Gilleleje Golfklub, mens jeg boede og arbejdede i København. Da jeg sidste år begyndte at spille golf igen efter ikke at have rørt en kølle i 20 år besluttede jeg at gøre mig fri af alle mine golfsvings unoder og dårlige vaner, som at bruge hænder og arme for dominerende i stedet for at lade kroppens drejning styre golfsvinget m.m.

Så jeg tænkte : “op på hesten igen” og lær golfsvinget helt forfra og så må det tage den tid, der er nødvendig!

 

 

I juni, juli og august 2014 deltog jeg i alle tirsdagsmatcher på par-3 banen for nybegyndere med klubbens mere end 12 frivillige, der underviste i golf-, etik- og sikkerhedsregler samt opvarmningsøvelser. I pakken indgik 5 gratis fælleslektioner, som jeg alle deltog i. Hos klubbens professionelle træner Kristian Ravn købte jeg 7 individuelle 20 min.´s lektioner.

Efter 3 måneder med startpakke bestod jeg de teoretiske og praktiske prøver for erhvervelse af  golfkørekortet primo august 2014.

Den 13 . august 2014 blev jeg fuldtidsmedlem af Asserbo Golf Club med ret til at spille på den store 18-hullers bane og modtog kort efter Dansk Golf Unions DGU-kort.

I indeværende sæson 2015 har jeg 5  gange deltaget i de gratis 60 min.´s fælles træningstimer i april og maj måned.

 

KOPI SLUT.

 

Links: (klik på tekst)

Asserbo Pokalen 2015 – golf turnering på Asserbo Golf Club i Nordsjælland |www.danculture.dk

Asserbo Golf Club:
Golf Tournament AGC Wilson Staff Cup 10. july 2017 – 36 holes in one day on Asserbo Golf Club, North Sealand, Denmark.
Click på fotos og brug din zoom kontrol og du ser dem i stort format.
Asserbo Golf Club. Udsigt mod klubhus, driving range og putting green. Foto 10. 2017 af Erik K Abrahamsen.
Enjoy life – be happy!
Tekst og fotos Copyright Erik K Abrahamsen 2020
All rights reserved
Melby, Nordsjælland den 21. februar 2020
De bedste hilsner
Erik

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.